tirsdag den 25. januar 2011

Lidt pinligt...

Lone har været så sød at sende mig en kommentar omkring et af de billeder jeg havde sendt til Karen, da jeg skulle være perleblogger..
Jeg syntes faktisk jeg havde skrevet et indlæg om det billed som Lone henviser til, men både hun og jeg har søgt gennem hele min blog og kan intet finde, så derfor kommer der lige et hurtigt et her:
Alle disse "stjerner" er lavet af tebrevsposer som jeg har siddet og foldet, og limet sammen. 
For nogle år tilbage var det populært at folde tebrevsposer, og den gang solgte Panduro Hobby nogle små hæfter med tegninger og hollands forklaring på hvordan man foldede. Den gang købt jeg kun et hæfte, da jeg ikke vidste om det var noget for mig. Det har jeg siden fortrudt for jeg har ikke set dem andre steder, og det eneste jeg kan fremfinde via google på dansk er: 
Faktisk har jeg en hel støvle-skotøjsæske stående med en hel masse tebrevsposer, som jeg ikke har fået foldet endnu, men det dufter fantastisk når man åbner - det gør det også når man sidder og folder, så det er en hel fornøjelse at sidde og nørkle med.

Jeg ved også at biblioteket har nogle man kan låne, men det er længe siden jeg sidst ledte efter dem, så jeg kan ikke husker hvordan udvalget var/er.

lørdag den 22. januar 2011

Lidt UFO arbejde..

Jeg var jo egentlig gået i gang med at lave de hersens Waldorf stjerner, men så gik jeg lidt i stå fordi jeg ikke havde mere limstift - og der også liiiiige var nogle andre ting som jeg bare måtte lave først. Nu har jeg så fået en ny limstift, og fået lavet lidt flere - mangler dog stadigvæk lidt flere inden jeg er tilfreds, men så fik jeg lige fundet en UFO (ufærdig opgave) frem af gemmerne..
Her er nogle af dem jeg indtil nu har fået lavet:

Min UFO er et strikketøj som jeg egentlig begyndte på i 2009, noget som jeg tænkte: "ej det kan jeg da sagtens finde ud af - to ret og to vrang det kan da ikke være så svært......"
Nej det er faktisk hellere ikke svært at strikke, men da jeg jo ikke lige er en haj indenfor strikning skal jeg faktisk hele tiden sidde og kigge ned, og se hvad jeg laver - hvilket jeg jo ikke syntes jeg skal gøre med min patchwork - men det passer jo faktisk hellere ikke, jeg syntes bare strikningen føles mere besværligt...
Nå men mønstret er fra et Hendes Verden blad fra 2008 - og er egentlig "bare" tre rør i ribstik som skal sættes sammen til en top...
Jeg har fået strikket den ene af de to vinger som skal ind over hinanden på kryds - den fik jeg faktisk færdig inden jeg lagde projektet på hylden for noget mere spændende ala "ej det her må jeg da lige lave med det samme!!".
Min mor manglede så et projekt at sidde med når de kører afsted på bustur, så hun sagde hun gerne ville strikke selve kroppen - i mønstret kaldet "Bullen". Så jeg tænkte nå men så går der jo ikke længe inden den strik er færdig....
Men som mor så datter - hun er så ligesom mig gået fuldstændig død i det - der har været så mange andre ting vi hellere ville lave, men igår trak jeg strikketøjet frem, og mangler kun 22,5 cm i at vingen er færdig - gad vide hvor mange år det tager??
Egentlig kunne jeg jo godt have haft brugt den her i kulden, for det garn jeg har valgt er dejlig varmt, men måske den er færdig til sommer hvem ved.....

Mig som perleblogger..

Idag er det min dag som Perleblogger hos Karen Klarbæk - et "koncept" som Karen har fundet på, hvorved hun giver en blog som min mulighed for at blive vist frem på hendes blog, og dermed få nogle af hendes læsere til at se hvad jeg er for en..

Der gik et godt stykke tid, inden jeg fik taget mig sammen og sendt mail til Karen om, at jeg meget gerne ville være perleblogger hos hende - selvfølgelig ville jeg da gerne have flere faste læsere af min blog, men jeg syntes alligevel det var et stort skridt at tage.
Jeg syntes fra starten da Karen skrev om hendes ide, at det var/er en genial ide at vise forskellige blogs frem - jeg har set mange spændende nye blogs som jeg måske aldrig ville have fundet frem til selv..

Så tusind tak fordi jeg idag måtte være perleblogger på din blog Karen

Derefter vil jeg sige: velkommen til mit univers til alle jer der kigger ind idag - og I skal være så velkommen til at lægge en kommentar og bare sige "Hej". Jeg håber I syntes jeg laver nogle spændende ting, eller måske gerne vil følge med og se hvad jeg i fremtiden finder på herinde - og til jer der allerede har meldt jer som faste læsere vil jeg også sige tak fordi I følger med - det er dejligt at have jer med med om bord, og læse jeres kommentar (noget som jeg ikke selv er god til at efterlade på de blogs jeg følger - noget jeg må gøre bedre her i det nye år).

mandag den 17. januar 2011

Når man ikke er tilfreds:

Fornylig hjembragte gemalen nogle kasser med ringbind - og ja vi kunne godt trænge til lidt fornyelse på vores hylder..
Desværre (ja eller det er jo faktisk godt for miljøet) er det genbrugs ringbind, og den "geniale" designer har valgt at klistre et mærkat på med 5 små linjer til at skrive indholdet af ringbindet på.... hvilket helt sikkert ikke er nok for os, så derfor har jeg lige brugt tiden til, at lave mine egne indholdsfortegnelses oversigter.
Det eneste jeg har brugt er: lineal, saks, limstift, blyant, sort tusch og forskellige farvet papir.
Så nu er det hele meget nemmere at finde, og holde orden på sagerne..

Årets første juleprojekt..

Så blev årets første juleprojekt færdigt - ja jeg har skrevet om det tidligere, men nu er min forsinkede julebordløber endelig færdig..
Den blev faktisk færdig i sidste uge, men tiden har bare ikke været der til at få redigeret billeder og skrevet indlæg.
Samme aften jeg blev færdig med mit juleprojekt, gik jeg i gang med en hemmelighed - jeg kan ikke vise det som det egentlig ser ud, fordi jeg selv har tilføjet vedkommende som email-læser af min blog, men et lille smugkig kan man jo altid få:

En anden god ting er, at vi endelig (ENDELIG!!!!!! sagt med lettelsens suk) har fået afklaring på vores situation. Det sidste års tid har vi gået rundt, uden at vide om vi var købt eller solgt, og nu her i fredags blev vores fremtid endelig afgjort. Det var virkelig en meget tung byrde som blev løftet fra vores skuldre - en bekymring som selvom man ikke lige tænker på den - stadigvæk ligger der og gnaver sig dybere og dybere ned - og samtidig også bliver større og større..
Udgangspunktet er, at vi de næste 20 år er bundet af en afbetaling (med mindre tiderne ændre sig, og vi dermed kan ændre forholdene) men så kan vi også blive i huset og beholde bilen!!!!!

Billedet er lånt fra denne hjemmeside

Ja føler mig altså lidt som Tigerdyret - har bare ikke halen at hoppe rundt på. Men det var den bedste start på 2011 som man kunne ønske sig..

mandag den 10. januar 2011

Så kom posten forbi:

Ja endelig kom posten forbi, og afleverede de fine ørestikkere som jeg vandt i en give away hos denne blogger

De er rigtig flotte med små blå blomster - sådan helt forårsagtige, så nu må det godt snart blive forår, og hvis det ikke sker lige med det samme ved jeg, at de fine ørestikkere giver mig følelsen af det:
Men lige nu står den på quiltning af julebordløber, og fletning af Waldorf stjerner - så vores entre kan blive flot igen..

onsdag den 5. januar 2011

Året der gik

Sad jo som sagt i går og forsøgte at indhente de dage jeg ikke havde fulgt med på de forskellige blogs - jeg var 5 dage bagud..
På en af bloggene var der en som havde lagt billeder op, af hvad hun havde nået at sy gennem hele 2010 - og det syntes jeg var en fin måde at afslutte året på.

Jeg plejer altid at tage billeder af det jeg laver - især patchwork og ting til gaver. Og jeg sætter så både nummer og dato på, så det hele kommer løbende gennem årene. Egentlig havde jeg ikke set særlig meget på min foto "remse", men da jeg tænkte jeg også ville lave en fotoserie med hvad jeg har lavet i årets løb - så blev det alligevel til rimelig meget - jeg er i hvert tilfælle overrasket over mængden af billeder, selvom jeg dog stadigvæk ikke syntes jeg har fået syet/lavet alt det jeg gerne ville...
Godt der er et helt nyt år til fri afbenyttelse indenfor det kreative!

Men her er hvad jeg nåede af forskellige ting gennem 2010:
Der er dog et par ting som jeg ikke har fået med her i collagen, men det er ren og skær fordi at de simpelthen er taget i så dårligt lys, at jeg syntes de ser forfærdelig grimme ud. Og da de er givet i gave kan jeg ikke tage nogle nye her til..

tirsdag den 4. januar 2011

Godt nytår til alle i blog-land

Puha sikke meget man kommer bagefter med at læse de blogge man følger - først fordi dagene op til nytårsaften var meget travle, men også fordi vi intet internet har haft fra den 1/1 2011 til i dag den 4/1 2011 (meget mærkeligt at skrive 2011) Vi skulle bare lige skifte internetudbyder, og så skete der altså en eller anden fejl - gemalen brugte hele hjemkørslen igår  og lidt til på at være i vente-kø på vores nye udbyders "hotline" - det endte med at tage over 40 min, og ingen forklaring på hvorfor vi intet internet havde!!

Nå men så må jeg jo fortælle lidt bagud, faktisk længere tilbage end mit sidste indlæg som bare var et hurtigt et på en ekstra meget travl dag...
Den 21. december kørte gemalen mine forældre og jeg til Køge -min mor og jeg skulle nemlig i Patchwork butikken en fin butik som jeg aldrig havde besøgt før, har dog handlet hos dem på de forskellige messer der har været..
Ja som det som regel altid ender, så fik min far overtalt min mor til at købe noget stof som han syntes om, og sørme om ikke også gemalen fik mig til at købe noget - begge dele var julestoffer - min mor fik syet hendes færdigt inden juleaften, men jeg havde altså lige lidt hængepartier med nogle hjemmelavede gaver, så ja jeg fik først begyndt efter 2. juledag. Men nu har jeg sat mig i hovedet at den skal være færdig, så den ikke ender som en UFO som først bliver færdig til december.
Jeg mangler lige at sy grøn kant på for oven og for neden, og så skal der en lyserød med prikker som en sidste 1 cm kant uden om det hele - skal nok vise når den bliver helt færdig..

Fik først pillet alt julepynten ned i går - endnu engang er jeg bagefter i forhold til hvad jeg "plejer", men tingene nås nok alligevel...
Da jeg pyntede op til jul fjernede jeg nogle tulipaner som jeg havde syet over pap - billedet er fra da jeg hængte dem op - men fordi hoveddøren vender mod syd, så havde den side af tulipanerne som vender ud mod vejen mistet alt farve - det så meget slemt ud!!

Men nu ser vinduerne bare så tomme ud, at jeg må finde på et eller andet og pynte dem med..
...jeg har gennem de blogs jeg følger fået øjnene op for de meget flotte Waldorf stjerner som man selv kan folde - jeg syntes de bliver så utrolig flotte i silkepapir, især hvis de sidder fast på vinduerne, så man kan se lyset igennem og foldningerne rigtig kommer frem - faktisk købte jeg de forskellige slags silkepapir man kunne vælge imellem sidst jeg var i Søstrene Grenes - så nu skal jeg så bare i gang med at folde, først skal jeg bare lige vælge farver, og finde den rigtige størrelse og model som jeg vil have. Har fra en anden blog fået det her link  så det er svært at vælge, måske det bare bliver dem alle sammen!!!

fredag den 24. december 2010

Den kreative pakkekalender - min gave...

Uha endelig blev det dagen hvor jeg må åbne min pakke i den kreative pakkekalender - jeg modtog jo min pakke for lææææænnnnnnnnnnnnggggggggggggggeeeeeeeeeeeee siden - syntes jeg selv!!! Der skrev jeg det her indlæg om min pakke...
Og fra kortet som sad udenpå pakken kunne jeg se hvem gave giveren var: en dame ved navn Jette Friis med bloggen Frøken Friis og en fin lille netbutik også.
Og nu endelig kan jeg rive papiret af, og få udløst min spænding:

Tadaa en meget fin lille filtet taske - desværre er lyset ikke godt nok, så man kan faktisk ikke se hvor frisk den turkise baggrund er - her på billedet ser den mere blå ud. Og fine harlekins tern i lilla og grøn, samt en grøn knap som lukning.
Tusind mange tak for den fine gave Jette - den har lige den rigtige størrelse hverken for stor eller for lille når man skal i byen. Og filtning er slet ikke noget jeg gør mig indenfor, så derfor er det ekstra dejligt at modtage sådan en gave..

Og ligesom alle de forgående indlæg rundt omkring i blog-land vil jeg også takke Karina for hendes kæmpe arbejde, og muligheden for at møde så mange nye og spændende blogs rundt omkring.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul - med ønsket om at I alle må få nogle dejlige hyggelige timer her i dag, sammen med mennesker I holder af.    

tirsdag den 14. december 2010

Mere på listen som er tjekket af

Så er der lige 8 julegaver som kan afkrydses på listen som helt færdige, og indpakket..
De første fire er patchwork ting, som jeg håber og krydser fingre for bliver vel modtaget - men nu må vi se..
Den ene er den røde store taske som jeg har vist næsten færdige billeder af, nu er den så endelig helt færdig med kantbånd og det hele. For at man kan se hvor stor tasken egentlig er, har jeg lagt en kuglepen ved siden af - måske det er lidt svært at se når jeg nu har lavet en collage - men klik på billedet så skulle det gerne blive større.
De små ifølge opskriften "toiletpunge" er et mønster som engang har været i et patchwork-hæfte fra Hendes Verden - jeg har dog ændret lidt på det ved at kopier skabelonen op med 5%, og i stedet for at lave strimlerne 3cm tykke har jeg lavet dem 4cm - men ellers er opskriften fulgt til punkt og prikke.
Jeg havde jo også købt ind til øreringe fra 1001perle - og de er nu også blevet lavet alle sammen, men jeg manglede jo et eller andet at sætte dem fast i, og pakke dem fint ind i..
Løsningen blev pap, lille udstansnings sommerfugl, forskellige farvede stykker papir, limstift, saks, gavepapir og gavebånd - de små papir gaveposer som øreringene blev pakket ind i, er en DIY fra denne blogger - jeg printede dog ikke ud, men tegnede selv op på pap, og lavede en skabelon:
Så nu kan jeg gå videre med de sidste 4 gaver som jeg skal have lavet inden den 24. december - men der skal jeg både bruge min egen computer som gemalen lige i øjeblikket har skilt helt ad, og have lavet nogle mønstre, men mon ikke jeg når det.... (det har jeg bare at gøre...)

mandag den 13. december 2010

Hvad jeg dog ikke får rodet mig ud i

Jeg har i tidligere indlæg skrevet om en kjole med jakke som jeg havde lovet at sy for en veninde - nu er den endelig færdig...
Det er jo ingen nyhed, at jeg altid får viklet mig ind i de mest underlige/umulige projekter - og det her var ingen undtagelse. Men jeg syntes jo også altid det er sjovt med noget udfordring, og at prøve ting som ikke er gjort før.
Min veninde skal som sagt til tema-fest - men ikke en normal tema-fest der er nemlig tre temaer i:
  1. Neger
  2. Nisse
  3. SM
Negeren klarer hun med en brun plet på kinden, SM bliver en lille pisk og håndjern i strømpebåndet under kjolen.. Meeen kjolen var en større opgave - ja jeg havde sagt ja til at sy for hende, og havde også fundet noget velour som matchede den nissehue hun allerede havde. Men da vi kom ud til Stof & Stil - ja så var lige netop den farve udgået. Så vi måtte finde på noget helt andet, og det blev så at kjolen også skulle være en slags SM men kantet som en nissekjole med pels.

Hun havde en kjolemodel som jeg skulle lave mønster ud fra:

Jeg har før prøvet at aftegne et mønster fra et eksisterende stykke tøj, og det er faktisk aldrig rigtig blevet okay. Men af en eller anden grund gik det rigtig godt denne gang - jeg ved ikke hvad jeg har gjort anderledes. Det værst var egentlig at få den vire som sidder i kanten nederst på kjolen igennem den nye kjole som jeg havde syet - det tog sin tid..
Men nu er kjolen endelig færdig, og skal sendes afsted så hun kan være lækker på fredag til tema-fest:
Jeg troede egentlig at vi var afklaret omkring det med betaling og sådan, men pludselig begynder hun på at jeg da også skal finde ud af hvad jeg skal have for, at sy kostumet - det troede jeg så at jeg kom hurtigt over ved at sige at hun jo bare kunne give mig en større julegave.. Ja men nu kræver hun så også nogle ønsker!!! Og nu hvor man skal finde på nogen, tja så er der ingen...


Wee...

Endelig blev det den 13. december - dagen hvor kvinden jeg havde sendt min pakke til skulle pakke op. Selve datoen vidste jeg fordi hun havde skrevet det inde på den gruppe der er oprettet på facebook i forbindelse med den kreative pakkekalender - du kan læse hendes indlæg her.
Det er altid dejligt når nogen sætter pris på det man har lavet - jeg var jo meget nervøs om gaven nu faldt i god jord .

Der skete så meget her i weekenden, at jeg slet ikke fik fulgt med på de forskellige blogs. Igår søndag fik jeg så endelig tid til at læse lidt, og sørme så om jeg ikke har vundet i en giveaway - i forhold til de andre som var i tvivl om det nu også var dem som havde vundet fordi de havde skrevet deres fornavn, har jeg været lidt snu og bruger navnet Quie. Så kan jeg nemlig hurtig se om jeg har vundet, selvom de enkelte par gange det er sket stadigvæk skal tjekke et par ekstra gange før jeg opfatter det!!!
Jeg har vundet nogle fine ørestikkere hos denne kreative kvinde.
Det er spændende hvilke farve mine ørestikkere bliver, men her er billedet fra selve giveawayen
Så jeg venter spændt på at posten skal komme forbi mig..

tirsdag den 7. december 2010

Det er alt alt for tidligt!!

Ja det er det altså - jeg har allerede fået min pakke i den kreative pakkekalender, og det kan jeg da slet slet ikke holde ud når jeg først må åbne den 24. december - er du klar over hvor lang tid der egentlig er til det, og hvor længe jeg skal gå og kigge på min gave??

Ej det går nu nok - indtil videre er den kommet ind og ligge på mit sybord som er fyldt med alverdens projekter, så måske får jeg lagt lidt over den så jeg ikke hele tiden skal kigge og spekuler på hvad der er i..... (tænke tænke....)

Der var et fint lille kort med, og jeg kan læse mig frem til at gave giveren er en dame ved navn Jette Friis - jeg kendte desværre ikke hendes blog på forhånd, men fra hvad jeg har snuset mig frem til inde på hende blog og netbutik, så er hun en meget kreativ dame som laver utrolig flotte ting i pileflet, strik og filtning. Og det lyder også til, at vi har den samme "svaghed" overfor ordet begrænsning indenfor kreativiteten - men sådan er det jo når man gerne vil det hele, og syntes det er sjovt og spændende..
Faktisk laver hun alle de ting som jeg ikke rigtig gør mig indenfor (lidt strikning bliver det til, men det er vist også det) - så det er jo rigtig spændende (tænke tænke hvad kan det være....).
I kortet skriver Jette, at hun syntes det var svært at vælge hvad jeg skulle have, da hun ikke kendte min smag - jeg havde det helt på samme måde da jeg skulle lave en gave.. For selvom vi har en blog at gå ind og læse på om den vi skal sende en gave, så kan det være utrolig svært at "føle/mærke" hvad personen kan lide.

Så jeg må gå og vente i spænding til det bliver den 24. hvor jeg må åbne min pakke....

søndag den 5. december 2010

wupti snupti det var den weekend!

I fredag var vi inviteret i Tivoli af svigermor - jeg syntes vi kom meget sent afsted, men det gjorde egentlig ikke noget at være der når det blev mørkt - det gjorde jo bare deres julelyskæder endnu mere smukke. Og det største plus var at der var smukt dækket med hvid sne, og mens vi gik derinde dalede sneen også lige så stille ned..

Lige da vi kom ind var der en keramikbod - nøj en masse fine ting, og da jeg fandt ud af det var stentøj så syntes jeg bestemt ikke det var dyrt (slet ikke sammenlignet med alle strik boderne som da helt sikkert vidste hvad de skulle have for deres ting).
Jeg havde lige inden vi gik ind i Tivoli fundet ud af at gemalens mormor skal være med juleaften, så da jeg så den store runde snemand - tænkte jeg straks på hende, og hendes lille have hvor der står forskellige små figurer i forvejen.
Her er han - og han er da ikke til at stå for vel?
Når nu det er stentøj det er lavet af, kan han faktisk stå ude hele året rundt bare han står på noget tørt (for han holder meget længere når han ikke kan suge fugt op nedefra).
Vi gik hele turen rundt derinde, inden jeg gik tilbage og købte stentøj - og jeg var faktisk ret glad for, at jeg ventede for hold da op det var tungt at bære på. Jeg kunne jo ikke lige nøjes med ham snemanden, jeg måtte også købe to søde snemænd til fyrfadslys til mig selv.
Den store blå snemand kostede 100kr og de to til fyrfadlys kostede hver især 50kr.

Jeg var glad for at have min iPhone med, for jeg er stadigvæk helt tilfreds med de billeder den tager. Og så er den meget mindre end at skulle bærer rundt på et stort kamera, så her er lidt stemnings billeder fra Tivoli

Aftenen sluttet med tag-selv-bord på Ankara - der var godt nok mange mennesker, men de fleste af dem var folk til julefrokost, så stemningen var høj - men maden god. Men hvor blev jeg træt da vi kom ind i varmen, og fik noget at spise - det var hårdt at komme udenfor igen og gå hen til bilen...

I går lørdag var vi til ostebord hos min moster og onkel - de holdte familiekomsammen, og det var dejligt at alle kunne komme. Desværre skulle min morfar dø først inden familien fik taget sig sammen til, at ses noget oftere - sætningen "vi må også tage os sammen og ses noget mere" er endelig blevet gjort til virkelighed. Så vi havde en dejlig og hyggelig aften med en masse lækker ost!
Jeg havde lavet en lille gave til min moster - julesokker på pind - selve mønsteret har jeg selv tegnet over fra et mønster til en applikation, men jeg tænkte at sådan en sok da kunne være fin som patchwork på pind.
Idag har så været afslapningsdag med serier og hygge med levende lys - og gemalen er nu igang med at lave ris a la mande hans helt store hofret hvis man kan kalde det det....

God 2. søndag i advent til jer alle.

torsdag den 2. december 2010

Tiden går...

..og jeg har faktisk fået lavet en masse ting, men har undladt at lave indlæg her på bloggen da vi åbenbart har "springer" internet (mit eget opfundet ord) er sikker på, at det er fordi det fryser her i kulden, så egentlig er det spændende om jeg overhovedet får udgivet det her indlæg - har nemlig lige siddet og kæmpet med netbank og nem id den sidste time fordi internettet hele tiden smed mig af, og jeg hele tiden skulle bruge en ny nøgle for at logge ind (godt de selv sender nye nøgler ud når man er ved at løbe tør).

For det første har jeg rodet mig ud i at skulle sy en "kostume" for en veninde som skal til tema-fest, men det kommer der mere om i en andet indlæg.

Resten af tiden har jeg brugt på, at sy en julegave til min ældste svigerinde. Hun elsker rød, og ønskede sig en stor taske, så jeg tænkte den kunne jeg da lige sy selv.
Jeg har selv tegnet mønstret, og det eneste der mangler er det røde kantbånd hele vejen rundt i kanten, og to udklippet stjerner som skal sidde fast i hanken med et kantbånd:
Farven passer egentlig bedst på det store baggrunds billed.

Jeg har også tre små toilet/makeup tasker liggende som også skal blive til julegaver, men det har jeg ikke lige nået endnu - det store er at jeg faktisk havde købt intet mindre end 9 gaver inden december måned begyndt – de skal bare alle sammen lige laves inden den 24. en lille bitte detalje!

Men selvom jeg for en gang skyld har været i god tid med hensyn til indkøb af gaver – tja så kom december alligevel bag på mig. Jeg fik først lavet adventskransen i Tirsdags, og først i dag fik jeg lavet kalenderlys og en ekstra dekoration. Vores Toms chokolade julekalender har vi heller ikke fået begyndt på, og resten af julepynten står stadigvæk i deres kasser…. Men vi når det nok!

Af de ønsker jeg har fået var nogen af dem smykker, så hvilken en dejlig anledning for at shoppe lidt ind hos 1001 perle og pakken kom i går, så i dag har jeg lige fået lavet to par øreringe - det er til tvillings svigerinderne, og jeg ved godt de ikke skal være identiske, men for at være på den sikre side så ingen føler sig snydt, har jeg altså alligevel købt næsten ens smykkedele - de er modsat med farverne, men ellers samme form og ørestikkere:
Jeg syntes selv helt vild med emalje smykkedelene som 1001 perles sortiment også består af, så det har jeg købt ind af til gaver, skal bare lige låne en smykketang af min mor inden jeg kan komme videre..

Nu vil jeg forsøge at følge nogle af mine blogge jeg følger - om jeg da får lov (please søde rare internet

Info: indtil videre har det taget mig 45min at skrive det her indlæg, og få lov til at gemme det!!! ARGH

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails