onsdag den 14. juli 2010

Puha den er varm!!!

Der har været stille her på min blog den sidste uges tid, for vi har været på Vig festival!
Vi plejer at være der i telt og med luftmadras (det er et helvede hver gang - hader luftmadrasser) men denne gang var det ren luxus - vi havde nemlig fået lov til, at låne en campingvogn. Så nu kan jeg da aldrig vende tilbage til et telt..

Vi kom hjem søndag eftermiddag til et rimelig varmt hus - havde ellers lukket alt ned som kunne spærer lidt for solen, men der var alligevel 24-25 grader.

Jeg gik så lige en vandingsrunde til alle mine blomster, og sørme om min orkidebaby ikke havde lavet et 2,5 cm blomsterstiklings skud - wee jeg blev helt vildt glad og fes rundt for at vise gemalen den - selvom han jo egentlig er ret så ligeglad.

Så derfor deler jeg nu med jer andre + lidt blær af de andre orkider som er godt på vej til at springe ud, samt den som også var sprunget ud mens vi var væk:
Mandag startede op med tøjvask, der var en del der skulle vaskes. Sådan er det jo når det er så varmt at man gennem sveder det tøj man har på, og må skifte flere gange på én dag.
Men mellem tøjvask var der også tid til, at klippe mine lavendler ned, og gå i gang med at flette. I år har jeg udtænkt mig en ny måde at bruge de rester af lavendler som jeg ikke kan flette med. Plejer at lave små poser i hvidt lagn på 10x10 cm med påsyet bånd eller mønsterbort fra symaskinen, men nu vil jeg prøve at lave en lilla logcabin til forsiden og have almindeligt hvidt lagn på bagsiden. Indtil videre skal jeg bare lige have flettet færdigt inden de tørrer ind, og samtidig skal jeg vente på alt det afklippede er tørt nok til at komme i stofposer.

Mine duftranker kan også rigtig godt lide varmen, skal bare have noget vand når de hænger lidt med bladene, så dem skal I da også have nogle billeder af:
Bemærk lige sommerfuglen - jeg er vild med sommerfugle, og da et vennepar skulle til Thailand tilbød han mig at tage en masse fake Gucci mærkater og andet mærke dimse halløj med hjem, men jeg sprugte om han så ikke hellere ville være sød at tage nogle sommerfugle med til mig. Så jeg har fået en hel bunke af sommerfugle strygemærker (og det var vist ikke så nemt og finde som jeg troede) men ihhhh hvor er jeg glad for dem - nu skal jeg bare finde på noget at bruge dem til...

Og I skal da ikke snydes for et billed:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails