Viser opslag med etiketten Photoprogrammer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Photoprogrammer. Vis alle opslag

torsdag den 3. juni 2010

Tja lidt blær kan man vel godt kalde det..?..

Min mor har på vegne af min bror syet et barnevognstæppe 1x1m (ja det kan jo bruges til hvad man vil) og jeg nåede at tage nogle billeder inden han fik det med hjem her den anden dag.
Så nu vil jeg blære mig med hvad min mor har siddet og knoklet med det sidste stykke tid.
Mønsteret hedder "double weedingrings" - og ifølge min mor, er det i sådan en lille størrelse næsten umuligt at sy på maskine, så hun har syet det hele i hånden. Reelt ville hun have haft at tæppets yderste kant skulle være buerne, men da der er fleece som baggrundsstof, og sømrummet på de stykker stof som er sat på pap er ca. på 0,5 cm så ville det ikke kunne holde til særlig meget før det hele ville trevle op. Så foreslog jeg hende at sætte en kant på af baggrundsstoffet under ringene - derved blev tæppet også firkantet.

Jeg har siddet og hygget mig lidt med det "nye" (ja altså for mig) fotoprogram, så billederne af tæppet er blevet til en collage:
For en gangs skyld passede det så hele familien kunne samles hos mine forældre den anden dag, og jeg havde taget nogle billeder af blomsterne i haven som jeg ved samme lejlighed kunne vise til både min bror og far.
Grunden til at det netop var de to der skulle se billederne var, at sidste år fik jeg af min bror blandt andet en flot hvid valmue - og i år er den bare gået amok både med at vokse og få blomster. Og af min far har jeg fået forskellige Akelejer som nu også står flot.
Og da jeg fik set billederne igennem fra mit kamera da jeg skulle lave collagen med min mors tæppe, så jeg at de billeder af blomsterne faktisk var ret gode. Så selvfølgelig måtte jeg da også lige lave en collage med dem...

lørdag den 29. maj 2010

Masseproduktion og et lille tip

Jeg har længe gået og spekuleret omkring hvordan man kunne lave sine egne holdere til "patchwork på pind". Den gang Netto nemlig havde holdere som spotvarer købte jeg kun ét par - og det er jo slet ikke nok!!!
Jeg kan sagtens bruge nogle flere, også fordi det jo er en pæn gave at give.
Den gang tror jeg de kostede omkring 30 kr for to holdere, min mor købte sidst vi var på messe to nye umalede holdere som pr. styk kostede 25 kr = 50 kr for to. Så jeg mente også at det kunne gøres billigere.

I går da vi alligevel var nede i Mega centret købte jeg to brædder til bunden af holderen, og den anden dag købte jeg blomsterpinde. Gemalen hjalp mig med at skærer brædderne ud som jeg gerne ville have det, og jeg sleb med sandpapir så de blev pæne igen. Lim og maling havde jeg i forvejen, men sådan en holder med to pinde i står mig i 3,78kr - så man må sige jeg har sparet nogle penge.
Jeg har valgt at der kun er én holder med to pinde i - man kan jo altid dreje og sætte sit pynt som man vil, og nu er der ikke risiko for at en af holderne bliver væk!

Nu skal jeg så bare have malet dem allesammen...

Og så har jeg lige et lille tip: jeg bruger normalt Photoshop til at rediger mine billeder, men jeg har ikke helt været enig med programmet når der skulle laves collager. Så igår da jeg sad og læste på de blogs jeg følger var der en der linkede til et gratis program til at fixe sine billeder i. Programmet hedder Photoshape og kan hentes her - jeg hentede det i går aftes og har stadigvæk ikke prøvet så meget i det, men det er på dansk og man kan lave collager som jeg gerne ville.
Så når jeg har noget mere tid, så må jeg udforske det noget mere... Jeg har lige lavet collagen oven over bare for at prøve.

OBS.... HVIS DU BRUGER LINKET FOR AT DOWNLOADE PROGRAMMET PHOTOSHAPE - ER DET DEN GRØNNE KASSE MED DEN HVIDE PIL DER HELE TIDEN BEVÆGER SIG NEDAD SOM DU SKAL TRYKKE PÅ, OG INGEN AF DE MANGE ANDRE DOWNLOADS SOM FINDES PÅ DEN SIDE!

mandag den 17. maj 2010

Bordløber til 50 års gave.

Så blev den endelig færdig, den bordløber jeg tidligere har talt om. Den er som sagt syet over pap: de firkantede er 10x10 cm og så er der de små lyserrøde som er 5x10 cm. De to afsluttende kanter er dog syet på på min dejlige symaskine. Den lyserrøde er 2,7 cm og den grønne er 1 cm, og for en gang skyld har jeg også quiltet dem begge på maskinen. Det plejer jeg ellers altid at gøre i hånden, men jeg skulle jo også gerne have tid til andet. De små hjerter som er i alle de seks lyserrøde felter er dog quiltet i hånden.
Jeg har løbende taget billeder af hvad jeg har lavet, så derfor er der denne lille collage. Men i dag blev den altså helt færdig - afslutningen var at sy mit mærke "Quie" på, og broderer med kædesting "10" for 2010.
Og da vejret jo har været helt vidunderligt i dag i forhold til de fire sidste dage, så måtte jeg bare ud og tage nogle billeder, og lege lidt med min Photoshop:
Så nu er der bordløber med himmel som baggrund. Jeg glæder mig meget til at give hende denne gave på søndag, og håber den vil blive flittigt brugt.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails