Har lige været en uge i sommerhus oppe ved Skagen, og er stadigvæk ikke rigtig kommet på plads selvom vi kom hjem i lørdags.. Eller ja det vil sige sent lørdag aften, for vi skulle jo lige ned over Tyskland når nu vi var i Jylland - men nøj der var proppet med mennesker!!
Jeg havde pakket ting til, at være kreativ med. Og blev også færdig med et blomst billed. Jeg har forsøgt mig med palietter og perler, noget som jeg normalt ikke begiver mig ud i, jeg er ikke så pynte-syg og har haft svært ved at slippe det hele løs, og bare fylde på. Men sådan endte resultatet altså, nogle ville måske mene der sagtens kunne være mere på, meeen jeg valgte altså at stoppe her
Jeg fik også lavet den ene af to blomster som skal sidde på pind, men da begge ikke er færdige venter jeg med billed.
En af dagene nåede jeg lige fordi denne dame, måtte jo lige benytte mig af at jeg kunne besøge selve butikken og ikke deres hjemmeside eller stand på en messe. Og jeg fik købt forskellige stoffer som jeg glæder mig til, at lave noget med.
Da vi kom hjem lå der en lille postseddel til mig, der var kommet en pakke og den skulle hentes inden den 6/4 2010 - da vi ikke var hjemme søndag da vi skulle til fødselsdag, blev jeg lidt bekymret for om vores brugs måske havde lukket 2. påskedag og jeg dermed ikke nåede at hente min pakke. Men heldigvis var der åbent da vi kom, og jeg kunne få min lille gave med hjem som selvfølgelig var den Give Away jeg havde vundet i hos hende her. Ja jeg fik altså ikke taget noget før-billed, selvom den var fint pakket ind, så I må nøjes med efter-billedet:
Men selvom det var en dejlig ferie, var det nu også dejligt at komme hjem igen. Og kattene var også glade for at se os. Har haft dem hængende/liggende/forfølgende ved hver lejlighed de kunne finde..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar