fredag den 29. marts 2013

Sådan..

så blev tiden til at vise hvad jeg har lavet i 2012.
Da jeg sad og samlede de billeder af ting jeg har lavet og vist her på bloggen, tog det først noget mere tid end beregnet, fordi jeg samtidig også ryddede op og lavede nyt system. Så nu har jeg en mappe med de års collager jeg har lavet, og så tænker jeg stadigvæk over hvordan jeg skal gøre det nemt for mig selv med hensyn til de billeder som skal bruges til collagerne - og mens jeg skriver har jeg lige ordnet det så der er mere styr på det hele.
Men tilbage til sagen: jeg sad jo og gennemgik mine billeder, og jeg blev faktisk en smule (ved ikke lige hvad jeg skal kalde det.. trist er det vel på en måde og så alligevel ikke - vemodig tror jeg lyder bedre) for jeg syntes ikke der var så mange billeder som jeg egentlig gerne ville have haft der skulle være. Og ja i bund og grund er det jo min egen skyld, at jeg ikke har lavet mere. Men min tanke var bare: det er sørme ikke meget du har fået lavet på et helt år!
Alligevel blev det til seks collager, dog også med store billeder:






søndag den 17. marts 2013

Endnu engang kan jeg skrive meget forsinket: Tillykke med 1 års fødselsdag :)

Ja for nu er det nemlig lillebrors 1 års fødselsdag - og man kan jo ikke gøre forskel, så derfor har jeg endnu engang haft fat i mit eget mønster til en stor taske.
Da den blev syet til storesøster blev der tilføjet lommer indvendigt, og de er også kommet med denne gang - se indlæg her
Og som en lille note til det indlæg, så er tasken faldet i god jord hos både mor og datter - sidst nævnte ved i hvert tilfælle godt hvilken taske der skal bruges når man skal nogen steder :)

Der er ikke det store i denne taske, og da jeg i sin tid lavede den til min svigerinde lavede jeg kun mønsterdele og ingen forklaring. Men selvom det er over et år siden jeg sidst syede en, var der ingen ben i det. Jeg har også nedskrevet fakta så det var nemt at handle ind til denne her.
Det eneste som gjorde det hele lidt besværligt var egentlig den blyant som jeg brugte til at marker de linjer der skulle quiltes i - den er simpelthen for dårlig, jeg når dårligt at sætte en streg før end så er den forsvundet igen. Så et af mine juleønsker er sådan en dims hvor stregen først forsvinder når man fjerner den med vand.

Stoffet er endnu engang købt i Stof & Stil - faktisk var det Gemalen som foreslog det med flyvemaskinerne på, og så fandt jeg alt det andet efterfølgende. Men jeg må indrømme jeg var lidt skuffet over udvalget til drenge - jeg syntes ellers de er kommet rigtig godt med, men der var bare ikke rigtig noget og vælge imellem da vi var der. Måske fordi det var en lørdag og der var tonsvis af mennesker, så alle rullerne med de gode prints var ude og rulle i vognene - jeg ved det ikke..

Tasken endte sådan her:



Endnu engang er mit håb, at tasken falder i god jord hos både mor og søn - eller ja drenge syntes vel som regel ikke om tasker på samme måde som piger - så bare han bruger den er jeg godt tilfreds  -  der er helt sikkert plads til mange biler i den om ikke andet :)

Desværre tog det noget tid at få afleveret denne gave, så dette indlæg har ligget som en kladde da jeg ved moren læser med. Og der er jo ikke noget ved, at hun ved hvordan tasken ser ud på forhånd.. Men nu er den blevet givet, så nu må I andre osse se den :)

tirsdag den 5. marts 2013

Når dagene forsvinder hvert sekund..

.. så går tiden altså rigtig hurtig, og tiden til at blogge har bare ikke været der. Faktisk så har tiden til at være kreativ heller ikke været der, så man kan sige at så var der jo heller ikke så meget at blogge om!

Idag er det ikke den slags kreativitet som jeg plejer at vise jer her, men derimod mit første forsøg i at lave Sushi selv.
Jeg ælsker Sushi, men har aldrig sådan tænkt selv at lave det - har spist hjemmelavet Sushi før, og det smager jo lige så godt som alt det andet.
Og efter at have prøvet at lave det sammen med en veninde, tænkte jeg at det kunne jeg da sagtens selv finde ud af. Så derfor købte jeg sådan et kit, og planlagde det sådan at Gemalen ikke var hjemme - han har aldrig været vild med Sushi, men nu er han da nået så langt at han gerne vil smage på det.

Øverst: Agurk, fersk laks (som har været frosset ned i over 24 timer) og wasabi smurt på risene.
Nederst til højre: Avokado, mayonnaise og rejer.
Nederst til venstre: en rulle af hver og så lige overskydende ris forsøgt formet med laks og wasabi.

Det smagte himmelsk, og så godt at jeg fik spist alt for meget..
Men jeg er frisk på, at prøve det igen en anden gang.

Og så skal I da heller ikke snydes for et lille billed af den ikke så lille killing mere - en der virkelig forstår at nyde livet:
Begge billeder er taget, og lavet i appén Instagram på iPhonen.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails