Så har jeg fået tændt for min egen computer, lavet en kop kaffe og fundet puderne frem til min fod så den kan komme op, og sidst men ikke mindst redigeret i mine billeder..
Som jeg skrev igår, så var en af krea-tøserne og jeg på kursus i sidste uge. Vi havde tilmeldt os et kursus i teknik - jeg kan kun tale for mig selv, men jeg har aldrig lært noget om scrapbooking og hvordan man gør, jeg har bare gjort som jeg nu syntes. Så jeg kunne helt sikkert godt bruge det kursus.
Desværre fik de sendt listen med hvad vi skulle have med ud på selve dagen - kunne godt have brugt det var et par dage før (men vi fik en undskyldning da alle var samlet).
Jeg var faktisk på vej ud af døren da jeg modtog en sms med hvad jeg skulle have med, og blandt andet var det et sort/hvidt billed - så jeg tænkte at jeg kunne kigge i min fars gamle slægts billeder og lave en collage med det. Resultatet blev en collage med billeder af min mormor og morfar, min farmor og farfar og mine forældre. Desværre var temaet "monster" så de billeder passede slet ikke ind - så en lille rettelse til deres liste kunne godt være at skrive hvad temaet er, så man har lidt nemmere ved at udvælge sine billeder.
Nå men selvom jeg humpede rundt, så syntes jeg det var en hyggelig og lærerig aften - jeg fik en masse ud af det. Og ved godt hvad jeg skal investerer i næste gang jeg kommer forbi butikken!
Mit resultat endte sådan her - jeg har sat mit eget præg på det, så det ikke er helt magen til "lærens":
Desværre må jeg indrømme at denne LO er det eneste kreative jeg har fået lavet i de her to uger, hvilket egentlig går mig lidt på, men når overskudet ikke har været der - tja så må det jo være sådan.
Selvom jeg ikke selv har skrevet herinde, så har jeg stadigvæk fulgt med på de blogge jeg følger, og det klør i mine fingre for at komme i gang med noget patchwork - det er så dejligt at se at mange af de andre også er begyndt at elske det ligeså meget som jeg gør!
Men når jeg som sagt ikke har været kreativ, så kommer der her nogle billeder af blomsterne i mit højbed:
Silkepæonen er jeg helt vildt stolt af, den havde lavet mange knopper sidste år, men så blev den flyttet til højbedet og så tørrede de simpelthen ud - selvom jeg vandede og vandede. Jeg har fået at vide de er meget specielle, og måske først vil blomstre et par år efter de er blevet flyttet. Derfor troede jeg heller ikke at den ville komme med blomster i år, men nu blomstre den altså og har tre andre store knopper.
Det lille billede med ærteblomsten er frø fra sidste sommers ærteblomster jeg fik af min far. Jeg fordelte frøene ud da de var modne - og de er nu også på vej, og dufter dejligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar