tirsdag den 10. maj 2011

Grønt og gult i smuk forening..

I snart mange år nu har ynglings farven været grøn - men faktisk kan man ikke se det når man kommer ind i vores hjem. Der er lidt grønt rundt omkring men ikke så man direkte ville vide at det er en ynglings..
Gemalens ynglings er gul - og den ses her endnu mindre!
Så derfor har jeg længe gået og tænkt på hvordan jeg kunne forene de to farver - vores farver - en slags yin og yang.
Først var jeg ude i at ville male nogle billeder - men jeg kunne ikke bestemme mig for hvordan motivet/temaet skulle være, så hele "projektet" blev lagt i tænkeboksen igen. Og derfor er der nu gået et par år hvor der intet er sket ..

Men så så jeg tilfældigvis Marias smukke valmue-billeder - også var jeg forelsket... min første tanke da jeg så billederne var, at lave mælkebøtte-blomster istedet for valmuerne, for på den måde fik jeg både de grønne og de gule farver med som jeg jo ønskede.
Da jeg har haft gang i så mange andre projekter, så har jeg ikke hastet ud for at købe lærrederne, og jeg havde faktisk heller ikke kigget alle mine grønne patchworkstoffer igennem for at se hvad der matchede hinanden.
Og en anden af grundene til at der ikke var sket mere, var nok også at jeg egentlig ikke vidste hvor billederne skulle hænge når de var færdige..

Men så havde Netto jo lige 30x80cm lærreder som tilbudsvarer - og så kunne jeg jo lige så godt købe to styks (jeg kunne jo altid få syet nogle grønne firkanter sammen og lavet mælkebøtte-blomster) men så begyndte det altså alligevel at krible i mine fingere, og jeg er nu gået i gang med at ri stof på pap.
Først gik jeg igennem mit eget lager af grønne stoffer, og selvom jeg har mange - så var der mange af dem som jeg ikke syntes passede ind, enten på grund af nuancerne eller fordi der var for meget mønster i dem. Men jeg fik da klippet til 22 ud af de 48 stykker jeg skulle bruge, og så her i anledning af Mors dag hvor vi var hjemme på besøg hos mine forældre - gik jeg også lidt på rov (med tilladelse) i min mors stoffer hvor det blev til 16 stykker stof, så nu manglede jeg bare de sidste 10 firkanter.

Jeg havde selv tænkt på, at farve noget bomuld så jeg kunne få lige præsis den farve nuance som jeg gerne ville have, men min mor foreslog at jeg besøgte en lille hobby forretning som også sælger lidt patchwork stof i små stykker. Så Mandag gik turen til den hobby forretning for, at se om de overhovedet havde de stoffer jeg stod og manglede - og hvis ikke så blev løsningen at jeg selv måtte i gang med at farve.
Heldigvis var jeg heldig og fik fire forskellige stoffer jeg kunne bruge.

Et lille tip som jeg også selv har brugt er, at bruge vrangsiden på et stykke stof for dermed at få et lysere og nogen gange mindre mønstret stykke stof - på den måde har man faktisk to stoffer i et stykke stof, og kan spare nogle penge på, ikke at skulle købe stof som man bare skal bruge et enkelt stykke af for at få en effekt..

Min fortolkning af valmue-billederne bliver 10x10cm firkanter som bliver syet sammen i hånden over pap, hvorefter jeg skal applikerer mælkebøtte-blomster ovenpå - hvordan blomsterne skal laves ved jeg ikke endnu, men det kommer nok.

Det første billed er mine egne stoffer - det næste er min mors - og det sidste er de nyindkøbte stoffer.

Har nu prøvet flere forskellige oplægninger, men jeg tror jeg har fundet den jeg gerne vil have nu - så nu skal der bare syes firkanter sammen..
Og jeg har også fundet pladsen til de to kommende billeder - de skal nemlig hænge når man kommer op af trappen til 1. salen så de bliver det første man ser..
Der hænger de også mod Nord, og på den måde håber jeg de holder farven længere inden de falmer - vores stue er mod Syd og der er flere af vores ting som gennem årene er blevet lysere i farverne..

5 kommentarer:

  1. Det tror jeg bliver rigtig flot :-D

    SvarSlet
  2. Mange tak - ja det håber jeg også :)

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig rigtig godt ud, håber at du viser det færdige resultat.

    SvarSlet
  4. Mange tak - ja det håber jeg også :)

    Havde ellers skrevet min kommentar en gang men de har åbenbart slettet den under deres store gennemgang af systemet igår..

    SvarSlet
  5. Og til Margit som jeg via min email kan se også har skrevet en kommentar som er blevet slettet: jeg skal nok vise det færdige resultat :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails