Vi (aka mig) samler så småt på Rosendahl Gran Cru serien - og selvfølgelig blev jeg vild med at de laver deres lysestager i mange forskellige farver, så det var på min ønskeseddel til julen.
Gemalen syntes det var lidt vildt, men alligevel havde han købt en af hver farve til mig - han havde forsøgt at få hjælp fra ekspedienten med hvad de forskellige farver hed, men det anede hun intet om - og han gjorde/gør slet ikke. Men jeg må indrømme og give ham ret i at farverne sort, grå og brun meget ligner hinanden, og at man skal stå med dem oppe i lyset for at se forskel. Vi kunne ikke engang se forskel da vi satte fyrfadslys i og tændte.
Så jeg byttede nogle af dem for at få nogle andre - for jeg havde besluttet at jeg ville have to af hver farve.
Og heldigvis havde jeg jo stadigvæk nogle af pengene fra mine forældre så jeg lige kunne købe nogle flere af de farver jeg troede jeg havde derhjemme - men selv jeg blev snydt af farverne for nu har jeg bare tilføjet to nye farver til min regnbue da der er to forskellig slags mørke lilla og to forskellige turkis/lyse blå..
Men her er hvad jeg har indtil videre (undskyld det grumsede billed, men lyset er virkelig dårligt i dag).
Nu er etiketten "gaver" blevet indfriet, så nu mangler der bare "bla bla" og det kommer så her:
Sidste år lavede jeg i Januar et indlæg med alle de kreative ting jeg havde lavet i det forgangende år, men i år holder jeg mig lidt tilbage fordi jeg faktisk har en gave som endnu ikke er blevet afleveret. Og da jeg ikke syntes den kommende ejermands mor skal se gaven inden den er givet kan jeg ikke lave collagerne, og på den anden side vil jeg ikke lave collagerne hvis ikke alle mine kreative ting er med.
Så selvom jeg rigtig gerne ville lave et sammendrag af hvad jeg har lavet i 2011, så kommer det altså til at ligge som en "kladde" indtil gaven er givet til sin nye ejermand!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar