mandag den 28. februar 2011

Så kom jeg også i gang..

Ja som tidligere omtalt har jeg sammen med en af krea-tøserne meldt mig til en online scrapbook kursus, og endelig er jeg kommet i gang..

I lørdags mødtes alle os tre krea-tøser for kun at scrapbooke, jeg havde forinden taget en masse billeder og printet ud på vores laserprinter, men efter min computer er blevet re-installeret så må der være sket noget i de indstillinger for kvaliteten af billeder - i hvert tilfælle er jeg på ingen måde tilfreds!
Som I selv kan se her: først original billedet og derefter det udprintede

Jeg ved ikke hvorfor der er så stor forskel, så hvis en af jer sidder inde med et guldkorn modtager jeg det meget gerne..

Nå men videre til det positive...
Vi mødtes først i en scrapbooking butik - for mit vedkommende blev det til en masse stykker design ark - der var nemlig 30% på en serie som jeg havde noget af i forvejen og er rigtig vild med. Fik også købt en lille bog i pap til at scrappe på - havde tænkt mig at bruge den til kurset, men nu bliver det kun forsiden og bagsiden som jeg bruger da jeg har valgt at have flere sider end bogen har, og også flere end Marolle har beregnet vi skulle lave. Derfor skulle jeg også finde nogle som matchede de stykker fra kittet som jeg har købt via online kurset.
De to andre krea-tøser havde rigtig mange stansninger og jeg var så heldig at jeg gerne måtte låne - så ihh hvor fik jeg lavet nogle skønne ting.

Her på min forside har jeg blandt andet lånt en cirkel udstanser til den store cirkel. Gennem en Big shot maskine (og jeg er meget forelsket ♥♥) har jeg lavet Enjoy bogstaverne og mærkaten der sidder fast med snor fra Marolle. Dymo-skriften er fra min fars gamle dymo - havde først besluttet mig for det skulle være med guld baggrund, men den var for bred til at komme ind i maskinen så derfor blev den sort. For at holde på mærkaten har jeg sat grønt silkebånd fast med lim, og det sidder hele vej om på bagsiden (hvor det bliver dækket af et tilskåret stykke ark fra kittet).
Enjoy bogstaverne blev først lavet på lidt tykt pap og derefter på det ark som jeg købte - hvorefter jeg limede de to stykker sammen. De tre cirkler er sat fast med 2 mm tape så de også kommer ud af baggrunden.
Min forside ligner ikke den Marolle har lavet, men via Scrapsisters forum hvor vi har fået lov til at lægge vores billeder ind - kan jeg se jeg ikke er den eneste som bare lader sig inspirer af hendes billeder.
Nu vil jeg se at få lavet lidt mere - stadigvæk uden billeder, så der mangler ligesom noget..

mandag den 21. februar 2011

Mange ting på en gang

Ja det her indlæg bliver lidt af en blandet landhandel :
Gemalen har nu sin sidste uges ferie af tre, og den har stået på at lave vores 1. sal stort set hele tiden - heldigvis har min far hjulpet ham meget, og de er kommet rigtig langt. Så snart flytter vi "ind" deroppe, og får dermed mere plads her i stueetagen..
Og når nu min far har været her så meget, så har jeg haft fornøjelsen af at han de fleste gange har haft min mor med - og det er jo altid hyggeligt at være kreative sammen.
I fredags tog vi en tur til Stof & Stil for jeg havde fået et gavekort i julegave af gemalen - og det brændte virkelig i mine hænder.
Jeg havde siddet her hjemmefra og kigget kataloger, og fundet ud af at jeg skulle have alle mønstrene og to ud af de otte stoffer som vises på billedet. Resten kom i vognen efter at være blevet nøje udvalgt efter farver og struktur..
Nu er jeg så i gang med at få vasket det hele, så jeg kan komme videre med at sy det hele til noget lækkert tøj til mig selv!

Igår sad min mor og jeg her indenfor i varmen, og solen skinnede jo som en gal - så vi blev enige om at gå en lille tur. Men hold da helt k**t hvor var det koldt - det var godt vi havde pakket os godt ind, men når man nu som mig hele tiden skulle tage billeder med iPhonen - tja så hjælper det ikke meget med en vante når skærmen ikke vil genkende de bevægelser man laver. Så min hånd var lidt fårfrosen da vi kom hjem, men jeg fik taget et godt billed af min mor og mig:
Min mor syntes at det ligner hun intet hår har, men jeg syntes nu mere det ligner hun har en glorie som skinner vildt meget Og hendes sjove udtryk er fordi, at hun pludselig fik øje på sig selv på telefonen - jeg vendte nemlig kameraet om, så jeg kunne se at jeg fik taget et godt billed..
Da vi kom hjem fik vi en dejlig varm kop kaffe, og kunne endnu engang vende tilbage til det kreative - ja min mor var kreativ, jeg forsøgte bare at indhente alle de indlæg jeg ikke havde fået læst gennem weekenden..

Idag stod den på blodprøver, så jeg tog turen ind til Holbæk - og fik dermed også stillet min nysgerrighed i den tidligere omtalte Stof2000 - men nu havde jeg jo lige købt for en mindre formue, så det blev bare til at kigge/føle lidt på det hele.
Men inden jeg kunne komme derind - der var nemlig ikke monsterkø på sygehuset som der plejer en mandag morgen (måske fordi jeg kom 2 timer før end jeg plejer) så derfor var jeg for hurtig færdig til, at butikken var åben. Og da det også i dag er p***e koldt, kunne jeg jo lige få noget varme i boghandlen. De havde sørme bogudsalg - og én af bøgerne var en bog jeg tidligere har kigget på, men ikke købt da jeg på det tidspunkt ikke mente jeg havde brug for den. Men nu lå den der jo til 50kr. så den måtte da med mig hjem.
Da tiden stadigvæk ikke helt var gået - fik resten af butikken en ordentlig gennemgang, og der fandt jeg nogle "linealer" med bogstaver som jeg straks tænkte på til scrapbooking - blandt andet til det online kursus - for 4 stks. med forskellige størrelser og former til 30kr.
Jeg er også i fuld gang med, at tage billeder af alt og alle - nu skal gemalen så bare lige samle min computer igen, så jeg har forbindelse til printeren og dermed kan få dem ud.
Fortsat god dag til jer alle sammen ☺

mandag den 14. februar 2011

Wupti snupti - så var den uge gået....

det gik godt nok hurtigt så var den uge lige væk - jeg har gået hele ugen og sagt til mig selv at nu skulle jeg også se at få skrevet et indlæg, men tiden er bare fløjet forbi uden jeg har bemærket det. Men nu skal det være...

Jeg skrev jo i sidste indlæg, at jeg jo blev nød til at lave sådan et net til mig selv - og ja det gjorde jeg så også og det blev færdigt i forrig lørdag.
Den eneste ændring jeg har gjort er, at gøre nettet 10 cm længere og så fordi jeg sov i timen er hankene også blevet 1 cm smallere - for jeg glemte nemlig at tillægge sømrum inden jeg klippede dem. Det gør dog ikke så meget har allerede brugt det meget, og jeg syntes selv det ligger godt i hånden..
Farverne gør mig helt vildt glad hver gang jeg kigger på det, så det var godt jeg købte det stof i efteråret...

Det var også i forrig weekend jeg modtog mit kit med posten - jeg har nemlig tilmeldt mig et scrap-kursus over nettet (for første gang nogensinde - bliver jo nød til at prøve det!!) hos Marolle som kort og godt hedder: "Enjoy daily life" altså glæderne i dagligdagen, som vi burde sætte noget mere pris på - det bliver helt vildt spændende, og jeg glæder mig til at lære nogle nye tricks og fiduser ☺
Jeg har tilmeldt mig sammen med en af krea-tøserne, så håber at der bliver tid til at scrappe sammen - og helt sikkert også at bruge hinanden da vi begge er nye indenfor scrap-milijøet.
Kurset starter idag, men som sagt er tiden fløjet forbi mig - så jeg har ikke rigtig fået taget nogle billeder. Meeeeen jeg har da en lille ide om, at bruge nogle af de billeder jeg allerede har - og også hvilke billeder jeg skal have fået taget...

Dagen idag har jeg brugt sammen med begge krea-tøser - jeg har nemlig set lille ny bebs ♥ Frida ♥ på snart 4 uger, som var så lille bitte og super nuttet, samt charmetrolden ♥ Talje ♥ på 6 mdr. som bare havde krudt i røven. De er nu super dejlige sådan nogle små nogle☺

torsdag den 3. februar 2011

Sådan bare fordi

Jeg har brugt dagen idag og igår på at lave en lille gave - og der er egentlig ingen grund til at jeg har lavet den - det er faktisk bare fordi jeg havde lyst.
Jeg har selv gennem tiderne samlet mange af de plastikkasser man kan købe med blandt andet flødeboller og andet usundt i - og de er også helt okay at have sine kreative ting i når man skal nogen steder, men når man skal have lidt flere ting med, kan det nogen gange være svært at få plads til det hele i sådan en kasse. Løsningen har indtil nu været at putte det hele i et gammel forvasket net - som slet ikke er hjemmelavet!!! (dårligt dårligt....)

Og nu hvor jeg er blevet færdig, så tror jeg faktisk jeg bliver nød til at lave sådan et net til mig selv også. Så kan det andet gamle net blive degraderet til at være indkøbsnet igen. Jeg kan rigtig godt lide størrelsen fordi den hverken er for stor eller for lille -  men før I får fakta kommer der lige lidt billeder.

Nettet måler 24,5 cm i åbningen, og det er fordi jeg har lavet læg øverst i siderne - så siderne som egentlig er 11 cm er blevet foldet ind. Længden er på 29 cm - selve bunden måler 24x11 cm. Jeg har valgt at sætte en lidt bred strimmel på til at "lukke" nettet, og knaphullet er næsten helt ude i enden af strimlen, så nettet gerne skulle kunne være propfyldt og stadigvæk kunne lukkes med knap. Hankene måler 36 cm.
Alt stoffet er købt i Stof og Stil til nogle andre projekter - foeret er helt almindelig rødt bomuldsstof som matchede.

søndag den 30. januar 2011

fedt, fedt, fedt - fik jeg sagt det var fedt?

Ej altså jeg glemte jo helt igår at skrive om da jeg lige hurtigt gennemlæste avisen. Jeg så nemlig en artikel om at der åbner en ny butik i Holbæk.....


Det er bare så fedt - indtil nu har jeg taget turen til Roskilde hvor Stof og Stil ligger - en tur jeg meget gerne har taget, da det som regel har betydet hygge med min mor. Men vi har ikke taget den lange vej ind til City 2 i Høje Tåstrup hvor indtil nu den nærmeste Stof2000 har ligget. Jeg har længe fulgt med i deres kataloger og set at de er kommet mere og mere med hvad angår fede mønstre og prints på stofferne.
Så ihhhhhh hvor jeg glæder mig til at komme ind og "besøge" den nyåbnede butik - og gad vide om der ikke lige tilfældigvis dumper noget ned i min kurv - tyndekraften kan man jo ikke modstride... ting falder ligesom bare af sig selv ikk ?? ☺

lørdag den 29. januar 2011

Så...

...blev også mit forsøg på, at lave et mønster på en bamserangle om til en blomst færdig..
Den blev lidt skæv i det, men det giver den jo bare lidt personlighed:
Fyldet har drillet mig lidt og lige meget hvordan og hvorledes jeg har forsøgt mig med, at flytte rundt på det og dermed også forme den figur jeg gerne ville have - tja så har den altså sit eget liv allerede, og nægter at gøre som jeg gerne vil have!!

Faktisk så er det her den anden ting på en uge som jeg har fået færdig... og grunden til, at jeg egentlig sådan sætter tal på er, at jeg har læst at man kan melde sig til et sted her i cyberspace hvor man vil/skal gøre et projekt færdigt hver uge hele året rundt. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal syntes om det, for på den ene side er det jo meget sjovt sådan at holde sig selv oppe, og få lavet en masse ting - nye som gamle.... Men på den anden side ved jeg også bare, at jeg nogen gange kører lidt fast i mine projekter - mest fordi jeg allerede inde i hovedet er i gang med andre nye projekter.
Og til tider har jeg bare ingen ideer, fordi jeg ikke er blevet inspireret endnu, og så kan der godt gå nogle dage/uger inden jeg pludselig "ser lyset", og straks er i gang igen.
Nå men jeg er kommet til det resultat, at det er helt fint når ideerne kommer i stride strømme, og jeg får gjort dem færdige (og selvfølgelig kan blogge om dem). Men det at SKULLE kunne finde på noget hver uge, og have meldt mig til det = at det ville være en skuffelse for mig selv hvis jeg ikke levede op til "kravet", det er bare noget som jeg tror ville dræne min kreativitet.

Så indtil videre... ja så er der ingen deadlines på mine projekter (med mindre de skal være færdige som gaver) og jeg har dermed ingen ting hængende over hovedet - og kreativiteten har frit løb

torsdag den 27. januar 2011

Omformning af mønstre..

Ja egentlig var jeg i gang med et helt andet projekt - blev også helt færdig med det.... Men mens jeg sad der og syede voksede der ligesom en ide frem i mit hovdet:
Den anden dag ryddede jeg op i min mapper, og sorterede ting så de nu har en fast plads i en af de billige kasser med trykknapper fra Tiger - nå men da jeg var i gang med at rydde op, var der også nogle mønstre som skulle lægges på plads efter brug. Og der i min mappe med børneting så jeg det rangle mønster, som jeg gratis hentede ned for mange år siden efterhånden, men bare aldrig har lavet - det tænkte jeg egentlig ikke videre over, men som sagt i dag begyndte ideen at vokse.
Det oprindelige mønster ser sådan her ud:
Jeg ved ikke hvorfor, men den bamse der siger mig ikke rigtig noget - og den ide der voksede frem var, at lave selve hovedet om til en blomst - og bruge ørene til blomsterblade hele vejen rundt. Derfor har jeg også været nød til, at lave selve ranglen i  to dele: at hoveddelen bliver for sig så blomsterbladene kan komme hele vejen rundt og derefter rangledelen som i sidste ende skal sættes ind i "blomster"-hovedet..
Indtil nu har jeg fået tegnet mønsteret op, lavet mine ændringer og er begyndt at klippe i det stof som jeg syntes det skal være.
Endeligt har jeg også besluttet at der skal være en kugledims indeni, som siger lyde når man ryster den..
Jeg skal nok vise billeder af det færdige resultat, men indtil nu ser det sådan her ud på mit bord (som igår var pænt ryddet op!!!):
Nede i højre hjørne af billedet ovenover kan man se hvordan jeg har tænkt mig ranglen skal ende med at se ud - nu må vi se hvad der sker når sy-processen går i gang..

tirsdag den 25. januar 2011

Lidt pinligt...

Lone har været så sød at sende mig en kommentar omkring et af de billeder jeg havde sendt til Karen, da jeg skulle være perleblogger..
Jeg syntes faktisk jeg havde skrevet et indlæg om det billed som Lone henviser til, men både hun og jeg har søgt gennem hele min blog og kan intet finde, så derfor kommer der lige et hurtigt et her:
Alle disse "stjerner" er lavet af tebrevsposer som jeg har siddet og foldet, og limet sammen. 
For nogle år tilbage var det populært at folde tebrevsposer, og den gang solgte Panduro Hobby nogle små hæfter med tegninger og hollands forklaring på hvordan man foldede. Den gang købt jeg kun et hæfte, da jeg ikke vidste om det var noget for mig. Det har jeg siden fortrudt for jeg har ikke set dem andre steder, og det eneste jeg kan fremfinde via google på dansk er: 
Faktisk har jeg en hel støvle-skotøjsæske stående med en hel masse tebrevsposer, som jeg ikke har fået foldet endnu, men det dufter fantastisk når man åbner - det gør det også når man sidder og folder, så det er en hel fornøjelse at sidde og nørkle med.

Jeg ved også at biblioteket har nogle man kan låne, men det er længe siden jeg sidst ledte efter dem, så jeg kan ikke husker hvordan udvalget var/er.

lørdag den 22. januar 2011

Lidt UFO arbejde..

Jeg var jo egentlig gået i gang med at lave de hersens Waldorf stjerner, men så gik jeg lidt i stå fordi jeg ikke havde mere limstift - og der også liiiiige var nogle andre ting som jeg bare måtte lave først. Nu har jeg så fået en ny limstift, og fået lavet lidt flere - mangler dog stadigvæk lidt flere inden jeg er tilfreds, men så fik jeg lige fundet en UFO (ufærdig opgave) frem af gemmerne..
Her er nogle af dem jeg indtil nu har fået lavet:

Min UFO er et strikketøj som jeg egentlig begyndte på i 2009, noget som jeg tænkte: "ej det kan jeg da sagtens finde ud af - to ret og to vrang det kan da ikke være så svært......"
Nej det er faktisk hellere ikke svært at strikke, men da jeg jo ikke lige er en haj indenfor strikning skal jeg faktisk hele tiden sidde og kigge ned, og se hvad jeg laver - hvilket jeg jo ikke syntes jeg skal gøre med min patchwork - men det passer jo faktisk hellere ikke, jeg syntes bare strikningen føles mere besværligt...
Nå men mønstret er fra et Hendes Verden blad fra 2008 - og er egentlig "bare" tre rør i ribstik som skal sættes sammen til en top...
Jeg har fået strikket den ene af de to vinger som skal ind over hinanden på kryds - den fik jeg faktisk færdig inden jeg lagde projektet på hylden for noget mere spændende ala "ej det her må jeg da lige lave med det samme!!".
Min mor manglede så et projekt at sidde med når de kører afsted på bustur, så hun sagde hun gerne ville strikke selve kroppen - i mønstret kaldet "Bullen". Så jeg tænkte nå men så går der jo ikke længe inden den strik er færdig....
Men som mor så datter - hun er så ligesom mig gået fuldstændig død i det - der har været så mange andre ting vi hellere ville lave, men igår trak jeg strikketøjet frem, og mangler kun 22,5 cm i at vingen er færdig - gad vide hvor mange år det tager??
Egentlig kunne jeg jo godt have haft brugt den her i kulden, for det garn jeg har valgt er dejlig varmt, men måske den er færdig til sommer hvem ved.....

Mig som perleblogger..

Idag er det min dag som Perleblogger hos Karen Klarbæk - et "koncept" som Karen har fundet på, hvorved hun giver en blog som min mulighed for at blive vist frem på hendes blog, og dermed få nogle af hendes læsere til at se hvad jeg er for en..

Der gik et godt stykke tid, inden jeg fik taget mig sammen og sendt mail til Karen om, at jeg meget gerne ville være perleblogger hos hende - selvfølgelig ville jeg da gerne have flere faste læsere af min blog, men jeg syntes alligevel det var et stort skridt at tage.
Jeg syntes fra starten da Karen skrev om hendes ide, at det var/er en genial ide at vise forskellige blogs frem - jeg har set mange spændende nye blogs som jeg måske aldrig ville have fundet frem til selv..

Så tusind tak fordi jeg idag måtte være perleblogger på din blog Karen

Derefter vil jeg sige: velkommen til mit univers til alle jer der kigger ind idag - og I skal være så velkommen til at lægge en kommentar og bare sige "Hej". Jeg håber I syntes jeg laver nogle spændende ting, eller måske gerne vil følge med og se hvad jeg i fremtiden finder på herinde - og til jer der allerede har meldt jer som faste læsere vil jeg også sige tak fordi I følger med - det er dejligt at have jer med med om bord, og læse jeres kommentar (noget som jeg ikke selv er god til at efterlade på de blogs jeg følger - noget jeg må gøre bedre her i det nye år).

mandag den 17. januar 2011

Når man ikke er tilfreds:

Fornylig hjembragte gemalen nogle kasser med ringbind - og ja vi kunne godt trænge til lidt fornyelse på vores hylder..
Desværre (ja eller det er jo faktisk godt for miljøet) er det genbrugs ringbind, og den "geniale" designer har valgt at klistre et mærkat på med 5 små linjer til at skrive indholdet af ringbindet på.... hvilket helt sikkert ikke er nok for os, så derfor har jeg lige brugt tiden til, at lave mine egne indholdsfortegnelses oversigter.
Det eneste jeg har brugt er: lineal, saks, limstift, blyant, sort tusch og forskellige farvet papir.
Så nu er det hele meget nemmere at finde, og holde orden på sagerne..

Årets første juleprojekt..

Så blev årets første juleprojekt færdigt - ja jeg har skrevet om det tidligere, men nu er min forsinkede julebordløber endelig færdig..
Den blev faktisk færdig i sidste uge, men tiden har bare ikke været der til at få redigeret billeder og skrevet indlæg.
Samme aften jeg blev færdig med mit juleprojekt, gik jeg i gang med en hemmelighed - jeg kan ikke vise det som det egentlig ser ud, fordi jeg selv har tilføjet vedkommende som email-læser af min blog, men et lille smugkig kan man jo altid få:

En anden god ting er, at vi endelig (ENDELIG!!!!!! sagt med lettelsens suk) har fået afklaring på vores situation. Det sidste års tid har vi gået rundt, uden at vide om vi var købt eller solgt, og nu her i fredags blev vores fremtid endelig afgjort. Det var virkelig en meget tung byrde som blev løftet fra vores skuldre - en bekymring som selvom man ikke lige tænker på den - stadigvæk ligger der og gnaver sig dybere og dybere ned - og samtidig også bliver større og større..
Udgangspunktet er, at vi de næste 20 år er bundet af en afbetaling (med mindre tiderne ændre sig, og vi dermed kan ændre forholdene) men så kan vi også blive i huset og beholde bilen!!!!!

Billedet er lånt fra denne hjemmeside

Ja føler mig altså lidt som Tigerdyret - har bare ikke halen at hoppe rundt på. Men det var den bedste start på 2011 som man kunne ønske sig..

mandag den 10. januar 2011

Så kom posten forbi:

Ja endelig kom posten forbi, og afleverede de fine ørestikkere som jeg vandt i en give away hos denne blogger

De er rigtig flotte med små blå blomster - sådan helt forårsagtige, så nu må det godt snart blive forår, og hvis det ikke sker lige med det samme ved jeg, at de fine ørestikkere giver mig følelsen af det:
Men lige nu står den på quiltning af julebordløber, og fletning af Waldorf stjerner - så vores entre kan blive flot igen..

onsdag den 5. januar 2011

Året der gik

Sad jo som sagt i går og forsøgte at indhente de dage jeg ikke havde fulgt med på de forskellige blogs - jeg var 5 dage bagud..
På en af bloggene var der en som havde lagt billeder op, af hvad hun havde nået at sy gennem hele 2010 - og det syntes jeg var en fin måde at afslutte året på.

Jeg plejer altid at tage billeder af det jeg laver - især patchwork og ting til gaver. Og jeg sætter så både nummer og dato på, så det hele kommer løbende gennem årene. Egentlig havde jeg ikke set særlig meget på min foto "remse", men da jeg tænkte jeg også ville lave en fotoserie med hvad jeg har lavet i årets løb - så blev det alligevel til rimelig meget - jeg er i hvert tilfælle overrasket over mængden af billeder, selvom jeg dog stadigvæk ikke syntes jeg har fået syet/lavet alt det jeg gerne ville...
Godt der er et helt nyt år til fri afbenyttelse indenfor det kreative!

Men her er hvad jeg nåede af forskellige ting gennem 2010:
Der er dog et par ting som jeg ikke har fået med her i collagen, men det er ren og skær fordi at de simpelthen er taget i så dårligt lys, at jeg syntes de ser forfærdelig grimme ud. Og da de er givet i gave kan jeg ikke tage nogle nye her til..

tirsdag den 4. januar 2011

Godt nytår til alle i blog-land

Puha sikke meget man kommer bagefter med at læse de blogge man følger - først fordi dagene op til nytårsaften var meget travle, men også fordi vi intet internet har haft fra den 1/1 2011 til i dag den 4/1 2011 (meget mærkeligt at skrive 2011) Vi skulle bare lige skifte internetudbyder, og så skete der altså en eller anden fejl - gemalen brugte hele hjemkørslen igår  og lidt til på at være i vente-kø på vores nye udbyders "hotline" - det endte med at tage over 40 min, og ingen forklaring på hvorfor vi intet internet havde!!

Nå men så må jeg jo fortælle lidt bagud, faktisk længere tilbage end mit sidste indlæg som bare var et hurtigt et på en ekstra meget travl dag...
Den 21. december kørte gemalen mine forældre og jeg til Køge -min mor og jeg skulle nemlig i Patchwork butikken en fin butik som jeg aldrig havde besøgt før, har dog handlet hos dem på de forskellige messer der har været..
Ja som det som regel altid ender, så fik min far overtalt min mor til at købe noget stof som han syntes om, og sørme om ikke også gemalen fik mig til at købe noget - begge dele var julestoffer - min mor fik syet hendes færdigt inden juleaften, men jeg havde altså lige lidt hængepartier med nogle hjemmelavede gaver, så ja jeg fik først begyndt efter 2. juledag. Men nu har jeg sat mig i hovedet at den skal være færdig, så den ikke ender som en UFO som først bliver færdig til december.
Jeg mangler lige at sy grøn kant på for oven og for neden, og så skal der en lyserød med prikker som en sidste 1 cm kant uden om det hele - skal nok vise når den bliver helt færdig..

Fik først pillet alt julepynten ned i går - endnu engang er jeg bagefter i forhold til hvad jeg "plejer", men tingene nås nok alligevel...
Da jeg pyntede op til jul fjernede jeg nogle tulipaner som jeg havde syet over pap - billedet er fra da jeg hængte dem op - men fordi hoveddøren vender mod syd, så havde den side af tulipanerne som vender ud mod vejen mistet alt farve - det så meget slemt ud!!

Men nu ser vinduerne bare så tomme ud, at jeg må finde på et eller andet og pynte dem med..
...jeg har gennem de blogs jeg følger fået øjnene op for de meget flotte Waldorf stjerner som man selv kan folde - jeg syntes de bliver så utrolig flotte i silkepapir, især hvis de sidder fast på vinduerne, så man kan se lyset igennem og foldningerne rigtig kommer frem - faktisk købte jeg de forskellige slags silkepapir man kunne vælge imellem sidst jeg var i Søstrene Grenes - så nu skal jeg så bare i gang med at folde, først skal jeg bare lige vælge farver, og finde den rigtige størrelse og model som jeg vil have. Har fra en anden blog fået det her link  så det er svært at vælge, måske det bare bliver dem alle sammen!!!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails