Endnu engang har jeg via sitet Pinterest fundet noget som jeg bare måtte sy.
Denne gang en flot højtaljet nederdel:
(Ja det er altså ikke det nemmeste at tage billeder af sig selv).
Af princip som jeg helt selv har besluttet, så følger jeg altid de link som følger med billederne inde på Pinterest. For på den måde at kunne give anderkendelse til den person som har lavet det jeg syntes om.
Linket til denne nederdel førte mig til en kvindelig blogger, som heldigvis i sit indlæg om nederdelen linkede videre til der hvor hun havde mønstret fra.
(Og nu hvor jeg sidder og tjekker min Pinterest ud - ser det faktisk ud som om jeg slet ikke har pinnet denne nederdel, men så er det sørme godt jeg ved hvor mønstret er fra..)
Mønsteret hedder Kasia#6012 og er lavet af Burda Style, og kan hentes gratis via dette link
Forklaringen er på engelsk og størrelserne er fra 34-46. Der følger målskema med, så man kan finde ud af hvilken størrelse man er, inden man skal til at klippe mønsterdele ud.
Med mindre du har en meget stor printer som kan printe hele mønstre ud, skal du beregne cirka 22 stykker A4 papirer, og dermed tålmodighed for du skal samle alle stykkerne ud fra de symbol forklaringer der er.
Stoffet jeg har valgt er en tynd cowboystof med stretch fra Stof & Stil - og knapperne er også derfra. Fordi jeg valgte de knapper som var rimelig dyre var de kun 5kr. billigere end stoffet.
Hele nederdelen har kostet mig 85kr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar