Viser opslag med etiketten projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten projekter. Vis alle opslag

fredag den 1. april 2011

Billedespam fra online scrapkursus del 2

Jeg har fået det lidt bedre - men skal også de næste 10 dage tage pencillin tre gange om dagen, da det viste sig hos vagtlægen at jeg havde halsbetændelse.
Og nu hvor hovedet er ved at komme lidt med igen så kom jeg i tanke om, at jeg da slet ikke havde blogget eller indlagt mine seneste sider til min bog i det online scrapkursus jeg deltager i...
Så jeg måtte hellere komme i gang - har nu fået lagt billederne ind i galleriet hos Scrapsisters så nu mangler jeg bare at spamme jer med billeder endnu engang - og jeg må hellere indrømme at der også kommer en del 3 på et senere tidspunkt da jeg er oppe på 11 ting som gør mig glad i hverdagen..
Men her får I altså lige de næste 5 sider med lidt forklaringer og sådan:

Den femte ting som gør mig glad i hverdagen er, at gå og se på de ting som jeg har arvet fra mine bedsteforældre - ting jeg ikke selv har valgt da jeg var så lille da de døde, men ting som hver gang jeg ser på dem gør at jeg stadigvæk kan huske små ting jeg har gjort sammen med dem som jeg måske ikke ville have husket uden.
Begge sider er nogen jeg selv har tilføjet, og er henholdsvis side 9 og 10 i bogen. Tagen hvor billederne sidder på er fra kit - det samme er de to små udstansede cirkler under sommerfuglen, den sorte snor i tagen, klemmen og tekstboksen som sidder i klemmen.
Sommerfuglen er lavet med en punch som jeg lånte da jeg var sammen med krea-tøserne. Den ovale med buerne hvorpå fem-tallet og klemmen sidder er lavet med min Big Shot maskine.
Tagen er ikke sat fast øverst ved snoren for der har jeg bukket den udad så den kommer ud fra siden.

Den sjette ting er alle mine sommerfugle - hvis det skulle være gået forbi nogens næse, så er jeg altså VILD med sommerfugle - så jeg samler og har alverdens slags. Men fordi jeg har så mange måtte jeg udvælge nogle enkelte til bogen, da jeg syntes det ville blive for meget hvis begge sidder var totalt gemt i billeder af sommerfugle.
Jeg kunne ikke rigtig få farverne på siderne til at gå op i en højere enhed så derfor er side 10 og side 11 to stykker papir som er limet sammen. Det gør dem lidt tykkere end alle de andre sider, men ikke noget man sådan bemærker - men altså den eneste løsning jeg kunne finde på.
Side 11 er fra kit mens side 12 er en som jeg har tilføjet.
"Flag"-papirstrimmelen, de to halve hvide udstansnings cirkler, det lyserrøde papir som de to store sommerfugle er lavet af, den lille kork sommerfugl og de to bling på den er fra kit.
Ligesom under min tredje ting valgte jeg at den strimmel fra en gammel bog = "flag"-papirstrimmelen skulle vende på hovedet fordi øjene ikke skulle begynde, at læse teksten men skabe en anden effekt på siden. De to store lyserrøde sommerfugle er igen fra den punch jeg lånte.
Jeg har længe gået som katten om den varme grød med hensyn til de hvide udstansnings cirkler som fulgte med i kittet - jeg ved ikke hvad der var med dem, men jeg syntes bare slet ikke de passede ind i min stil. Jeg har dog hver gang jeg er begyndt på en ny side forsøgt at lægge dem ind i layoutet, men hver gang er de blevet fjernet igen. Men endelig har jeg fået dem med, og hvis jeg selv skal sige det så er jeg sluppet rimelig godt fra det alligevel. Jeg valgte at halvvere en cirkel og lade billederne både være nedenunder og ovenover cirklerne.
Den syvende ting er at vi er ved at lave et værelse på vores første sal - hvilket vi har glædet os utrolig meget til for det har virkelig taget sin tid når ingen af os har nogen af fætter Højbens gener - eller også har vi bare jinxed vores held hver gang.. hvem ved.. Måske vi bare skulle se at få købt det pengetræ til haven - det ville hjælpe gevaldigt..
Nå men det eneste der er fra kit er kork-flagstrimlen som egentlig var til vores forsidebaggrund, men jeg valgte jo at bruge en anden - og derved kunne jeg klippe i den som jeg ville.
Begge siderne er nogen jeg har tilføjet. Syv-tallet har jeg klippet i frihånd og sat fast med 2mm tape. De små blomster er fra den ene af de små punches jeg købte i Tiger, og de er også sat fast med 2mm tape så de kommer ud fra siden.

Den ottende ting var rimelig svær at komme udenom - ja faktisk helt umulig for jeg kan jo rigtig godt lide at lave patchwork. Og det er en af de ting som jeg sætter rigtig meget pris på i min hverdag. At jeg bare kan gå ind i mine stoffer og finde det jeg skal bruge og så ellers bare gå i gang hvis jeg har fundet på et eller andet jeg lige må lave.
Men ligesom med sommerfuglene så har jeg rigtig mange patchwork ting, så også der har jeg måtte begrænse mit udvalg af billeder.
Begge sider er endnu engang nogen som jeg har tilføjet.
Med kittet fulgte en et tyndt stykke træ som var udstanset, Marolle valgte i hendes layout at halvvere den, og det tænkte jeg var en god ide - så det gjorde jeg også.
Derefter satte jeg mine billeder på, så man ikke kan se den nederste kant på træet. Side 16 har jeg haft et stykke tid, og syntes bare papiret er så flot at det sagtens kunne stå helt for sig selv - så dermed gjort.

Den niende og indtil videre sidste ting i denne billedspam - side 17 og 18 er endnu en ting om gemalen - for når man som jeg går rundt herhjemme, kan det nogen gange være svært at holde humøret oppe, og så er det utrolig dejligt når der helt ubegrundet ligger en seddel når man står op, eller iPhonen giver lyd fra sig og der kommer små kærlighedserklæringer i form af billeder eller andet sjov han har fundet på, at han lige ville sende mig.
Nu er det så blevet en sport for os begge, at finde sjove og anderledes måder at sende hinanden kærlighederklæringer på, at få hinanden til at grine. Og med de her sider håber jeg han forstå hvor meget det betyder for mig, at han lige har overskud til at finde på noget sjovt at sende mig mens han har travlt med sit arbejde..
Begge sider er mine egne. Det store hjerte er klippet i hånden. De små er også fra de små punches jeg købte i Tiger - det samme er den røde hjerte-tape som laver en overgang mellem siderne sammen med hjerterne som er sat fast med 2mm tape så de kommer ud fra siden. Desuden er tapen blevet brugt som linje til at skrive på.

Det var som sagt del 2 af  mit resultat af det online scrapkursus - jeg ved ikke lige hvornår resten kommer, men før eller siden kommer ånden over mig, og så bliver der gået til den..

mandag den 7. marts 2011

Billedspam fra online scrapkursus:

Ja som titlen siger så bliver det her indlæg fyldt med billeder - jeg håber bare kvaliteten er god nok så man kan se detaljerne..
De to første sider i min lille bog er min taknemmelighed over, hver dag at vågne op ved siden af ham jeg elsker.
Begge sider er fra kit - det samme er "flag"-banneret (under tal, cirkel og små hjerter) cirklen og tekstfeltet. Hjerterne på venstre side har jeg tegnet i frihånd og klippet ud, derefter er de sat på med 2mm tyk tape så de kommer ud fra billedet. De små hjerter på højre side er fra den punch jeg købte i Tiger. Tallet er lavet via den største af de bogstavslinealer jeg købte for noget tid siden. Jeg har limet samme papir som side 1 på tallet - det ekstra papir kom da jeg tilskar side 1 for at det kunne passe på selve omslaget (bogen). Tallet er efterfølgende sat på tykt pap, og derved kommer det også ud fra baggrunden.
Det eneste som ligner lidt hvad online kurset viser på de to første sider er, hvordan det omkring tallet ser ud - jeg følger stadigvæk ikke kurset punkt for punkt, men har forsøgt at lave min egen udgave af Marolles oplæg. Og sådan forbliver det gennem hele min bog.
Den anden ting i min dagligdag som jeg er taknemmelig for, er vores to katte: Bassen og Lille prutten.
Begge sider er fra kit - ligesom cirklen under sommerfuglen, sommerfuglen, de to bling på den, den store cirkel og tag (mærkaten hvor der står "kattene" på) under cirklen.
Tallet er fra det aften kursus jeg var på sammen med en af krea-tøserne sidste år.
"Kattene" er skrevet med den mellemste størrelse af mine bogstavslinealer.

Tredje ting i min hverdag er lige nu, at foråret er på vej. Hvert år har det rigtig stor betydning for mig, at se hvordan alt gror frem på ny, at træerne skifter fra deres triste grå/brune farver og får de smukkeste lysegrønne blade. Samt at forårsblomsterne gror frem af den brune muld, og spreder sine farver og dufte. For snart mange år siden nu, var jeg indlagt i en meget lang periode. Jeg havde det så dårligt at jeg ikke rigtig var til stede, og da det endelig begyndte at gå den rigtige vej - og jeg selv kunne bevæge mig udenfor sengen. Og endda fik lov til at komme helt udenfor, så var foråret på vej og bladene sprang ud en af de første dage, og man kunne dufte at foråret var på vej.
Side 3 er fra kit sammen med den store hvide cirkel, den sorte sommerfugl og udklippet fra en gammel bog.
Side 4 er fra en serie som jeg er helt vild med, og jeg syntes at den her med fuglene, blade og blomster passede godt til mine billeder og teksten: "Forår i luften".
Udklippet fra den gamle bog har jeg valgt, at sætte på hovedet for det er ikke meningen at man skal sidde og læse hvad der står, men at det skal give en effekt på siden.
Den grønne cirkel under tallet er en jeg selv har lavet, men er også fra det aften kursus sidste år.
Tre-tallet er lavet via den største bogstavslineal på en sort side fra kit og efterfølgende har jeg givet det Diamond Glaze  så det får en skinnende og ophøjet overflade. Under den grønne cirkel har jeg sat 2mm tyk tape så cirklen kommer ud fra billedet.
Sommerfuglen var egentlig papfarvet - grå, men for ligesom at have en sammenhæng mellem overskrift og tallet så farvede jeg den sort. Så matcher siderne også mere hinanden.

Den fjerde, og indtil videre de sidste to sider lige nu, som jeg sætter pris på i min hverdag er, mine symaskiner - min overlocker og min almindelige symaskine som jeg har fået af min mor efter hun købte en ny (en dejlig "aftale" syntes jeg). De står fremme hele tiden på mit sybord - er overdækket så de ikke samler unødig støv, men de står så jeg bare kan sætte mig ved dem, og gå i gang med at sy hvis jeg har lyst.
Begge sider er mine egne stadigvæk fra den serie jeg er vild med.
Sommerfugl, bling og kork cirkel er fra kit.
Firetallet har jeg lavet i frihånd, og det er også blev sat på tykt pap og fået en omgang "Diamond Glaze".
Papiret hvor der står "Mine symaskiner" er også en rest fra det aften kursus.
"Blomsten" som sommerfuglen sidder på, er et ark fra kit som jeg med en formlineal har tegnet tre aflange cirkler af fra og derefter sammensat til en slags "blomst" - det nederste "blad" er sat fast på baggrunden med 2mm tyk tape så hele "blomsten" kommer ud fra baggrunden.

Og så lige lidt Weeeee - jeg købte i fredags Big shoten som jeg tidligere har omtalt - og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med at bruge den ☺

mandag den 28. februar 2011

Så kom jeg også i gang..

Ja som tidligere omtalt har jeg sammen med en af krea-tøserne meldt mig til en online scrapbook kursus, og endelig er jeg kommet i gang..

I lørdags mødtes alle os tre krea-tøser for kun at scrapbooke, jeg havde forinden taget en masse billeder og printet ud på vores laserprinter, men efter min computer er blevet re-installeret så må der være sket noget i de indstillinger for kvaliteten af billeder - i hvert tilfælle er jeg på ingen måde tilfreds!
Som I selv kan se her: først original billedet og derefter det udprintede

Jeg ved ikke hvorfor der er så stor forskel, så hvis en af jer sidder inde med et guldkorn modtager jeg det meget gerne..

Nå men videre til det positive...
Vi mødtes først i en scrapbooking butik - for mit vedkommende blev det til en masse stykker design ark - der var nemlig 30% på en serie som jeg havde noget af i forvejen og er rigtig vild med. Fik også købt en lille bog i pap til at scrappe på - havde tænkt mig at bruge den til kurset, men nu bliver det kun forsiden og bagsiden som jeg bruger da jeg har valgt at have flere sider end bogen har, og også flere end Marolle har beregnet vi skulle lave. Derfor skulle jeg også finde nogle som matchede de stykker fra kittet som jeg har købt via online kurset.
De to andre krea-tøser havde rigtig mange stansninger og jeg var så heldig at jeg gerne måtte låne - så ihh hvor fik jeg lavet nogle skønne ting.

Her på min forside har jeg blandt andet lånt en cirkel udstanser til den store cirkel. Gennem en Big shot maskine (og jeg er meget forelsket ♥♥) har jeg lavet Enjoy bogstaverne og mærkaten der sidder fast med snor fra Marolle. Dymo-skriften er fra min fars gamle dymo - havde først besluttet mig for det skulle være med guld baggrund, men den var for bred til at komme ind i maskinen så derfor blev den sort. For at holde på mærkaten har jeg sat grønt silkebånd fast med lim, og det sidder hele vej om på bagsiden (hvor det bliver dækket af et tilskåret stykke ark fra kittet).
Enjoy bogstaverne blev først lavet på lidt tykt pap og derefter på det ark som jeg købte - hvorefter jeg limede de to stykker sammen. De tre cirkler er sat fast med 2 mm tape så de også kommer ud af baggrunden.
Min forside ligner ikke den Marolle har lavet, men via Scrapsisters forum hvor vi har fået lov til at lægge vores billeder ind - kan jeg se jeg ikke er den eneste som bare lader sig inspirer af hendes billeder.
Nu vil jeg se at få lavet lidt mere - stadigvæk uden billeder, så der mangler ligesom noget..

torsdag den 26. august 2010

Projekt svigermor færdigt!

ENDELIG kan jeg afkrydse "projekt svigermor" som helt færdigt - jeg troede faktisk jeg ville blive færdig med sengetæppet igår, men for faen da hvor det bare har drillet - og jeg har slet ikke haft tålmodighed til det!
Jeg lagde ud med, at lægge bagstykket med pladevat ned på gulvet, derefter kom forsiden, og så skulle det ellers ries sammen. Men da jeg så skulle folde bag- og forsiden sammen til en søm kunne jeg slet ikke få det til at passe. Ved nu at fejlen jeg lavede var, at sætte pladevatten fast på bagstykket så jeg kunne klippe det til. For det gjorde jeg hen over spisebordet (skulle have været på gulvet så det hele lå lige) og ved at tage et stykke af gangen.
Note til mig selv: klip pladevat til lige før du rier bag- og forstykker sammen så det hele bliver rettet ud.
Så jeg rettede og rettede men til sidst efterlod jeg det hele liggende ud over hele spisebordet, og nægtede at kigge på det resten af aftenen!

Idag startede jeg så forfra med frisk mod, og endelig blev tæppet som jeg gerne ville have det og jeg kan nu kalde det færdig (hold kæft hvor er jeg lettet)
Jeg havde endda så meget overskud at jeg klippede blomster fra stoffet til puderne ud og applikerede dem på - store sager :-)

mandag den 23. august 2010

Hvor er det dejligt at komme i gang igen

Jeg må indrømme, at jeg havde glemt hvor glad jeg egentlig er for min overlocker!
Har endelig fået taget mig sammen idag, og fået skiftet nålen på overlockeren så jeg kunne komme i gang med "projekt svigermor" Men jeg føler mig lidt som Julia skriver her , jeg har også alt for mange projekter i gang - eller som jeg ved jeg SKAL have lavet færdig til bestemte datoer, og som jeg slet ikke er gået i gang med endnu..
Jeg er slem til at finde på nye ting, og så skal de bare forsøges med det samme (mens idéen stadig er frisk) - og nogen gange har jeg så ikke lige fået gjort de ting færdige som jeg var i gang med. Så ja jeg må hellere indrømme det: jeg har mange UFOér (UFærdige Opgaver) liggende!
Men nu kan jeg sætte kryds ved de tre puder som hørte under "projekt svigermor". De er nemlig blevet færdige, og nu (har lige blog-pause) er jeg ved at overlocke selve sengetæppet, så det kan blive syet færdigt i morgen.

onsdag den 16. juni 2010

En dejlig dag som endte med en ekstra lille overraskelse..

Havde igår lavet aftale med mine forældre om, at vi skulle komme hjem forbi og lave forskellige ting. Så min mor og jeg startede med, at sætte noget plastik fast på vores skærer linealer - det var samarbejde på højt plan - og hver gang vi skulle til at sætte et nyt stykke på en ny lineal så ringede telefonen, så jeg endte med at stå med det selv! Nå men vi blev færdige, og nu glæder jeg mig bare til at skulle skærer i noget, og se om linealen bliver hvor den skal og ikke smutter som før.

Egentlig skulle vi bare til Holbæk og have is, men vi endte altså ude i Megacentret først og fik tøffet rundt i forskellige butikker (og ja skriver tøffe da jeg havde ondt i min ene fod) - fik blandt andet købt orkidejord så jeg kunne få klippet mit lille barn af og plantet for sig selv. Så må vi se om den kan overleve det!
Ja faktisk så blev det kun værre og værre med min fod, men jeg ville jo gerne så jeg bed smerten i mig -hvilket jeg fortryder meget i dag for nu kan jeg slet ikke støtte på foden og kører rundt på min kontorstol der hvor jeg kan!
Min plan for i dag var ellers at ordne min jordhøj for ukrudt som har haft det godt efter alt det regn, og så plante de små squash og pynte græskar planter som vi fik med hjem igår fra mine forældre, samt at få vasket noget tøj når nu solen skinner sådan.... meen det sker altså ikke i dag!

Så i går da vi kom hjem var jeg meget træt, men jeg kvikkede op da jeg så der lå en lille pakke til mig. Det kunne kun være den gave som jeg vandt som fast læser hos Elsemarie og sørme så om det ikke var 28 smukke dukker, og ihh hvor jeg glæder mig til at lave noget med dem - for jeg har allerede et nyt projekt i hovedet som bare lige skal føres ud i livet..
Nu vil jeg trille lidt rundt her på min kontorstol og ønske jer alle en god onsdag i juni..

tirsdag den 11. maj 2010

Ja ja jeg ved det godt... men nu gør jeg det bare alligevel..

Ja jeg ved godt jeg skrev i går, at jeg faktisk ikke havde tid til at være herinde, meeen jeg har faktisk næsten syet hele løberen sammen over pap. Så nu giver jeg lige mig selv lidt "fritid".

Jeg har jo fået lavet en del, blandt andet nogle UFO grydelapper - det er egentlig et meget nemt mønster, og skal bare syes over pap - jeg gad bare ikke!
Men nu er de blevet færdige, og jeg er egentlig godt tilfreds med dem, så de er kommet ud på krogen til grydelapper i køkkenet: Vi var blevet inviteret til 1 års fødselsdag her St. bededag, og søndagen inden forsøgt jeg at få nogle ønsker ud af fødselarens mor - det var sørme ikke nemt, men endelig kom der et ønske som nok mere var fra storesøsteren: En stof bog så hendes rigtige bøger ikke længere blev suttet og savlet på (ødelagt). Der måtte gerne være vecrobånd på og nogle bånd til at få fat i. Så jeg måtte jo hjem og i gang.
Jeg har gennem årene samlet ting fra min mors aflagte "Hendes verden" blade, blandt andet havde jeg gemt et mønster på en aflang billed remse til tremmesengen lidt ligesom den her:

(den her er lånt herfra)

Så jeg brugte størrelsen som med sømrum var 18x18 cm som "sider" i bogen, og så brugte jeg tre af skabelonerne til applikationer som der også var - bolden, solen og bilen. Mariehønen havde jeg i en meget mindre udgave, så den måtte igennem forstørrelsen på printeren så den kom til, at passe i størrelsen med de andre. Slangen tegnede jeg i frihånd, og kassen med "bånd" lavede jeg også selv. Det var en af de første gange jeg har forsøgt mig med at applikerer på den her måde, jeg brugte hifix fra Stof og Stil (det er i bund og grund noget klister man bruger så det man applikere klister fast ved hjælp af et strygejern på det baggrundsstof det skal være på, og man så kan sy det fast - måske et emne til en DIY..)
Mit resultat endte sådan her - og det bedste af det hele var, at lille Sebastian blev meget vild med den - især "båndene" til at gumle på!


Og ja ud over den bordløber jeg nu er i gang med, så var jeg faktisk også gået i gang med et større projekt - noget af la det her:

Det her er et af de flotteste af alle billederne - og nok også én af grundene til at jeg forsøger mig. Men billederne af mit må vente lidt endnu - jeg er stadigvæk i gang med at få cigarfigurer nok! Hvis du gerne vil se flere billeder kan de ses her - men pas på du ikke bliver forelsket :-)


Nå jeg må hellere tilbage til min bordløber..



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails