Viser opslag med etiketten kreativ pakkekalender. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreativ pakkekalender. Vis alle opslag

fredag den 24. december 2010

Den kreative pakkekalender - min gave...

Uha endelig blev det dagen hvor jeg må åbne min pakke i den kreative pakkekalender - jeg modtog jo min pakke for lææææænnnnnnnnnnnnggggggggggggggeeeeeeeeeeeee siden - syntes jeg selv!!! Der skrev jeg det her indlæg om min pakke...
Og fra kortet som sad udenpå pakken kunne jeg se hvem gave giveren var: en dame ved navn Jette Friis med bloggen Frøken Friis og en fin lille netbutik også.
Og nu endelig kan jeg rive papiret af, og få udløst min spænding:

Tadaa en meget fin lille filtet taske - desværre er lyset ikke godt nok, så man kan faktisk ikke se hvor frisk den turkise baggrund er - her på billedet ser den mere blå ud. Og fine harlekins tern i lilla og grøn, samt en grøn knap som lukning.
Tusind mange tak for den fine gave Jette - den har lige den rigtige størrelse hverken for stor eller for lille når man skal i byen. Og filtning er slet ikke noget jeg gør mig indenfor, så derfor er det ekstra dejligt at modtage sådan en gave..

Og ligesom alle de forgående indlæg rundt omkring i blog-land vil jeg også takke Karina for hendes kæmpe arbejde, og muligheden for at møde så mange nye og spændende blogs rundt omkring.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul - med ønsket om at I alle må få nogle dejlige hyggelige timer her i dag, sammen med mennesker I holder af.    

mandag den 13. december 2010

Wee...

Endelig blev det den 13. december - dagen hvor kvinden jeg havde sendt min pakke til skulle pakke op. Selve datoen vidste jeg fordi hun havde skrevet det inde på den gruppe der er oprettet på facebook i forbindelse med den kreative pakkekalender - du kan læse hendes indlæg her.
Det er altid dejligt når nogen sætter pris på det man har lavet - jeg var jo meget nervøs om gaven nu faldt i god jord .

Der skete så meget her i weekenden, at jeg slet ikke fik fulgt med på de forskellige blogs. Igår søndag fik jeg så endelig tid til at læse lidt, og sørme så om jeg ikke har vundet i en giveaway - i forhold til de andre som var i tvivl om det nu også var dem som havde vundet fordi de havde skrevet deres fornavn, har jeg været lidt snu og bruger navnet Quie. Så kan jeg nemlig hurtig se om jeg har vundet, selvom de enkelte par gange det er sket stadigvæk skal tjekke et par ekstra gange før jeg opfatter det!!!
Jeg har vundet nogle fine ørestikkere hos denne kreative kvinde.
Det er spændende hvilke farve mine ørestikkere bliver, men her er billedet fra selve giveawayen
Så jeg venter spændt på at posten skal komme forbi mig..

tirsdag den 7. december 2010

Det er alt alt for tidligt!!

Ja det er det altså - jeg har allerede fået min pakke i den kreative pakkekalender, og det kan jeg da slet slet ikke holde ud når jeg først må åbne den 24. december - er du klar over hvor lang tid der egentlig er til det, og hvor længe jeg skal gå og kigge på min gave??

Ej det går nu nok - indtil videre er den kommet ind og ligge på mit sybord som er fyldt med alverdens projekter, så måske får jeg lagt lidt over den så jeg ikke hele tiden skal kigge og spekuler på hvad der er i..... (tænke tænke....)

Der var et fint lille kort med, og jeg kan læse mig frem til at gave giveren er en dame ved navn Jette Friis - jeg kendte desværre ikke hendes blog på forhånd, men fra hvad jeg har snuset mig frem til inde på hende blog og netbutik, så er hun en meget kreativ dame som laver utrolig flotte ting i pileflet, strik og filtning. Og det lyder også til, at vi har den samme "svaghed" overfor ordet begrænsning indenfor kreativiteten - men sådan er det jo når man gerne vil det hele, og syntes det er sjovt og spændende..
Faktisk laver hun alle de ting som jeg ikke rigtig gør mig indenfor (lidt strikning bliver det til, men det er vist også det) - så det er jo rigtig spændende (tænke tænke hvad kan det være....).
I kortet skriver Jette, at hun syntes det var svært at vælge hvad jeg skulle have, da hun ikke kendte min smag - jeg havde det helt på samme måde da jeg skulle lave en gave.. For selvom vi har en blog at gå ind og læse på om den vi skal sende en gave, så kan det være utrolig svært at "føle/mærke" hvad personen kan lide.

Så jeg må gå og vente i spænding til det bliver den 24. hvor jeg må åbne min pakke....

onsdag den 24. november 2010

En lovlig teaser - den kreative pakkekalender...

Efter at have gennemlæst "reglerne" mere end én gang for at være helt sikker på, at jeg nu er helt med, så ved jeg at jeg godt må lave en lille teaser af hvad jeg har lavet.
Og nu da jeg er helt færdig med gaven jeg skal sende til et sted i Danmark, så kommer her en lille bid...

Jeg er mega monster meget spændt på modtagelsen, syntes det har været svært at "afkode" personen bag bloggen.. Hvilket kun gør mig endnu mere nervøs for modtagelsen af min gave.

Men ét kan jeg dog sige:

Den er en hyldest til kreativiteten - fyldt med kærlighed i hvert eneste lille sting som jeg har lavet, og til sidst drysset med julestemning over det hele.

Mit bidrag til Den kreative pakkekalender:

tirsdag den 23. november 2010

Når hovedet nu ikke helt er med....

... tja så må man jo bare tjekke tingene igennem én gang til!!
Jeg har læst alt informationen til "den kreative pakkekalender" - men åbenbart ikke helt forstået det alligevel.

Igår talte jeg med en veninde om, at de datoer jeg havde fået havde langt imellem sig - jeg troede at den åbne-dato der stod betød den dato hvor min sendte pakke skulle åbnes, og at modtage-datoen hos gavevennen var der hvor gaven skulle være ankommet hos den jeg skal sende til. Og at jeg først fik min åbne-dato at vide når jeg modtog min gave.... (ja altså det er den eneste forklaring jeg har på, hvordan jeg har opfattet det forkert)
Rent faktisk er åbne-datoen den 24. december, og jeg må indrømme jeg sad og sagde at jeg var glad for, at det ikke var mig der skulle åbne der - for jeg vidste ikke lige hvordan jeg skulle få tid til, at blogge om en eventuel gave lige netop den dag.....

Men under samtalen sad jeg og blev i tvivl omkring reglerne i denne pakkekalender, så derfor har jeg idag endnu engang været inde og læse igennem - og nu har hovedet forstået det hele....
Det eneste jeg kan skrive er: NEMESIS - det er jo mig der skal åbne den 24. december!!!!!!!!
Og min pakke skal være fremme senest den modtage-dato der står, heldigvis er jeg faktisk næsten færdig med den pakke jeg skal sende. Jeg mangler kun lige det som giver gaven det "ekstra" - det er sørme heldigt at jeg for en gang skyld var i god tid (nok mest fordi jeg har så mange andre ting som skal ordnes).

Sådan kan det jo gå når hovedet ikke helt er med...

fredag den 19. november 2010

Så er der billeder!

Så var lyset okay til, at jeg kunne tage nogle billeder af min færdige jakke.

Mønsteret er et jeg har købt i Stof & Stil nogle år tilbage, men de har det endnu lige her - det er et utrolig nemt mønster (som det også fremgår af mønstret), og selvom jakken ikke sidder så godt på min gine, så sidder den flot på en rigtig krop!

Sidste gang jeg syede jakken havde jeg valgt at bruge metal-knapper, men de blev ved med at skærer tråden over lige meget hvad jeg prøvede. Jeg havde endda forsøgt at putte neglelak på tråden, så den derved ikke skulle blive skåret over - men nej det virkede så hellere ikke. Det endte med at jeg tabte en knap, og da jeg endelig fandt den (ude på vores fortorv) så var den så medtaget at den ikke kunne bruges igen.
Denne gang har jeg så valgt, at betrække nogle knapper med uldfilten - det var godt nok lidt tykt, men indtil videre har de holdt godt nok. Så nu håber jeg bare at de holdere bedre end metal-knapperne, men det kan jo kun komme an på en prøve!

Dagen i dag bliver også brugt til, at finde ud af hvad jeg skal bidrage med i "den kreative pakkekalender" - lige nu har jeg en lille fornemmelse for hvad det skal være, men skal lige finde nogle ting som matcher sammen. Ihhh det bliver så spændende...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails