lørdag den 18. juni 2011

Endnu en afkrydsning..

I går fik symaskinen og jeg os en lille svingom - for at gøre en lang historie kort (tja efter gennemlæsning blev den ikke så kort alligevel...), så så jeg sidste år da vi var på festival en meget fin bæltetaske - den var sort med farvede stikninger og ligesom flad på en måde. Jeg havde engang selv en skrigende lilla bæltetaske, men det var af den slags der sidder som en ekstra boble på maven så hvis man havde en trøje udover, så lignede det bare man var fed og havde en hængevom.. Den er vist blevet sendt videre til genbrugen - eller jeg har ikke set den i mange år så det går jeg ud fra..
Nå men da vi så kom hjem fra festival tænkte jeg, at jeg kunne da sagtens lige google ordet "bæltetaske" og vælge billeder også ville den fantastiske taske da lige komme frem - det gjorde den jo så ikke, og det der tilnærmelsesvis lignede bare lidt kostede meget mere end var min micro-lille pengepung havde råd til.
Så jeg havde faktisk opgivet lidt, og det var kun ved et tilfælle jeg så at Stof & Stil havde et mønster til en bæltetaske som havde facon som den jeg var blevet forelsket i.
Derfor fik jeg for snart meget lang tid siden købt både mønster, stof, lynlås og spænde - og så var det jo bare lige at gå i gang, men med så mange andre ting, så var der altså lige noget som var mere spændende..

MEN i går skulle det være - nu nærmer festivalen sig jo også, så det skulle være snart hvis den skulle bruges i år.
Jeg fik lige taget et før-billed:
Jeg har ikke fulgt opskriften helt - for jeg havde allerede fra starten valgt at der skulle bruges et spænde som lukning, og så havde jeg i forvejen sådan noget bredt kraftigt bånd, som jeg tidligere har brugt som bælte. Og hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg vist heller ikke fulgt forklaringen helt der hvor jeg skulle bruge den.. Men jeg er tilfreds med resultatet, og dermed så slipper jeg for at rende rundt med en grim pengekat og eventuelt min ellers højt elskede Fjälräven..
Så nu kan festivalen bare komme an - jeg er klar..

tirsdag den 14. juni 2011

Jeg har da helt glemt...

at vise jer alt det flotte papir som min super dejlige bror endnu engang har taget med hjem fra USA - denne gang var han gået totalt amok (selvfølgelig super dejligt hvis du spørg mig)

♥ Så endnu engang tusind mange tak for alt det totalt fed/flotte/søde/nuttede/fantastiske papir ♥


La Crème: 48 stykker papir 8x8 tommer. Der er to af hver slags i glitter, metallisk og med struktur. Meget neutralt papir men smukke i deres enkelthed.

The Pets stack: 48 stykker papir i 8x8 tommer. Titlen siger lidt sig selv, men er dog mest nuttede katte og hunde og hvad de spiser af kødben og fisk. Der er to af hver stykke papir. Og heller ikke her er der sparet på glitter og gloss (så det skinner). Der er også papirer med mønstre som matcher alt det andet, og nogle med tekstfelter både til hund og kat.

Animal crackers stack: 48 stykker papir 8x8 tommer. To sider med samme print. Temaet er safari med en masse nuttede dyr: aber, elefanter, giraffer, fugle næsehorn, løver, flodheste, krokodiller, papegøjer fyldt med glitter og gloss. Også her er der papir med tekster, tern, prikker og bogstaver.

Safari kids stack: 48 stykker papir 12x12 tommer. To sider med samme print. Er også fyldt med de samme dyr som Animal crackers - og de to matcher godt hinanden. Derudover har den her også dyreprints i flotte farver (altså leopard og krokodille skin), bogstaver, tern, striber, blade, safaribiler og tekster. Og så her er der fyldt med glitter og gloss.

Hippie Chic: 48 stykker papir 8x8 tommer. "love, peace and harmoni" stemning fuld af retrofarver, mønstre, striber, prikker og blomster med to sider af hver. Der er lidt tekst men i form af små ord tegnet ind i mønstret.

The Mod-retro stack: 48 stykker papir 8x8 tommer. To styks af hver side. Der er små gloss dækkede tekster og borter. Mønstre, terner, prikker, hjerter, gramofonplade, postkort, blomster og farvestrålende linjeret papir. Og sidst men ikke mindst er der to stykker papir med små tøjmønstre med indsnit, trådretning og udenom er der tekster som mønstredelene hedder fx. "skirt side back".

Men da jeg stadigvæk mangler to stykker dansetøj + alt det løse, får jeg vist ikke lige nu tiden til at pusle med det, men jeg har da fået lavet et par enkelte til/fra kort..

mandag den 13. juni 2011

Lidt nyt herfra..

SÅ blev jeg endelig færdig med det første sæt dansetøj - det har taget sin tid både på grund af manglende mønster, mål på tøserne og derefter tilrettelser af mønstrene så det tøj jeg syede også passede når jeg var færdig.

Og I skal da ikke snydes for lidt billeder - underskylder den dårlige mobilkvalitet af billederne, men man kan da se hvad det skal forestille:
Ifølge tøserne så skulle deres dragter kaldes "duedragter" - jeg har ikke så meget forstand på det, jeg skal kun sy det. Navnet kommer af de lilla streger man kan se på brystet af dragterne - der er seks snore i hver klase, og der er i alt 9 klaser foran og 9 klaser bagpå - ALLE syet på i hånden!!
Så når de hænger der, så ligner de lidt en due..??!!!
De ville rigtig gerne have de hætter på dragten, men jeg ved det går vildt for sig når de danser, så for at hætten ikke skulle komme i vejen/være til besvær når den hele tiden faldt ned - så har jeg øverst på hætterne lavet to knaphuller med 2 cm mellemrum, for så kan de tage et knækspænde eller en hårnål igennem hætten og sætte fast i håret, og volla så bliver hætten siddende når de danser rundt..

Jeg har heller ikke helt kunne holde fingerne fra mit mælkebøtte ophæng, så det skal I da også lige se:
Lyset snyder lidt, og viser dermed ikke helt farverne som de i virkeligheden ser ud...
Det tager lidt tid med blomsterne da jeg syr hvert blad fast. Min fortolkning af mælkebøtteblomsten blir at hvert blomsterblad skal være flosset i kanten, så det kommer til at se "råt" ud.. Men jeg ved ikke helt om det er den bedste ide jeg har fået, for jeg kommer til at sy mange gange det samme sted for at sy alle de blomsterblade fast - men på den anden side så er billedet helt sikkert quiltet godt der hvor blomsterne sidder :)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails