lørdag den 18. februar 2012

Der kom lige en til..

Det her er et lidt gammelt indlæg, som bare har ligget og ventet på at blive udgivet:
Da vi sidste år i starten af December skulle møde den nye lille verdensborger, var det også meningen at en anden lille dame sammen med hendes forældre skulle komme og hilse på ham, men hendes forældre kunne ikke alligevel den dag.
Og selvfølgelig skulle hun da ikke snydes for en lille (jule)gave fra os - og da jeg havde lavet en Kat til den nye verdensborgers storesøster skulle den her lille dame da også have en Kat - med små æbler på for der findes ikke to ens Katte her hos os - de er hver især helt deres egen..

Nu har vi så endelig fået afleveret den fine lille Kat til dens nye ejermand - og hvis den skulle finde på at løbe eller blive væk, har den fået "tatoveret" (broderet) sin ejers navn bag den ene bagpote, så hvis nogen skulle finde den stakkels lille Kat kan de altid afleverer den tilbage.
Den første Kat og Slaskedyret var/er også "tatoveret" det glemte jeg bare at skrive dengang..

fredag den 17. februar 2012

Lige to mere til samlingen.. NU MED BILLEDER

Ja i mit Angry Bird projekt manglede jeg jo to fugle fordi jeg ikke havde noget grå fleece - men vrangsiden af mine stjerne fløjls bukser var jo ensfarvet grå, så resterne derfra kunne jeg jo lige bruge..



Og ja nu tænker du nok: "hvor var det lige det grå stof skulle være henne?"
Ja man kan egentlig slet ikke se det på den hvide fugl på mine billeder, men under næbet og ned efter er der gråt stof. Og den sorte fugl aka Bomb Bird har det under det hvide i dens øjne og ligesom den hvide fugl under næbet og ned til samlingen.
Så nu kan jeg heldigvis strege endnu et projekt som helt færdigt!!

onsdag den 15. februar 2012

Det var hvad der skulle til..

Kreativiteten nåede ikke at stå helt stille - det gik kun ud over min blog og læsning!
Så ja min blog har ligget øde hen, men det var åbenbart lige det der skulle til..
Med hensyn til min oprydning har jeg fået smidt skraldeposerne ud, og ryddet op i den reol som manglede, men de ekstra ting som skulle kigges igennem endnu engang, og som derfor blev placeret på mit sybord, de ligger der endnu - men jeg er sikker på, at jeg bare lige skal have et par dage mere, så vil mit bord være ryddet (så meget som det nu kan blive når der står symaskine og overlocker).

En af de ting jeg aldrig fik blogget om er, at jeg har købt Hannes månedstæppe 2012 - man får tilsendt stof og seks papskabeloner af huse hver måned indtil September hvor jeg går ud fra man skal begynde at sy tæppet sammen. Det endelige resultat skulle gerne blive et tæppe på 140x180 cm.
Med stofferne vælger man selv hvor man vil have de forskellige farver: orange - lilla - pink - lyserød - grøn - turkis/blå. Den sorte er til baggrunden og den gule er til vinduer og døre.
Indtil videre ser mine huse sådan her ud:
En af de gode ting ved dette tæppe er netop at det skal syes over pap, for det er så dejlig nemt at have med alle steder, og sidde og sy mens man ser tv..

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails