Viser opslag med etiketten overlocker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten overlocker. Vis alle opslag

mandag den 23. august 2010

Hvor er det dejligt at komme i gang igen

Jeg må indrømme, at jeg havde glemt hvor glad jeg egentlig er for min overlocker!
Har endelig fået taget mig sammen idag, og fået skiftet nålen på overlockeren så jeg kunne komme i gang med "projekt svigermor" Men jeg føler mig lidt som Julia skriver her , jeg har også alt for mange projekter i gang - eller som jeg ved jeg SKAL have lavet færdig til bestemte datoer, og som jeg slet ikke er gået i gang med endnu..
Jeg er slem til at finde på nye ting, og så skal de bare forsøges med det samme (mens idéen stadig er frisk) - og nogen gange har jeg så ikke lige fået gjort de ting færdige som jeg var i gang med. Så ja jeg må hellere indrømme det: jeg har mange UFOér (UFærdige Opgaver) liggende!
Men nu kan jeg sætte kryds ved de tre puder som hørte under "projekt svigermor". De er nemlig blevet færdige, og nu (har lige blog-pause) er jeg ved at overlocke selve sengetæppet, så det kan blive syet færdigt i morgen.

onsdag den 11. august 2010

Så er jeg gået i gang med udfordringen

Ja først fik jeg lige klippet det sidste til min svigermor - men jeg mangler stadigvæk min nål til min overlocker. Gemalen skulle jo den anden dag forbi symaskinemanden, og hente dem til mig - men ak han havde dem slet ikke hjemme, og var ikke sikker på at han kunne få fat i dem. Alt det bøvl bare fordi min overlocker skal have specielnåle som er helt runde.
Jeg har dog undersøgt lidt på nettet, og har også fundet dem, men gemalen havde aftalt med symaskinemanden at han skulle ringe til mig når han havde fundet ud af noget, så jeg må hellere vente = projekt svigermor må vente lidt endnu. Men nu er det hele klippet og ligger klar..

Som skrevet igår, så har jeg jo tilmeldt mig en blog udfordring her, og jeg fik allerede igår ideen til hvordan mit bidrag skal være, så nu sidder jeg og tegner og udregner mål. Det er blevet til en vane for mig altid at tegne og farvelægge det jeg skal i gang med, det hjælper mig meget, at få det ned på papir, farvelægge og især at få skrevet mål på. Det gør det meget nemmere når jeg skal til at klippe i stof, at jeg ved hvilke mål tingene hver især skal have - nå nu må jeg hellere komme tilbage til projektet..

fredag den 6. august 2010

Hvad min tid er gået med.

Tja der går lidt længe imellem mine indlæg, og jeg har faktisk heller ikke rigtig fået lavet noget kreativt.

Jeg har fået malet en del herhjemme, og fået sat flere hylder op i viktualierum som jeg har fået beklædt med voksdug - og ja selvfølgelig fået ryddet op og sat på plads dernede.

Vi har også fået tiden til at gå med, at flytte vores fliser og planker til beklædning så gemalen kan få fræset hele have op, og der kan blive sået græs.

Vi har også været på en lille "arbejdsferie" på Lolland hos vores veninde som bor på en nedlagt gård uden jord til. Jeg har desværre ikke fået taget nogle billeder, men gemalen fik lavet en ny dør i træ til laden, og slebet lidt af fløjdøren ud til haven så hun kan lukke den igen.
Jeg fik hjulpet til med at anrette to bede - det ene lavede vi stenkanten færdig, og plantede roser og liljer. Det andet lavede vi til surbundsbed som alle hendes tranbær skal plantes i, men det gjorde hun selv da vi var kørt hjem.

I tirsdags kom min svigermor og ville have indfriet sin julegave (da penge var små, havde jeg lavet et gavekort til hende, så hun kunne få syet pudebetræk og sengetæppe til hendes nymalet soveværelse).
Og i dag klippede jeg så til de tre puder, men havde glemt alt om at jeg har fået knækket den ene nål til overlockeren - sikke noget l... - og nu har jeg siddet og googlet de navne som brugsanvisningen skriver den kan bruge, kan desværre kun finde det ene navn. Men da jeg nu har tid og lyst til at gå i gang må jeg hellere komme afsted til symaskinemanden og få købt min nogle nåle - håber han har dem!

En anden lille (stor) ting er, at en af mine veninder er blevet mor til en lille pige - og selvfølgelig har jeg da været lidt i gang til noget gaveværk der, men da jeg ved hun følger med herinde (måske ikke lige nu da det hele er så nyt, men man ved jo aldrig) så derfor viser jeg kun noget af det jeg har lavet. Håber I alle nyder det sommer vi ind imellem alt regnvejret..

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails