tirsdag den 12. oktober 2010

skal - skal ikke....

Jeg har været noget fraværende herinde på bloggen det sidste stykke tid. Jeg har fået lavet nogle småting, men ikke noget som er færdigt nok til at blive vist frem herinde.

Men mit egentlige "skal - skal ikke" er blandt andet at én af mine veninder har vist sin kusine de billeder jeg har taget til mit projekt barnedåbsgave. Det skal lige siges at denne kusine først på året selv fødte en lille dreng -  og hun er blevet helt vild med mine billeder, og vil meget gerne have jeg mod betaling også tager nogen af hendes dreng.
Mit dilemma her er egentlig ikke om jeg skal tage billederne, men mere hvad jeg skal tage for det!
Efter redigering var der ca. 200 billeder (mange af dem lignede hinanden, da de er taget med sekunders mellemrum bare for at fange måske et øjeblik). Men jeg printede ingen af dem ud - det var helt op til forældrene.
Min veninde har ikke fået talt med hendes kusine endnu, så jeg ved hellere ikke helt hvad hendes forventninger til mig er.

Det andet "skal - skal ikke" er, at til selve barnedåben viste det sig, at en af gæsterne rigtig gerne ville have sådan et ophæng med hendes baby. For som hun selv sagde var det noget helt unikt, og meget specielt - og det er jo sådan jeg gerne vil have det skal være.
Flere har spurt ind til hvorfor jeg ikke bare går i gang med at lave en hjemmeside, og sælge ud af blandt andet sådanne ophæng. Men jeg har det lidt sådan, at det skal være en fornøjelse for mig at lave også - og på ingen måde føles som tvang da jeg ved jeg dermed helt ville miste lysten til at lave det!
"Jamen så kan du jo bare sige ja til det du har lyst/overskud til, og sige nej når du føler det er for meget" - ja det er selvfølgelig rigtigt, men især hvad angår ophænget, så vil jeg gerne at det forbliver unikt, og på den anden side ville jeg jo være pavestolt af at nogen vil betale for at have noget hængende som jeg har lavet!

Jeg syntes det er utrolig svært, men jeg tror min beslutning bliver, at lave det til denne gæst - så skal jeg bare finde ud af hvad man kan tillade sig, at tage for sådan et arbejde?
Hvad syntes du?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails