mandag den 1. april 2013

En gave med hjertet

Vi var inviteret til fødselsdag hos en kvinde vi med årene er blevet utrolig glad for. Faktisk kalder Gemalen hende for sin mor - men det er kun fordi der var nogen som spurgte om de ikke var mor og søn engang.

Hver gang hun har været på besøg hos os, har hun rost mine hjemmelavede ting - især min patchwork. Så derfor lå det mig helt naturligt, at spørge om hun gerne ville have hjemmelavede gaver - for hvis folk ikke bryder sig om det, gider jeg ikke bruge min tid på at lave noget til dem. Det bliver jo så ikke værdsat.

Da jeg spurgte hvilken farver hun kunne tænke sig, fik jeg svaret: lyst og frisk - og at hun havde fået nye hvide gardiner med orange print på.
Det dejlige er så når man bare kan gå ind og kigge i alle de stoffer jeg har fået samlet mig sammen, og udfra det mixe og matche sammen så det hele passer.

Jeg havde besluttet det skulle være en lille dug til hendes sofabord, og jeg ville også gerne have det skulle være med blomster. Og hvis det gik hurtigt gjorde det heller ikke noget, for så var der mere tid til, at quilte og fremhæve farverne.
Jeg har ikke selv nogen bøger med patchwork blokke af blomster lige til at sy, men for lige omkring et år siden tilmeldte jeg mig en hjemmeside. Som hver dag sender en mail med et billed af dagens patchwork blok og et link til en PDF-fil som man kan gemme på sin computer - helt gratis.
Det hele foregår på engelsk, men der er ikke nogen syforklaring kun tal for syning, og hvilke mål i inch man skal bruge til de forskellige - og nogen gange er der slet ikke nogen inch mål, så man skal kunne tænke lidt selvstændigt - og da der er mange der alligevel bruger inch her i Danmark, så vil jeg mene at det med det engelske egentlig bare er når man skal tilmelde sig til at modtage de daglige mails.
Hvis du selv skulle have lyst til, at modtage en mail hver dag med en blok, så er linket lige HER
Og så lige lidt spam af billeder:


Gaven blev vældig godt modtaget, så det var jo dejligt.

1 kommentar:

  1. I certainly agree to some points that you have discussed on this post. I appreciate that you have shared some reliable tips on this review.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails