Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagning. Vis alle opslag

mandag den 9. august 2010

En blandet dag her i det lille hjem...

Ja hvor skal jeg starte??
Efter vores lille arbejdsferie på Lolland har jeg fået flere og flere små røde kløende mærker, så jeg er ret så sikker på at vi har fået lopper med hjem!!!!
Derfor er jeg gået helt amok med at støvsuge seng, sofa, puder m.m. og vaske sengetøj, puder og dyner - jeg kan simpelthen ikke have det...
Det er ligesom når man siger "lus" automatisk begynder det at klø i hovedbunden - og det er det samme her, hver gang jeg tænker på det så kripler og krapler det alle vegne..

Desværre er det ikke lige den bedste dag at hænge vasketøj ud til tørre, der kommer hele tiden mørke skyer ind over, så jeg tjekker hele tiden i vinduet så jeg kan nå at få det hele ind inden det bliver total vådt igen.

Nå men til noget mere positivt: jeg kunne ikke dy mig for, at sy noget mere baby-halløj til min veninde, men endnu engang må billedet så man kan se hvad det, er vente lidt endnu.

Projektet tog mig omkring 2 timer, fra da jeg klippede stoffet til det var syet færdig - det hele blev syet i hånden.. Måske kan man godt gætte sig til hvad det er, men jeg be- eller afkræfter intet!!!

Dagen i dag skal også gå med at klippe stof til sengetæppet til min svigermor, og så håber jeg gemalen husker at kører indenom symaskinemaden og købe mine overlocknåle til mig, så jeg kan komme i gang og få det projekt ud af verden.Og i dag kunne jeg ikke vente mere, så de blevet taget med ind - vasket og vejet. Så nu står den på squashkage efter min mors opskrift - det er simpelthen én af de bedste kager jeg kender, og den minder mig om sol og sommer.
Desværre har jeg ikke rosiner nok, så jeg må vente lidt endnu... ØV!!!

Så derfor vil jeg da lige dele opskriften med jer - det kunne jo være at I også havde mulighed for at få nogle squash:
Squash kage
* 3 stk æg
* 2 ½ dl. olie
* 400 g. sukker
* 5 dl. groft revet squash med skræl (ca. 300 g.)
* 250 g. mel
* et par håndfulde rosniner
* 1/4 tsk. bagepulver
* 3 tsk. kanel
* 2 tsk. natron
* 2 tsk. vaniliesukker
* 1 tsk. salt
* 2 ½ dl. hakkede mandler/nødder/valnødder
  • Pisk sukker og olie sammen, tilsæt et æg ad gangen.
  • Bland mel med rosinger, hævemidler og krydderier. Tilsæt det lidt af gangen i sukkermassen.
  • Bland squash og til sidst de hakkede nødder i.
  • Hæld massen i en passende bradepande/form og bag kagen ved 200° i 45 - 60 min. mærk efter med en stegenål om den er gennembagt.

fredag den 26. februar 2010

Så er det fredag så der skal hygges og ses X-factor

Jeg kom for noget tid siden til, at købe "Den store bagebog 2" fra Amo - og den bliver man jo total lækkersulten af at kigge i. Så nu hvor svigerinden og hendes veninde kommer for at sy hele weekenden - tja så måtte jeg altså lige forsøge mig med en go gammeldags brunsviger og da jeg har bestemt vi skal have Chili con carne til aftensmad skulle jeg da også lige forsøge mig med Ciabattabrød..

Jeg kunne ikke dy mig, så den remonce der egentlig stod i opskriften fik lige ½ gang mere på, så den blev endnu mere "ulækker". Og jeg blev altså også nød til at komme små vingummibamser på - det er så længe siden jeg har fået en kage- kone eller mand, så nu ligner den da lidt...
Glæder mig bare til at smage den, og husbonden gik også rundt som katten om den varme grød - han er jo ikke en slikmås for ingenting! Men han må vente til X-factor i aften..

Hvis du selv lige skulle få lyst er her opskriften:
  • 400g hvedemel
  • 100g margarine
  • 50g gær
  • 50g sukker
  • 1 æg
  • 2dl lunken mælk (37 grader)
  • evt. vingummibamser
Min remonce:
  • 150g margarine
  • 200g brun farin
Lun mælken og opløs gøren heri. Tilsæt mel og de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er glat og ensartet. (jeg valgte at bruge min håndmixer og dens gevaldige gode dejkroge indtil dejen hang vældig godt sammen, derefter æltede jeg i hånden)
Rul dejen ud til den passer i en bradepande på 40x40 cm.

Remonce: smelt margarinen og farin i en gryde og rør det sammen til en ensartet masse.
Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over.
Lad brunsvigeren efterhæve lunt i ca. 30-40 min.

Bagetid: ca. 15 min. midt i en 220 grader (200 grader ved varmluft) forvarmet ovn.
PAS PÅ DEN IKKE FÅR FOR MEGET..
Nu vil jeg så bruge resten af dagen på, at vente på der kommer X-factor, og krydse fingre for at jeg er én af de heldige vindere hos Vestmose´s Give Away!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails