torsdag den 29. september 2011

Weeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee

Så kom den endelig, min nye lille maskine til at skære stof med - jeg har næsten ikke turde tag nogen steder hen af skræk for, at de skulle gå forgæves når de ville afleverer den til mig - og jeg dermed skulle vente indtil de igen ville forsøge at afleverer den...

Men ja nu er den her - og jeg var ligesom et lille barn juleaften da jeg pakkede op... Det er jo helt vildt - jeg har så mange ideer oppe i hovedet om ting jeg kan og vil lave, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal begynde..

Jeg ved jeg har sagt/skrevet det mange gang før til dig Marit - men tusind mange tak endnu og atter en gang!!!
 
Og her lidt billeder af mit nye ynglings værktøj:



Åhh hvor skal jeg dog starte....

tirsdag den 27. september 2011

Lidt mere fra TO-DO listen

Jeg har endnu engang fået lavet noget fra min meget lange liste..
De har jo været vist rundt omkring i blogland i flere udgaver, både som syet og hæklet.
Jeg kender en lille pige, hvis mor har været så flink at lade mig komme, og invaderer hendes hjem tidligt om morgenen så jeg kunne komme med, og være kreativ en hel dag!!
Og hvad er det så egentlig jeg snakker om - tjov det er såmænd suttesnore..
Jeg ved den lille piges mor syntes det med en symaskine er lidt svært, og da det ikke har taget mig mere end 20 min at lave sådan de to suttesnorere, så syntes jeg bestemt at takken skulle være sådan to styks til den lille pige.

Da jeg købte stoffet og seleklemmerne googlede jeg suttesnore billeder - bare for at finde lidt inspiration - og mit resultat endte sådan her:
Jeg har set hos Stof2000 at de har brugt anoraksnor som båndet der skal sidde i sutten, men jeg har valgt at bruge bændel snor (det man bruger til at binde sløjfe og holde dynen på plads inde i sengetøjet).

Og det ser ud til, at jeg skal i gang med flere, for jeg har lovet min mor at lave nogen til det julemarked hun skal ud og stå på..

torsdag den 22. september 2011

Små mirakler

Jeg var ude og sætte vasketøj over her til morgen, og som jeg plejer gik jeg lige en tur rundt og kiggede på mine bede. Jeg fandt en enkelt dræbersnegl som måtte lade livet, men det er ikke min grund til dette indlæg..

Næ nej jeg var henne og kigge til Bassens gravsted, og fordi vi havde overskydende jord står der en plastik plantekrukke med jord i, og en murespand til samle alle de pokkers sten vi har i jorden. Men det har jo regnet lidt, så spanden med sten var fyldt cirka 7 centimeter - og der midt i spanden svømmede der en lille tudse rundt, og da jeg fik set ordentligt efter var der også to som sad helt stille - og ikke nok med det da jeg kiggede i plantekrukken var der lige fire mere.
Så jeg måtte ind efter min iPhone og snappe et par billeder, og mens jeg sad der kunne jeg hører noget skratte i plantekrukken, og sørme så om der ikke også var to oppe under kanten der kravlede rundt - kan lige se et par ben på et af billederne.
Så dagens indlæg er om livets små mirakler nemlig tudserne - som er mere end velkommen i min have :)

Forsat god dag til jer alle sammen, og må jeres dag også bringe små mirakler..

fredag den 16. september 2011

Hvad tiden bliver brugt til:

Jeg syntes selv min kreativitet har været meget på nulpunktet, så meget at jeg blev nød til at hanke op i mig selv..
Det har resulteret i, at jeg er gået i gang med den liste af ufærdige kreative ting som af en eller anden grund bliver længere og længere - må virkelig prøve IKKE at gå i gang med noget nyt, før end noget "gammelt" er færdigt..

Jeg lavede i sin tid et sækkepude betræk til min veninde, og ud af resterne lavede jeg også et betræk til vores egne katte - i sommers havde vi besøg af nogle af vores venner, og da de havde deres hund med - som på ingen måde kan med katte, opholdte vi os udenfor.
Og for at få hunden til at slappe af, hentede jeg vores betræk fyldt ud med gamle håndklæder. Hundens mor blev åbenbart forelsket, og ønskede sig meget sådan to betræk med deres to hundes navne på..

Og ja det var så en af de ting som jeg længe har udskudt, men nu er vi så blevet inviteret til "hundemors" 30 års fødselsdag, så jeg har taget mig sammen.
Jeg har også en anden lille gave i tankerne til hende men venter stadigvæk på, at "hundefar" skal finde ud af hvad der er "hundemors" ynglings farver..

onsdag den 14. september 2011

Jeg er helt mundlam...

... her midt i alt det triste har jeg på en eller anden måde haft lykkens gudinde med mig - for jeg har været så utrolig heldig at vinde en giveaway hos en meget kreativ dame med samme pasion som mig selv - nemlig patchwork..


Jeg har vundet intet mindre end en GO! Baby fabric cutter !!! Og som om det ikke var stort nok så har Marit også puttet tre valgfrie dies (skærerplader) oveni pakken. 


JEG KAN SIMPELTHEN IKKE FÅ MINE ARME NED IGEN 

Jeg glæder mig som et lille barn hvis du skulle være i tvivl (selvom jeg næppe tror det).
De tre dies jeg har valgt er: 

GO! Hexagon-2", 3", 5"


GO! Sparkle-Diamonds


Tusind tak for denne mulighed Marit - nu bliver patchwork så meget nemmere :)

torsdag den 8. september 2011

Her er lidt stille her på bloggen..

Vi blev i mandags nød til at få aflivet vores gamle kat Bassen, så humøret er ikke på det højeste - og slet ikke når hans søster går rundt og kalder på ham!

 Vi ses på den anden side ♥ Bassen ♥ 


Så der bliver nok lidt stille her i en periode..

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails