Viser opslag med etiketten collage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten collage. Vis alle opslag

fredag den 29. marts 2013

Sådan..

så blev tiden til at vise hvad jeg har lavet i 2012.
Da jeg sad og samlede de billeder af ting jeg har lavet og vist her på bloggen, tog det først noget mere tid end beregnet, fordi jeg samtidig også ryddede op og lavede nyt system. Så nu har jeg en mappe med de års collager jeg har lavet, og så tænker jeg stadigvæk over hvordan jeg skal gøre det nemt for mig selv med hensyn til de billeder som skal bruges til collagerne - og mens jeg skriver har jeg lige ordnet det så der er mere styr på det hele.
Men tilbage til sagen: jeg sad jo og gennemgik mine billeder, og jeg blev faktisk en smule (ved ikke lige hvad jeg skal kalde det.. trist er det vel på en måde og så alligevel ikke - vemodig tror jeg lyder bedre) for jeg syntes ikke der var så mange billeder som jeg egentlig gerne ville have haft der skulle være. Og ja i bund og grund er det jo min egen skyld, at jeg ikke har lavet mere. Men min tanke var bare: det er sørme ikke meget du har fået lavet på et helt år!
Alligevel blev det til seks collager, dog også med store billeder:






mandag den 5. marts 2012

Hov jeg har jo helt glemt..

Ja endnu engang er jeg kommet lidt bagefter i mine indlæg - men tiden/dagene er bare fløjet afsted og der har ikke været plads til at blogge..

Som titlen siger så har jeg jo helt glemt at vise billederne af alle mine kreative ting fra 2011 - billederne har jo ligget der længe men der manglede lige at blive afleveret en enkelt gave. Den er afleveret nu, så derfor kommer der lige mine collage billeder fra 2011:



Jeg ved ikke rigtig men de par gange jeg nu har lavet denne opsamling fra året der gik, så syntes jeg altid jeg i hovedet har lavet meget mere end mine billeder viser.
Men noget har jeg da alligevel nået, og så er der jo også de UFOér som jeg har påbegyndt i 2011 men som ikke er blevet færdige..

onsdag den 5. januar 2011

Året der gik

Sad jo som sagt i går og forsøgte at indhente de dage jeg ikke havde fulgt med på de forskellige blogs - jeg var 5 dage bagud..
På en af bloggene var der en som havde lagt billeder op, af hvad hun havde nået at sy gennem hele 2010 - og det syntes jeg var en fin måde at afslutte året på.

Jeg plejer altid at tage billeder af det jeg laver - især patchwork og ting til gaver. Og jeg sætter så både nummer og dato på, så det hele kommer løbende gennem årene. Egentlig havde jeg ikke set særlig meget på min foto "remse", men da jeg tænkte jeg også ville lave en fotoserie med hvad jeg har lavet i årets løb - så blev det alligevel til rimelig meget - jeg er i hvert tilfælle overrasket over mængden af billeder, selvom jeg dog stadigvæk ikke syntes jeg har fået syet/lavet alt det jeg gerne ville...
Godt der er et helt nyt år til fri afbenyttelse indenfor det kreative!

Men her er hvad jeg nåede af forskellige ting gennem 2010:
Der er dog et par ting som jeg ikke har fået med her i collagen, men det er ren og skær fordi at de simpelthen er taget i så dårligt lys, at jeg syntes de ser forfærdelig grimme ud. Og da de er givet i gave kan jeg ikke tage nogle nye her til..

torsdag den 3. juni 2010

Tja lidt blær kan man vel godt kalde det..?..

Min mor har på vegne af min bror syet et barnevognstæppe 1x1m (ja det kan jo bruges til hvad man vil) og jeg nåede at tage nogle billeder inden han fik det med hjem her den anden dag.
Så nu vil jeg blære mig med hvad min mor har siddet og knoklet med det sidste stykke tid.
Mønsteret hedder "double weedingrings" - og ifølge min mor, er det i sådan en lille størrelse næsten umuligt at sy på maskine, så hun har syet det hele i hånden. Reelt ville hun have haft at tæppets yderste kant skulle være buerne, men da der er fleece som baggrundsstof, og sømrummet på de stykker stof som er sat på pap er ca. på 0,5 cm så ville det ikke kunne holde til særlig meget før det hele ville trevle op. Så foreslog jeg hende at sætte en kant på af baggrundsstoffet under ringene - derved blev tæppet også firkantet.

Jeg har siddet og hygget mig lidt med det "nye" (ja altså for mig) fotoprogram, så billederne af tæppet er blevet til en collage:
For en gangs skyld passede det så hele familien kunne samles hos mine forældre den anden dag, og jeg havde taget nogle billeder af blomsterne i haven som jeg ved samme lejlighed kunne vise til både min bror og far.
Grunden til at det netop var de to der skulle se billederne var, at sidste år fik jeg af min bror blandt andet en flot hvid valmue - og i år er den bare gået amok både med at vokse og få blomster. Og af min far har jeg fået forskellige Akelejer som nu også står flot.
Og da jeg fik set billederne igennem fra mit kamera da jeg skulle lave collagen med min mors tæppe, så jeg at de billeder af blomsterne faktisk var ret gode. Så selvfølgelig måtte jeg da også lige lave en collage med dem...

mandag den 17. maj 2010

Bordløber til 50 års gave.

Så blev den endelig færdig, den bordløber jeg tidligere har talt om. Den er som sagt syet over pap: de firkantede er 10x10 cm og så er der de små lyserrøde som er 5x10 cm. De to afsluttende kanter er dog syet på på min dejlige symaskine. Den lyserrøde er 2,7 cm og den grønne er 1 cm, og for en gang skyld har jeg også quiltet dem begge på maskinen. Det plejer jeg ellers altid at gøre i hånden, men jeg skulle jo også gerne have tid til andet. De små hjerter som er i alle de seks lyserrøde felter er dog quiltet i hånden.
Jeg har løbende taget billeder af hvad jeg har lavet, så derfor er der denne lille collage. Men i dag blev den altså helt færdig - afslutningen var at sy mit mærke "Quie" på, og broderer med kædesting "10" for 2010.
Og da vejret jo har været helt vidunderligt i dag i forhold til de fire sidste dage, så måtte jeg bare ud og tage nogle billeder, og lege lidt med min Photoshop:
Så nu er der bordløber med himmel som baggrund. Jeg glæder mig meget til at give hende denne gave på søndag, og håber den vil blive flittigt brugt.

tirsdag den 23. februar 2010

Endelig færdig!!

Ét af de projekter jeg havde med til weekend med tøserne var en efterårsbordløber - og ja som navnet siger så var det helt klart en UFO. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke fik lavet den færdig til efteråret, måske fordi jeg kom for sent igang - eller også fordi jeg nok fandt noget jeg syntes var mere spændende. Det er som regl derfor jeg får de der UFoér - der er så mange ting jeg gerne vil lave, og ja nogen gange burde jeg bare blive færdig med det jeg var igang med.... men der er så mange ting der frister :-)

Nu er den så endelig blevet færdig - skulle lige hjem forbi min mor og låne en quiltetråd jeg ikke selv havde, og dernæst skulle jeg vente på kæresten fik installeret mit elskede Photoshop, så jeg kunne redigere nogle billeder. Jeg har nemlig fået windows 7 på min computer også skal alle programmer jo installeres igen!!!
Så nu ligger min efterårsløber klar til det atter engang bliver efterår, forhåbentlig om rigtig lang tid, så den rigtig kan ligge og blive vist frem. Så er spørgsmålet bare om jeg til den tid kan huske jeg har den!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails