Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag

søndag den 17. marts 2013

Endnu engang kan jeg skrive meget forsinket: Tillykke med 1 års fødselsdag :)

Ja for nu er det nemlig lillebrors 1 års fødselsdag - og man kan jo ikke gøre forskel, så derfor har jeg endnu engang haft fat i mit eget mønster til en stor taske.
Da den blev syet til storesøster blev der tilføjet lommer indvendigt, og de er også kommet med denne gang - se indlæg her
Og som en lille note til det indlæg, så er tasken faldet i god jord hos både mor og datter - sidst nævnte ved i hvert tilfælle godt hvilken taske der skal bruges når man skal nogen steder :)

Der er ikke det store i denne taske, og da jeg i sin tid lavede den til min svigerinde lavede jeg kun mønsterdele og ingen forklaring. Men selvom det er over et år siden jeg sidst syede en, var der ingen ben i det. Jeg har også nedskrevet fakta så det var nemt at handle ind til denne her.
Det eneste som gjorde det hele lidt besværligt var egentlig den blyant som jeg brugte til at marker de linjer der skulle quiltes i - den er simpelthen for dårlig, jeg når dårligt at sætte en streg før end så er den forsvundet igen. Så et af mine juleønsker er sådan en dims hvor stregen først forsvinder når man fjerner den med vand.

Stoffet er endnu engang købt i Stof & Stil - faktisk var det Gemalen som foreslog det med flyvemaskinerne på, og så fandt jeg alt det andet efterfølgende. Men jeg må indrømme jeg var lidt skuffet over udvalget til drenge - jeg syntes ellers de er kommet rigtig godt med, men der var bare ikke rigtig noget og vælge imellem da vi var der. Måske fordi det var en lørdag og der var tonsvis af mennesker, så alle rullerne med de gode prints var ude og rulle i vognene - jeg ved det ikke..

Tasken endte sådan her:



Endnu engang er mit håb, at tasken falder i god jord hos både mor og søn - eller ja drenge syntes vel som regel ikke om tasker på samme måde som piger - så bare han bruger den er jeg godt tilfreds  -  der er helt sikkert plads til mange biler i den om ikke andet :)

Desværre tog det noget tid at få afleveret denne gave, så dette indlæg har ligget som en kladde da jeg ved moren læser med. Og der er jo ikke noget ved, at hun ved hvordan tasken ser ud på forhånd.. Men nu er den blevet givet, så nu må I andre osse se den :)

lørdag den 17. november 2012

Så blev jeg også færdig med det!

Ja jeg skrev jo tidligere om, at jeg havde lovet min veninde at sy noget tøj for hende lige her
Og nu kan jeg med glæde sige, at det hele er færdigt.

Vi fik i fællesskab købt fire "Hello Kitty" strygemærker via Ebay - de kom helt fra Kina og til 35 kr. - puha det var jo lige ved at vælte hele budgettet ;)
En helt anden pris end det vi kunne opstøve her i Danmark.
Og vi fandt også sammen fire knapper til kjolerne - for jeg havde ingen i den størrelse. Så det endte med at være fire blomster i træ som nu sidder fint der på stropperne.
Begge mønstre kommer fra bogen: "Nyt Børnetøj 0-4 år" af Elsebeth Gynther.
Farverne er på grund af det dårlige lys ikke som de ser ud i virkeligheden, men kunne ikke vente længere med at få afleveret tøjet til min veninde.

mandag den 12. november 2012

Arvestykke

Vi har arvet en fin lampe fra Gemalens bedstefar - den er i træ med den fineste udskæring, men lampeskærmen var på ingen måde vores stil - ved ikke om vi overhovedet har én, men det var helt sikkert ikke den der!

Så selvfølgelig tænkte jeg da, at det da ikke kunne være så svært lige at lave en ny skærm...

FØR BILLEDER:



Jeg havde noget stof liggende, som egentlig skulle have været brugt til at lave noget patchwork på pind - men det var ikke sket så nu blev det til en lampeskærm i stedet for!

Det var egentlig ikke så svært at lave den nye skærm - det der tog længst tid var faktisk at få den gamle af. For jeg skulle jo bruge den som skabelon for den nye, så jeg kunne ikke bare rive og flå. Og jeg skal da lige love for at dem som havde lavet den, skulle være helt sikker på at den aldrig nogensinde ville falde af stativet - er sikker på, at det ville kunne holde til jordens undergang og stadigvæk sidde fast!

Og ja her er både hygge og arbejde i et - vi har fået et lille nyt medlem af familien - en lille hunkat.
Vores anden kat har jo altid været van til, at der var en anden kat, så vi syntes det var synd for hende at hun skulle være her helt alene. Hun er i forvejen en meget speciel kat, og hun var begyndt at blive mere sær efter hun var blevet alene her.
Forholdet mellem de to bliver bedre - vil ikke sige dag for dag, men det går heldigvis den rigtige vej. 


Egentlig har lampeskærmen ligget et stykke tid nu, for jeg troede jeg havde noget silkebånd liggende til at, dække syningerne - men det havde jeg åbenbart ikke, og så alligevel når man får kigget gemmerne ordentligt igennem.. Ja det er ikke sådan når man har så mange forskellige ting, og ikke lige kan finde det hele.

EFTER BILLEDER:


Og I skal da heller ikke snydes for den smukke udskæring:


Der går lidt lang tid imellem det i øjeblikket, men nu kan lampen da krydses af på listen over ting jeg skal have lavet.

mandag den 1. oktober 2012

Jeg har lovet..

at sy noget babytøj for min veninde, som hun kan give i gave til hendes veninde som lige er blevet mor til to tvillingepiger.
Jeg skal sy to ens kjoler, og to ens bukser - tullebukser har jeg valgt for hende. Og så skulle min veninde selv finde og købe de ekstrem dyre "hello kitty" strygemærker som skal på. Joken er nemlig at moderen selv er samler af "hello kitty", og da hun fandt ud af at det var piger hun ventede sig, så sagde hun at de skulle ihvert tilfælle ikke have lov til, at lege med hendes ting..

Jeg har jo tidligere omtalt, at jeg skulle få brugt noget af alt det stof jeg har liggende, både som rester men også noget som jeg aldrig har klippet i - og da jeg klippede til de tullebukser blev jeg vild med mønstret, så derfor gik jeg ombord i mine kasser med stof, og sørme om der ikke lige var stof til tre par bukser: 2 i str. 1år og 1 par i str. 2år.
Desværre har jeg intet liberty stof - har faktisk aldrig haft noget, men jeg bliver ved med at se sådan et par tullebukser for mig i den stil..

Jeg har kun fået syet tullebukserne, da vores vaskemaskine har valgt at sige "farvel og tak" - og det gør det ret så besværligt at skylle stof op (og ja selvfølgelig også at vaske tøj!).
Og min veninde har ikke fået købt strygemærkerne endnu, så de er ikke kommet på.



mandag den 30. juli 2012

Endnu en højtaljeret nederdel

Ja endnu en højtaljeret nederdel er blevet kørt gennem mine maskiner.
Denne gang havde jeg valgt små sorte knapper med hvide pletter - og noten til mig selv er, at man ikke skal vælge så små knapper da "flappen" som knapperne skal holde ikke på samme måde bliver hvor den skal, og bukker ned.
Stof, knapper og lynlås er købt i Stof og Stil, og nederdelen har kostet mig ialt 68 kr.
Stof og knapper er specielt valgt for at matche en bluse jeg for lang tid siden købte i H&M, men aldrig rigtig har haft på fordi jeg ligesom ikke havde noget som passede til - det har jeg så nu..

søndag den 8. april 2012

Guld via Pinterest

Endnu engang har jeg via sitet Pinterest fundet noget som jeg bare måtte sy.
Denne gang en flot højtaljet nederdel:
(Ja det er altså ikke det nemmeste at tage billeder af sig selv).

Af princip som jeg helt selv har besluttet, så følger jeg altid de link som følger med billederne inde på Pinterest. For på den måde at kunne give anderkendelse til den person som har lavet det jeg syntes om.
Linket til denne nederdel førte mig til en kvindelig blogger, som heldigvis i sit indlæg om nederdelen linkede videre til der hvor hun havde mønstret fra.

(Og nu hvor jeg sidder og tjekker min Pinterest ud - ser det faktisk ud som om jeg slet ikke har pinnet denne nederdel, men så er det sørme godt jeg ved hvor mønstret er fra..)

Mønsteret hedder Kasia#6012 og er lavet af Burda Style, og kan hentes gratis via dette link
Forklaringen er på engelsk og størrelserne er fra 34-46. Der følger målskema med, så man kan finde ud af hvilken størrelse man er, inden man skal til at klippe mønsterdele ud.
Med mindre du har en meget stor printer som kan printe hele mønstre ud, skal du beregne cirka 22 stykker A4 papirer, og dermed tålmodighed for du skal samle alle stykkerne ud fra de symbol forklaringer der er.

Stoffet jeg har valgt er en tynd cowboystof med stretch fra Stof & Stil - og knapperne er også derfra. Fordi jeg valgte de knapper som var rimelig dyre var de kun 5kr. billigere end stoffet.
Hele nederdelen har kostet mig 85kr.

lørdag den 7. april 2012

Endnu et kryds på listen

Sidste år i julegave gav vi min svigermor et gavekort på, at få syet nye hynder til hendes køkkenstole.
Stoffet blev faktisk købt sammen med stoffet til de ferskenfarvede dansekjoler (som jeg desværre stadigvæk ikke har fået noget billed af på dansegulvet, og jeg har endda rykket flere gange).

Denne gang ville hun gerne have at selve betrækket kan tages af, så hun ikke skal stå og kæmpe med at rette skumgummipuden inde i betrækket.
Så derfor har de fået vecrobånd i stykket som sidder ind mod stolens ryg.
Der er ikke så meget andet at sige - det var et projekt som bare skulle overståes og krydses af på listen..

onsdag den 7. marts 2012

Så starter sæsonen op igen..

En af de mange ting som min tid er gået med, er dansekjoler til mine svigerinder.
At sy kjolerne tog i sig selv ikke så lang tid, men udvælgelsen af stof var et helvede!!
De er jo to forskellige personer med forskellig smag, men når de nu skal være ens så tager det sin tid at blive enige..
Resultatet endte sådan her:
Ja jeg har jo kun en gine, så derfor får I kun den ene kjole at se, men de blev faktisk ret flotte - og der er helt sikkert ingen af de andre dansere som har de samme kjoler..

fredag den 17. februar 2012

Lige to mere til samlingen.. NU MED BILLEDER

Ja i mit Angry Bird projekt manglede jeg jo to fugle fordi jeg ikke havde noget grå fleece - men vrangsiden af mine stjerne fløjls bukser var jo ensfarvet grå, så resterne derfra kunne jeg jo lige bruge..



Og ja nu tænker du nok: "hvor var det lige det grå stof skulle være henne?"
Ja man kan egentlig slet ikke se det på den hvide fugl på mine billeder, men under næbet og ned efter er der gråt stof. Og den sorte fugl aka Bomb Bird har det under det hvide i dens øjne og ligesom den hvide fugl under næbet og ned til samlingen.
Så nu kan jeg heldigvis strege endnu et projekt som helt færdigt!!

fredag den 20. januar 2012

Det sidste gave-indlæg for denne gang..

Da jeg købte mine Rosendahl Gran Cru fyrfadsstager blev resten af pengene brugt på tre andre ting:
Den første, en stribet bluse med trekvart lange ærmer i min ynglings farve:
Den anden, en cowboy bluse/kjole:
Derudover var der også lige penge til at købe det sort fløjl med stjerner i Stof2000 som blev til det par bukser som jeg skrev om i det her indlæg.
Og som overskriften lover, så var det her det sidste indlæg om gaver for denne gang - men ihh hvor er de ellers dejlige at få, og så selvom man selv køber dem..

onsdag den 18. januar 2012

Der manglede jo ligesom noget..

.. når der nu både var Angry Birds og grisene, så bliver der jo også nød til at være nogle æg at slås om..
(Hvis du ikke lige skulle kende til spillet, så handler det om at grisene har stjålet fuglenes æg. Så man skal skyde fuglene afsted i en slangebøsse og forsøge at vælte/smadre den forskansning der er omkring grisene, og samtidig få grisene til at gå i stykker. Fordi det åbenbart er på den måde fuglene får deres æg igen..)

Så igennem symaskinen susede der lige fem æg - der vupti snupti var færdige og kunne komme med deres nye ejermand med hjem til nye lege..
Jeg tegnede selv mønstret, men det er skægt at se hvordan de alle sammen er blevet forskellige selvom de alle har samme grundmodel - men det passer jo godt til virkeligheden for vi er jo også alle forskellige..

tirsdag den 17. januar 2012

Årets første stykke tøj:

Sørme så om ikke symaskinerne lige fik bikset et par bukser sammen - eller ja jeg tvang dem til det!!
Jeg har fået et gammelt Kreative Kvinder blad nr. 2 fra 2007, og der var lige et par knickers som jeg syntes rigtig godt om.
Så med sort fløjl med stjerner fra Stof2000 gik jeg i gang med at tegne mønster af.
Jeg har lavet nogle ændringer blandt andet tilføjede jeg 30cm i længden da jeg gerne ville have dem som lange bukser med elastik i enden, og så skulle man ifølge vejledningen sætte trykknapper som lukning og sy knapper på som pynt, men jeg har ingen kraftige trykknapper, så jeg har bare brugt almindelige knapper og lavet knaphuller istedet for. Linningsstropperne valgte jeg også at sy fast imellem belægningen og selve buksen for på den måde at slippe for klumpede ender som skulle syes fast på linningen.
Og på en eller anden måde har jeg vel også lavet om på selve gylpen - eller det ved jeg faktisk ikke om jeg har, den endte op med at ligne en almindelig gylp, men jeg har på ingen måde fulgt forklaringen for den forstod jeg simpelthen ikke - min metode var at lukke mine cowboy bukser op, og derfra se hvordan de var syet sammen!
Og ja det var rimelig svært at tage ordentlige billeder af sig selv med bukserne på - så resultatet er det her:
De er blevet godkendt af Gemalen, og de er dejlige behagelige at have på - så måske de nye ynglings bukser  her i det nye år, hvem ved..

onsdag den 11. januar 2012

Hvad starten af Januar har bragt:

Ja egentlig en lidt underlig titel på mit indlæg, men det går nok..
Mine forældre havde til jul valgt at give os en lille gave og så penge vi selv kunne købe noget for.
Ja mine fik hurtigt ben at gå på - det plejer ellers altid at være gemalen, men ikke denne gang...
Blandt andet var vi i IKEA her for et par dage siden - sikke et helvede for de har jo bygget/indrettet om så man bare overhovedet slet ikke kan finde noget. Vi endte faktisk med at stille vores fyldte vogn nede ved kasserne og derefter tage trapperne op på øverste etage og kigge det hele igennem igen fordi der lige var en sengebakke - som faktisk hed et computerbord vi ikke kunne finde. For du kan ikke tage din vogn med dig op igen hvis du lige vil se på noget når du først er kommet helt ned!

Nå men vi fik de forskellige sager som jeg længe har haft på en liste, så jeg vidste hvad vi skulle have når der kom en dag, hvor vi kunne tage derind. Men der ud over kom der også andre ting i vognen:
To nye puder 40x60cm til at have i sofaerne for der manglede vi ligesom noget til at sidde op af. Og to store 65x65cm puder som egentlig var til hovedpuder, men jeg ved ikke lige hvor jeg var da vi kiggede på dem for jeg har da på ingen måde noget hovedpudebetræk i den størrelse, så lige nu er de også i sofaerne.
Der var massere af betræk man kunne købe i de rette størrelser, men der var bare ligesom ingen af dem som passede ind hos os, så derfor måtte jeg selv i gang:

Da de her to puder jo skulle passe ind, har jeg syet dem lidt ligesom de to andre puder der var i forvejen i sofaerne - se dem her
De to store puder derimod havde jeg faktisk ikke noget stof på lager som var stort nok, så derfor er de blevet til ved hjælp af to forskellige stykker stof som matcher hinanden:
Gemalen har indviet hans med sin første plet, og jeg har indviet den anden - og den er godkendt som perfekt til at sove på..

onsdag den 28. december 2011

Angry Birds ala Homemade by Quie:

Så blev det endelig lidt normal hverdag igen, så tiden igen kan bruges på kreativitet og min blog. Og jeg kan vise jer hvordan mine Angry Birds endte...
De blev helt færdige den 25. December - og det der tager mest tid er påsyningen af alle ansigts detaljerne. Især de sorte pupiller var besværlige da fleecen ligesom krøllede sammen under trykfoden når jeg ville sy dem fast.
Jeg mangler at sy to hele fugle sammen, men da jeg sendte gemalen ud for at købe stof, troede jeg at jeg havde noget grå fleece - det var der så bare ikke da gemmerne endelig blev ledt igennem!
Men historien til den nye fugle og grise ejer blev, at de to fugle endnu ikke var ruget ud, så derfor kunne han jo ikke få dem..





Den røde og den turkise fugl er blevet større end det originale mønster - hele 30 % større for at være præsis, da ønsket var at de alle skulle have nogenlunde sammen størrelse. Jeg kunne bare ikke lade være med at sy to små grise oveni.
Heldigvis blev de vel modtaget da han endelig havde kommet sig, efter vi havde lavet surprise party for ham..




torsdag den 22. december 2011

Så har jeg gjort det igen..

Og så tænker du sikkert: "Hvad nu?????"
Tjov jeg er såmænd blevet spurgt om jeg ikke lige kunne sy sådan nogle "Angry Birds" bamser:
Billedet er fundet her

Aftalen var så at de skulle sende mig nogle billeder, så jeg ligesom havde noget at gå efter, men der gik så lige 14 dage, så stoffet fik jeg først købt Onsdag og det bedste af det hele er at de alle sammen skal være færdige til den 26. December hvor vi skal til fødselsdag og give dem i gave.... 
Så ja jeg har gjort det igen - sagt ja til noget som jeg godt kunne tænke mig at have haft bare lidt mere tid til - heldigvis skal jeg ikke selv lave mønstrene fra bunden af - jeg følger nemlig en blog hvor hun sidste år lavede de bamser, og samtidig en masse mønstre som hun lagde op på sin blog til hjælp for blandt andet sådan en som mig!
Så hvis du også skulle få en ubeskrivelig trang til at lave de hersens bamser, så er linket lige her (bloggen er på engelsk).
Så som jeg skrev igår har jeg faktisk slet ikke tid til at være herinde - så giver jer lige et billed af den første del af hele processen:
Og så suser jeg ellers videre sammen med min symaskine - og krydser fingre for, at jeg når det hele...

lørdag den 19. november 2011

Mere afkrydset på min liste

Min mor skal til julemarked i dag, og jeg havde lovet hende at sy nogle suttesnore - de er syet ud fra samme metode som jeg brugte til de andre jeg har vist her på bloggen.
De fem af stofferne er min mors, og den sidste med svampene er min. I forhold til de andre jeg har syet syntes min mor at bændel snoren skulle byttes ud med elastik - så det er dermed gjort.

Selvom der ikke er kommet videre mange indlæg omkring det, så har jeg fået færdiggjort flere projekter som egentlig var for andre - jeg ved ikke hvorfor at nogen ting jeg skal lave for andre trækker sådan i langdrag. I starten kører det der ud af, men så er det som om det hele går i stå og tit og ofte er det næsten færdigt.
Blandt de ting jeg har fået gjort færdige er: broderet navne og dato på dåbskjole - sy dansetøj til svigerinderne - reparereret og oplagt tøj.
Og selvom jeg har flere ting som ikke er færdige endnu, så er jeg allerede i gang med nye blandt andet en jule bordløber og en fødselsdags bordløber med flag og hjerter, begge i patchwork.. Tror aldrig jeg lærer at begrænse mig til at gøre noget færdigt inden jeg begynder på noget nyt!

mandag den 31. oktober 2011

Der kom lige en engel!

Hvis du syntes at julen hører sig December til, skal du ikke læse videre i dette indlæg...
Jeg selv syntes julen starter i slutningen af November måned - men en engel har altså sneget sig ind, og blevet til selvom vi i et kort øjeblik stadigvæk kan kalde det Oktober.

Det hele startede faktisk fordi jeg så det hør julestof som min mor havde købt (så ja mor det er faktisk din skyld jeg er gået før i gang med juleting!! - men du er tilgivet ♥). Jeg fik sådan en lyst til at forsøge mig med at lave en engel - desværre var der ikke nok stof i de rester jeg fik tiltusket mig af hende. Så jeg måtte jo i mine egne gemmer og finde noget stof der kunne bruges.

For nogle år siden fik jeg en bog i julegave "Tag tråden op" af Anne-Pia Godske Rasmussen - jeg har ikke fået brugt den meget som jeg egentlig gerne ville, men nisserne på forsiden tænkte jeg kunne bruges som skabelon og grund mønster til den engel jeg havde i hovedet.
Mit resultat blev, at sætte bogens engel og nisse mønster sammen, og ud fra det tilføje mine egne ændringer.
Jeg har gjort armene længere, ændret kroppens figur så det ender med en kjole, lavet nissesko i enden af fødderne, lavet kortere "ærmer" på armene og til slut har jeg har quiltet vingerne.
Englen endte med at blive 57 cm lang selvom jeg har slået knude på dens ben - en slags knæ:

Ansigt og arme er hvidt bomuldsstof som jeg har farvet ved at dyppe det i the, så det fik lidt ala hudfarve.
Vingerne er det hvide bomuldsstof. Benene og bunden af englen er i en blød naturfarvet hør. Selve "kjolen/kroppen" og ærmerne er i en endnu blødere hør med jule tryk. Håret er gran rester fra min hæklede hue. Hele englen er fyldt op med pladevat afklip/rester som jeg netop samler i en pose til den her slags projekter.

Så julen er kommet tidligt i år - men hey hvis vi tæller min bordløber med som blev færdig i Januar så har der været optakt til jul længe :)

fredag den 14. oktober 2011

..

Jeg HADER at sprætte op!!

tirsdag den 27. september 2011

Lidt mere fra TO-DO listen

Jeg har endnu engang fået lavet noget fra min meget lange liste..
De har jo været vist rundt omkring i blogland i flere udgaver, både som syet og hæklet.
Jeg kender en lille pige, hvis mor har været så flink at lade mig komme, og invaderer hendes hjem tidligt om morgenen så jeg kunne komme med, og være kreativ en hel dag!!
Og hvad er det så egentlig jeg snakker om - tjov det er såmænd suttesnore..
Jeg ved den lille piges mor syntes det med en symaskine er lidt svært, og da det ikke har taget mig mere end 20 min at lave sådan de to suttesnorere, så syntes jeg bestemt at takken skulle være sådan to styks til den lille pige.

Da jeg købte stoffet og seleklemmerne googlede jeg suttesnore billeder - bare for at finde lidt inspiration - og mit resultat endte sådan her:
Jeg har set hos Stof2000 at de har brugt anoraksnor som båndet der skal sidde i sutten, men jeg har valgt at bruge bændel snor (det man bruger til at binde sløjfe og holde dynen på plads inde i sengetøjet).

Og det ser ud til, at jeg skal i gang med flere, for jeg har lovet min mor at lave nogen til det julemarked hun skal ud og stå på..

fredag den 16. september 2011

Hvad tiden bliver brugt til:

Jeg syntes selv min kreativitet har været meget på nulpunktet, så meget at jeg blev nød til at hanke op i mig selv..
Det har resulteret i, at jeg er gået i gang med den liste af ufærdige kreative ting som af en eller anden grund bliver længere og længere - må virkelig prøve IKKE at gå i gang med noget nyt, før end noget "gammelt" er færdigt..

Jeg lavede i sin tid et sækkepude betræk til min veninde, og ud af resterne lavede jeg også et betræk til vores egne katte - i sommers havde vi besøg af nogle af vores venner, og da de havde deres hund med - som på ingen måde kan med katte, opholdte vi os udenfor.
Og for at få hunden til at slappe af, hentede jeg vores betræk fyldt ud med gamle håndklæder. Hundens mor blev åbenbart forelsket, og ønskede sig meget sådan to betræk med deres to hundes navne på..

Og ja det var så en af de ting som jeg længe har udskudt, men nu er vi så blevet inviteret til "hundemors" 30 års fødselsdag, så jeg har taget mig sammen.
Jeg har også en anden lille gave i tankerne til hende men venter stadigvæk på, at "hundefar" skal finde ud af hvad der er "hundemors" ynglings farver..

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails