søndag den 30. maj 2010

Jeg kan ikke sige andet end: nur hvor er de dejlige!!!

Jeg ved ikke lige hvordan jeg endte inde på hendes blog, men nøj nogle fantastiske billeder hun tager - jeg er simplehen nød til at vise jer nogle af dem, og selvfølgelig link til hendes side.
Man bliver jo helt vildt inspireret, sådan nogle billeder ville jeg da rigtig gerne kunne sige var mig der havde taget - måske man engang er heldig at kunne komme til det!

Ja man smelter jo helt af de her billeder - mere behøver jeg vel ikke at sige...
Det skal så lige siges, at hun lever af at tage billeder, og selvfølgelig har nogle tricks i ærmet, men derfor kan man jo godt drømme lidt at man selv kan være så kreativ...

lørdag den 29. maj 2010

Masseproduktion og et lille tip

Jeg har længe gået og spekuleret omkring hvordan man kunne lave sine egne holdere til "patchwork på pind". Den gang Netto nemlig havde holdere som spotvarer købte jeg kun ét par - og det er jo slet ikke nok!!!
Jeg kan sagtens bruge nogle flere, også fordi det jo er en pæn gave at give.
Den gang tror jeg de kostede omkring 30 kr for to holdere, min mor købte sidst vi var på messe to nye umalede holdere som pr. styk kostede 25 kr = 50 kr for to. Så jeg mente også at det kunne gøres billigere.

I går da vi alligevel var nede i Mega centret købte jeg to brædder til bunden af holderen, og den anden dag købte jeg blomsterpinde. Gemalen hjalp mig med at skærer brædderne ud som jeg gerne ville have det, og jeg sleb med sandpapir så de blev pæne igen. Lim og maling havde jeg i forvejen, men sådan en holder med to pinde i står mig i 3,78kr - så man må sige jeg har sparet nogle penge.
Jeg har valgt at der kun er én holder med to pinde i - man kan jo altid dreje og sætte sit pynt som man vil, og nu er der ikke risiko for at en af holderne bliver væk!

Nu skal jeg så bare have malet dem allesammen...

Og så har jeg lige et lille tip: jeg bruger normalt Photoshop til at rediger mine billeder, men jeg har ikke helt været enig med programmet når der skulle laves collager. Så igår da jeg sad og læste på de blogs jeg følger var der en der linkede til et gratis program til at fixe sine billeder i. Programmet hedder Photoshape og kan hentes her - jeg hentede det i går aftes og har stadigvæk ikke prøvet så meget i det, men det er på dansk og man kan lave collager som jeg gerne ville.
Så når jeg har noget mere tid, så må jeg udforske det noget mere... Jeg har lige lavet collagen oven over bare for at prøve.

OBS.... HVIS DU BRUGER LINKET FOR AT DOWNLOADE PROGRAMMET PHOTOSHAPE - ER DET DEN GRØNNE KASSE MED DEN HVIDE PIL DER HELE TIDEN BEVÆGER SIG NEDAD SOM DU SKAL TRYKKE PÅ, OG INGEN AF DE MANGE ANDRE DOWNLOADS SOM FINDES PÅ DEN SIDE!

torsdag den 27. maj 2010

En ekstra lille gave.

Vi skulle jo til 50 års fødselsdag i søndags, men lørdag fandt vi lige ud af at gemalens lillesøster skulle med. Hun havde lige brug for, at kigge på lidt andre mennesker end dem hun plejer. Så jeg måtte jo lige finde på en lille ekstra gave fra hende af.

Heldigvis ved jeg at fødselaren er utrolig glad for små nipsting, men da jeg ikke havde så meget stof tilbage fra bordløberen måtte jeg jo tænke lidt kreativt..

Jeg ved godt jeg har sagt at de der ugler som er oppe i tiden nu ikke var noget jeg ville begive mig ud i, men jeg må gå til bekendelse - det er det nu:

Så ud fra et meget lille billed jeg fandt via google billeder måtte jeg i gang med at lave mit eget mønster, og resultatet blev de her lidt spøjse ugler!
Som det kan ses har jeg sat mit blognavn ind på billedet, og det kommer til at være der fremover. Der har været en del røre herinde på de forskellige blogs de sidste par dag - nogle er endda blevet lukket ned (hvilket jeg syntes er meget trist, men forståeligt). Det hele skyldes at en person har haft gang i at stjæle identitet fra forskellige blogs det drejer sig om billeder af mennesker som er blevet lagt ind forskellige steder med nye navne og historier til.
Så jeg har taget det valg, at fremover vil mit blognavn altid være på mine billeder.

onsdag den 19. maj 2010

Lige et hurtigt indlæg..

Dagen i dag står på tøjvask, tulle rundt og ordne mine bede og ellers sidde udenfor og nyde det dejligt vejr - og at gemalen nu er færdig med at tage buskørekort, og har bestået alle de tre prøver : teori - kørerprøve - kursus..
Det er bare så dejligt, og håber er jo selvfølgelig at det ender med arbejde.

Og da jeg sad udenfor og hyggede med en kop kaffe, og tjekkede de blogs jeg følger, faldt jeg lige over den her dejlige give away med nogle smukke hjemmelavede ørestikkere, som jeg vældig gerne vil vinde... Så kryds fingre
Eller deltag selv..
Jeg vil fortsætte min læsning og nyde det dejlige vejr.. God onsdag til jer alle derude.

mandag den 17. maj 2010

Lidt stemningsbilleder når jeg nu var i gang med kameraet..

Ja jeg var jo ude og tage nogle billeder, så jeg syntes også I skulle have fornøjelsen af nogle af dem:
Det her er naboens pæretræ - det ser rigtig flot ud nu med de hvide blomster og lysegrønne blade, men desværre kan jeg ikke lide frugten..
Normalt bryder jeg mig ikke om mælkebøtter, men kan dog alligevel ikke lade være med at syntes de er smukke her først på året med deres stærke gule farve.


Ja jeg har altså et eller andet med havenisser, det er egentlig ikke fordi de er særlig kønne, men de er nu hyggelige at have i haven.

Denne smukke hvide løjtnants hjerte fik jeg sidste år af min bror - da nåede den ikke at blive særlig stor, men kom stadigvæk med de her smukke blomster. Selvom den fik lidt frost tidligere på måneden er den nu kommet sig godt og er fire gange så stor som sidste år. Så lidt må den da kunne lide at være i mit bed!
De her violer er selvsået fra sidste år - det er nu tredje år hvor de har sået sig selv - det er jo altid dejligt når blomsterne selv kan. De har skiftet lidt farve i løbet af årene, men de er nu stadigvæk smukke i mine øjne. Husløgene, julerosen og perlehyacinten er oprindeligt hjemme fra mine forældre, og de har også syntes godt om at komme i jorden her hos os - det er jo dejligt med alt det der spirer frem i øjeblikket, så kan jeg også se hvad vi plantede hvor i mine bede fra sidste år - man glemmer det jo hen af vejen.. Så jeg havde fået sat mit lille fuglebad ovenpå der hvor de røde kejserkroner skulle komme op, heldigvis så jeg det da og de har også rettet sig ud efterfølgende som det kan ses på billedet med den ene havenisse.. (Ups)



Bordløber til 50 års gave.

Så blev den endelig færdig, den bordløber jeg tidligere har talt om. Den er som sagt syet over pap: de firkantede er 10x10 cm og så er der de små lyserrøde som er 5x10 cm. De to afsluttende kanter er dog syet på på min dejlige symaskine. Den lyserrøde er 2,7 cm og den grønne er 1 cm, og for en gang skyld har jeg også quiltet dem begge på maskinen. Det plejer jeg ellers altid at gøre i hånden, men jeg skulle jo også gerne have tid til andet. De små hjerter som er i alle de seks lyserrøde felter er dog quiltet i hånden.
Jeg har løbende taget billeder af hvad jeg har lavet, så derfor er der denne lille collage. Men i dag blev den altså helt færdig - afslutningen var at sy mit mærke "Quie" på, og broderer med kædesting "10" for 2010.
Og da vejret jo har været helt vidunderligt i dag i forhold til de fire sidste dage, så måtte jeg bare ud og tage nogle billeder, og lege lidt med min Photoshop:
Så nu er der bordløber med himmel som baggrund. Jeg glæder mig meget til at give hende denne gave på søndag, og håber den vil blive flittigt brugt.

torsdag den 13. maj 2010

Hvor dejligt

Ih hvor var det bare dejligt at logge ind i dag, og se jeg havde vundet!
Jeg havde dog ikke gættet det rigtige antal, men nogle gange er man bare heldig - og det var jeg
Det var hos hende her jeg har vundet, og jeg glæder mig til at se hvad posten kommer med..
Og så ønsker jeg hende og familien en rigtig god barnedåb.

tirsdag den 11. maj 2010

Ja ja jeg ved det godt... men nu gør jeg det bare alligevel..

Ja jeg ved godt jeg skrev i går, at jeg faktisk ikke havde tid til at være herinde, meeen jeg har faktisk næsten syet hele løberen sammen over pap. Så nu giver jeg lige mig selv lidt "fritid".

Jeg har jo fået lavet en del, blandt andet nogle UFO grydelapper - det er egentlig et meget nemt mønster, og skal bare syes over pap - jeg gad bare ikke!
Men nu er de blevet færdige, og jeg er egentlig godt tilfreds med dem, så de er kommet ud på krogen til grydelapper i køkkenet: Vi var blevet inviteret til 1 års fødselsdag her St. bededag, og søndagen inden forsøgt jeg at få nogle ønsker ud af fødselarens mor - det var sørme ikke nemt, men endelig kom der et ønske som nok mere var fra storesøsteren: En stof bog så hendes rigtige bøger ikke længere blev suttet og savlet på (ødelagt). Der måtte gerne være vecrobånd på og nogle bånd til at få fat i. Så jeg måtte jo hjem og i gang.
Jeg har gennem årene samlet ting fra min mors aflagte "Hendes verden" blade, blandt andet havde jeg gemt et mønster på en aflang billed remse til tremmesengen lidt ligesom den her:

(den her er lånt herfra)

Så jeg brugte størrelsen som med sømrum var 18x18 cm som "sider" i bogen, og så brugte jeg tre af skabelonerne til applikationer som der også var - bolden, solen og bilen. Mariehønen havde jeg i en meget mindre udgave, så den måtte igennem forstørrelsen på printeren så den kom til, at passe i størrelsen med de andre. Slangen tegnede jeg i frihånd, og kassen med "bånd" lavede jeg også selv. Det var en af de første gange jeg har forsøgt mig med at applikerer på den her måde, jeg brugte hifix fra Stof og Stil (det er i bund og grund noget klister man bruger så det man applikere klister fast ved hjælp af et strygejern på det baggrundsstof det skal være på, og man så kan sy det fast - måske et emne til en DIY..)
Mit resultat endte sådan her - og det bedste af det hele var, at lille Sebastian blev meget vild med den - især "båndene" til at gumle på!


Og ja ud over den bordløber jeg nu er i gang med, så var jeg faktisk også gået i gang med et større projekt - noget af la det her:

Det her er et af de flotteste af alle billederne - og nok også én af grundene til at jeg forsøger mig. Men billederne af mit må vente lidt endnu - jeg er stadigvæk i gang med at få cigarfigurer nok! Hvis du gerne vil se flere billeder kan de ses her - men pas på du ikke bliver forelsket :-)


Nå jeg må hellere tilbage til min bordløber..



mandag den 10. maj 2010

Uhh jeg har ikke tid, men gør det nu lige alligevel..

Ja jeg har egentlig slet ikke tid til, at skrive eller være herinde for den sags skyld. I går blev vi inviteret til 50 års fødselsdag sidst på måneden - og da jeg ved hun er vild med mine kreative ting ja så måtte jeg jo bare i gang med at sy noget til hende. Vi var jo hjemme hos min mor i anledning af mors dag, og så ringede hun og inviterede os - selvom jeg havde glemt min kalender så kørte hovedet allerede med hvad jeg skulle finde på, at lave til hende og med hvilke farver.. Så jeg blev jo nød til, at ringe tilbage til hende og hører hvilke farver hun syntes om. Som hun selv sagde så var det et lidt underligt spørgsmål, når hun jo egentlig bare gerne ville vide om vi overhovedet kunne komme, men jeg kan stadigvæk ikke glemme hendes ansigt da hun så den juleløber jeg havde syet til min svigermor, og at jeg så ikke havde syet noget til hende - hun havde næsten tårer i øjnene!! Og sådan en person er jo lige netop sådan én man rigtig gerne vil sy noget til så..
Så jeg har selv fundet på mønstret til en bordløber syet over pap med pastelfarver som hun godt kan lide = jeg ikke har tid til, at være herinde. Jeg skal nok komme med billeder når jeg bliver færdig.

Men grunden til, at jeg overhovedet gik i gang med at skrive var, at jeg jo har fået lavet albummet færdig til min svigerinde - må tilstå at det faktisk allerede var færdigt den 4. Maj, men jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at få lagt dem ind og skrevet et lille indlæg. (Fy)
Så her kommer resten af det album jeg-vi har givet hende i fødselsdagsgave:







Og heldigvis blev den rigtig godt modtaget..
Nå jeg må jo hellere finde tilbage til mine papstykker...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails