tirsdag den 13. marts 2012

Mange tak mor ♥♥

Sidst vi var hjemme hos mine forældre havde min mor syet sig nogle sy-punge, som jeg blev forelsket i - jeg har jo selv lavet mig en til alle mine sy sager sådan til at have med, men problemet er faktisk at den er alt for lille når man vil samle det hele i én.
Derfor spurgte jeg egentlig i sjov min mor, om hun ikke ville sy sådan en til mig, skulle nok selv komme med stof - og hun svarede sørme ja!

Så i sidste uge fik Gemalen stof og lynlås med så han kunne kører hjem forbi dem på vejen hjem fra arbejde, men min mor syntes altså min lynlås var for kort, så hun brugte en af sine egne..
Ja på billedet er det så min den lille - hver ting havde sin faste plads for ellers kunne lynlåsen ikke lukkes..
Min nye flotte sy-pung er jo mere end dobbelt så stor - og nu har jeg næsten ikke nok ting, så alt ikke vælter rundt når man flytter på den - selvom min mor havde lagt lidt ekstra ting i den, som ikke var aftalen: lille grøn saks - grønt målebånd med både centimeter og inch - knappenåle - synåle og en opsprætter med langt skaft (rigtig god at holde på forøvrigt).
Men det er dejligt at kunne have mere end to forskellige sytråde med..
Så endnu engang: MANGE TAK MOR ♥

mandag den 12. marts 2012

En af de gode ting ved inspiration.

Så har jeg fået gjort endnu en patchwork-ting færdig - ja altså faktisk så var stofferne allerede riet på pap, og skulle bare syes sammen da projekt "forårsbordløber" lige kom på tværs..

Inspirationen til denne bordløber har jeg fået inde fra Pinterest - hvor jeg nu længe har haft en profil og har samlet alverdens ting og sager som interesserer mig.
Blandt andet har jeg lavet en mappe (det kalder jeg dem, men ved godt at de kalder det en opslagstavle) kaldet "patchwork inspiration" - der lægger jeg alt som jeg syntes er flot, smukt, inspirerende og nogle af de links fører også til vejledninger på, hvordan man netop får lavet det som billedet viser.
(du kan også følge den røde "follow me on Pinterest" ude i højre side af min blog).

Flere steder i blogland er der blevet opfordret til at vise de ting som man har fået lavet ud fra inspiration, eller vejledning via Pinterest - og nu kan jeg endelig sige at det er sket..

Stoffet er købt som stof-kit til så vidt jeg husker nogle juletræer, men jeg syntes nu godt farverne kan gå som efterårsfarver i stedet for - og for en gang skyld vises farverne på stofferne faktisk rigtigt på mine billeder!
Egentlig var stjernerne syet op i to andre stoffer skiftevis - den ene er den rødlige som er blevet brugt som kile-trekant til at samle de to ens blokke, og den anden kan ikke ses. Men da jeg viste den til Gemalen så syntes han det hele gik ud i et, og ja det måtte jeg jo faktisk give ham ret i, så derfor endte stjernerne med at være den samme råsilke som trekants-kilerne mellem sekskanterne.
Puha det blev pludselig en meget indviklet forklaring, men ja jeg er helt tilfreds med resultatet nu.
Bordløberen er 41 x 24 cm - så det er ikke en af de store slags, men den passer lige til et par fyrfadsstager - det er jo så hyggeligt..

lørdag den 10. marts 2012

Ifølge kalenderen er det forår..

.. så derfor skal det da også kunne ses indenfor:
Jeg har ladet dem blive i deres potter, da jeg ikke gad have jord alle vegne, men for ligesom at holde sammen på dem har de fået grønt bånd om sig med en sløjfe.
Bakken var i sig selv ikke særlig køn, så derfor har den lige fået en omgang pyntesten.
Og vola lidt forår indendørs..

fredag den 9. marts 2012

Lidt patchwork er det da også blevet til..

For en uge siden var jeg med min mor i Køge patchwork butik - og der røg lidt forskelligt med hjem..



Af en eller anden grund er farverne ikke helt som de er i virkeligheden, men sådan er det jo nogen gange når man tager billeder.
Stoffet på billed nummer 1 skulle da det blev købt, bruges til påskeæg ophæng (patchwork syet på pap) Men nu hvor jeg har gået, og kigget på det et par dage - tja så ved jeg ikke rigtig om jeg ikke har noget andet at bruge det til. Rester derfra skal bruges til mit evigheds projekt.
Stoffet på billed nummer 2 er en grøn råsilke som jeg længere nede i indlægget viser hvad jeg har brugt til.
Stoffet på nummer 3 er også købt specielt til det jeg viser længere nede.
Det sidste stykke stof er kun købt til mit evigheds projekt, men om jeg finder på noget andet med det også det kan man jo aldrig vide.

Nå men jeg har jo allerede fået lavet noget af to af stofferne (+ en af de gule som jeg brugte på mine mælkebøttebilleder )
Jeg syntes vi her i huset trængte til en forårs-bordløber, og der i Køge faldt jeg for et mønster jeg lige måtte afprøve, og resultatet endte sådan her:
Endnu engang undskylder jeg for den dårlige farvegengivelse, jeg ved simpelthen ikke hvad der sker for lyset i dag.
Der er quiltet hele vejen rundt og omkring råsilken, men jeg ved ikke helt om der skal noget mere på - her på det nederste billed i collagen ser den meget boblende ud, men det er den ikke i virkeligheden.

onsdag den 7. marts 2012

Så starter sæsonen op igen..

En af de mange ting som min tid er gået med, er dansekjoler til mine svigerinder.
At sy kjolerne tog i sig selv ikke så lang tid, men udvælgelsen af stof var et helvede!!
De er jo to forskellige personer med forskellig smag, men når de nu skal være ens så tager det sin tid at blive enige..
Resultatet endte sådan her:
Ja jeg har jo kun en gine, så derfor får I kun den ene kjole at se, men de blev faktisk ret flotte - og der er helt sikkert ingen af de andre dansere som har de samme kjoler..

mandag den 5. marts 2012

Hov jeg har jo helt glemt..

Ja endnu engang er jeg kommet lidt bagefter i mine indlæg - men tiden/dagene er bare fløjet afsted og der har ikke været plads til at blogge..

Som titlen siger så har jeg jo helt glemt at vise billederne af alle mine kreative ting fra 2011 - billederne har jo ligget der længe men der manglede lige at blive afleveret en enkelt gave. Den er afleveret nu, så derfor kommer der lige mine collage billeder fra 2011:



Jeg ved ikke rigtig men de par gange jeg nu har lavet denne opsamling fra året der gik, så syntes jeg altid jeg i hovedet har lavet meget mere end mine billeder viser.
Men noget har jeg da alligevel nået, og så er der jo også de UFOér som jeg har påbegyndt i 2011 men som ikke er blevet færdige..

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails