torsdag den 22. september 2011

Små mirakler

Jeg var ude og sætte vasketøj over her til morgen, og som jeg plejer gik jeg lige en tur rundt og kiggede på mine bede. Jeg fandt en enkelt dræbersnegl som måtte lade livet, men det er ikke min grund til dette indlæg..

Næ nej jeg var henne og kigge til Bassens gravsted, og fordi vi havde overskydende jord står der en plastik plantekrukke med jord i, og en murespand til samle alle de pokkers sten vi har i jorden. Men det har jo regnet lidt, så spanden med sten var fyldt cirka 7 centimeter - og der midt i spanden svømmede der en lille tudse rundt, og da jeg fik set ordentligt efter var der også to som sad helt stille - og ikke nok med det da jeg kiggede i plantekrukken var der lige fire mere.
Så jeg måtte ind efter min iPhone og snappe et par billeder, og mens jeg sad der kunne jeg hører noget skratte i plantekrukken, og sørme så om der ikke også var to oppe under kanten der kravlede rundt - kan lige se et par ben på et af billederne.
Så dagens indlæg er om livets små mirakler nemlig tudserne - som er mere end velkommen i min have :)

Forsat god dag til jer alle sammen, og må jeres dag også bringe små mirakler..

1 kommentar:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails