Det var da lige godt besværligt..

Jeg render her frem og tilbage mellem computeren, vaskemaskinen og mit tørrestativ udenfor - og når jeg står og hænger tøj op sidder der en forpjusket solsorte han og fløjter det herligste forårskåde fløjt. Han forsøger også at lave en Ninja sniger, men når det er i gamle visne blade så er det altså ikke så god en sniger. Men han står helt stille hver gang jeg kigger på ham - forestiller mig han tænker: "hun kan ikke se mig - jeg er helt usynlig!" og så kan jeg ikke lade være med at grine..
Nu har jeg så optaget ham med min iPhone, men om jeg kan finde ud af at lægge det her ind som "underlægnings musik" nej det kan jeg så ikke...

Så I må forestille jer hvordan han lyder - her på billedet blev jeg lidt for nærgående da jeg åbnede vinduet og ville tage et billed af ham..