onsdag den 18. januar 2012

Der manglede jo ligesom noget..

.. når der nu både var Angry Birds og grisene, så bliver der jo også nød til at være nogle æg at slås om..
(Hvis du ikke lige skulle kende til spillet, så handler det om at grisene har stjålet fuglenes æg. Så man skal skyde fuglene afsted i en slangebøsse og forsøge at vælte/smadre den forskansning der er omkring grisene, og samtidig få grisene til at gå i stykker. Fordi det åbenbart er på den måde fuglene får deres æg igen..)

Så igennem symaskinen susede der lige fem æg - der vupti snupti var færdige og kunne komme med deres nye ejermand med hjem til nye lege..
Jeg tegnede selv mønstret, men det er skægt at se hvordan de alle sammen er blevet forskellige selvom de alle har samme grundmodel - men det passer jo godt til virkeligheden for vi er jo også alle forskellige..

tirsdag den 17. januar 2012

Årets første stykke tøj:

Sørme så om ikke symaskinerne lige fik bikset et par bukser sammen - eller ja jeg tvang dem til det!!
Jeg har fået et gammelt Kreative Kvinder blad nr. 2 fra 2007, og der var lige et par knickers som jeg syntes rigtig godt om.
Så med sort fløjl med stjerner fra Stof2000 gik jeg i gang med at tegne mønster af.
Jeg har lavet nogle ændringer blandt andet tilføjede jeg 30cm i længden da jeg gerne ville have dem som lange bukser med elastik i enden, og så skulle man ifølge vejledningen sætte trykknapper som lukning og sy knapper på som pynt, men jeg har ingen kraftige trykknapper, så jeg har bare brugt almindelige knapper og lavet knaphuller istedet for. Linningsstropperne valgte jeg også at sy fast imellem belægningen og selve buksen for på den måde at slippe for klumpede ender som skulle syes fast på linningen.
Og på en eller anden måde har jeg vel også lavet om på selve gylpen - eller det ved jeg faktisk ikke om jeg har, den endte op med at ligne en almindelig gylp, men jeg har på ingen måde fulgt forklaringen for den forstod jeg simpelthen ikke - min metode var at lukke mine cowboy bukser op, og derfra se hvordan de var syet sammen!
Og ja det var rimelig svært at tage ordentlige billeder af sig selv med bukserne på - så resultatet er det her:
De er blevet godkendt af Gemalen, og de er dejlige behagelige at have på - så måske de nye ynglings bukser  her i det nye år, hvem ved..

lørdag den 14. januar 2012

Når vi nu er ved de gave-indlæg så ta´r vi da lige et til..

Jeg var nemlig så heldig at få en masse punches i julegave, både af min dejlige bror og sørme også af min svigerfar og kone.


Desværre må jeg indrømme, at den skuffe som faktisk har alt mulig andet i sig, før juleaften og så havde plads til de punches jeg havde. Men nu er der ingen plads i skuffen mere, og jeg var godt klar over det var en løsning som ikke ville holde i længden, så på den tidligere nævnte liste til indkøb i IKEA stod der også hvide billedhylder på - jeg har nemlig set hos en af de scrap-bloggere jeg følger med hos hvordan hun opbevarede sine punches.
Men for selvfølgelig er der et men - jeg ville rigtig gerne vise jer hvordan hun havde det, men jeg kan simpelthen ikke huske hvor og hvem det var jeg så det hos, så derfor har jeg brugt min bedste ven "google" og fundet et billed hos en anden scrapbook blogger:
Billed fundet hos denne blogger
Hun har så også hendes hængende på metalstænger, men det er de øverste sorte "hylder" som jeg har købt i den korte udgave og i hvid.
Nu skal jeg bare lige have gemalen til at sætte dem op, så jeg kan få orden på min punches igen :)

fredag den 13. januar 2012

Lidt flere gaver

Vi (aka mig) samler så småt på Rosendahl Gran Cru serien - og selvfølgelig blev jeg vild med at de laver deres lysestager i mange forskellige farver, så det var på min ønskeseddel til julen.
Gemalen syntes det var lidt vildt, men alligevel havde han købt en af hver farve til mig - han havde forsøgt at få hjælp fra ekspedienten med hvad de forskellige farver hed, men det anede hun intet om - og han gjorde/gør slet ikke. Men jeg må indrømme og give ham ret i at farverne sort, grå og brun meget ligner hinanden, og at man skal stå med dem oppe i lyset for at se forskel. Vi kunne ikke engang se forskel da vi satte fyrfadslys i og tændte.
Så jeg byttede nogle af dem for at få nogle andre - for jeg havde besluttet at jeg ville have to af hver farve.
Og heldigvis havde jeg jo stadigvæk nogle af pengene fra mine forældre så jeg lige kunne købe nogle flere af de farver jeg troede jeg havde derhjemme - men selv jeg blev snydt af farverne for nu har jeg bare tilføjet to nye farver til min regnbue da der er to forskellig slags mørke lilla og to forskellige turkis/lyse blå..
Men her er hvad jeg har indtil videre (undskyld det grumsede billed, men lyset er virkelig dårligt i dag).

Nu er etiketten "gaver" blevet indfriet, så nu mangler der bare "bla bla" og det kommer så her:
Sidste år lavede jeg i Januar et indlæg med alle de kreative ting jeg havde lavet i det forgangende år, men i år holder jeg mig lidt tilbage fordi jeg faktisk har en gave som endnu ikke er blevet afleveret. Og da jeg ikke syntes den kommende ejermands mor skal se gaven inden den er givet kan jeg ikke lave collagerne, og på den anden side vil jeg ikke lave collagerne hvis ikke alle mine kreative ting er med.
Så selvom jeg rigtig gerne ville lave et sammendrag af hvad jeg har lavet i 2011, så kommer det altså til at ligge som en "kladde" indtil gaven er givet til sin nye ejermand!

onsdag den 11. januar 2012

Hvad starten af Januar har bragt:

Ja egentlig en lidt underlig titel på mit indlæg, men det går nok..
Mine forældre havde til jul valgt at give os en lille gave og så penge vi selv kunne købe noget for.
Ja mine fik hurtigt ben at gå på - det plejer ellers altid at være gemalen, men ikke denne gang...
Blandt andet var vi i IKEA her for et par dage siden - sikke et helvede for de har jo bygget/indrettet om så man bare overhovedet slet ikke kan finde noget. Vi endte faktisk med at stille vores fyldte vogn nede ved kasserne og derefter tage trapperne op på øverste etage og kigge det hele igennem igen fordi der lige var en sengebakke - som faktisk hed et computerbord vi ikke kunne finde. For du kan ikke tage din vogn med dig op igen hvis du lige vil se på noget når du først er kommet helt ned!

Nå men vi fik de forskellige sager som jeg længe har haft på en liste, så jeg vidste hvad vi skulle have når der kom en dag, hvor vi kunne tage derind. Men der ud over kom der også andre ting i vognen:
To nye puder 40x60cm til at have i sofaerne for der manglede vi ligesom noget til at sidde op af. Og to store 65x65cm puder som egentlig var til hovedpuder, men jeg ved ikke lige hvor jeg var da vi kiggede på dem for jeg har da på ingen måde noget hovedpudebetræk i den størrelse, så lige nu er de også i sofaerne.
Der var massere af betræk man kunne købe i de rette størrelser, men der var bare ligesom ingen af dem som passede ind hos os, så derfor måtte jeg selv i gang:

Da de her to puder jo skulle passe ind, har jeg syet dem lidt ligesom de to andre puder der var i forvejen i sofaerne - se dem her
De to store puder derimod havde jeg faktisk ikke noget stof på lager som var stort nok, så derfor er de blevet til ved hjælp af to forskellige stykker stof som matcher hinanden:
Gemalen har indviet hans med sin første plet, og jeg har indviet den anden - og den er godkendt som perfekt til at sove på..

mandag den 9. januar 2012

Nåede det lige på et hængende hår..

Pyha inderst inde havde jeg sat mig et mål i 2011: at gøre mine mælkebøtte billeder helt færdige..
Og det gik jo også rigtig godt - jeg viste jer endda et billed af det første billed færdigt... eller ja indtil jeg fik set ordentligt på det billed jeg havde taget, for på en eller anden måde fik det mig til at se anderledes på billedet så jeg alligevel ikke var tilfreds = jeg måtte gøre det om..
Jeg troede faktisk ikke jeg ville nå mit mål men som overskriften siger, så nåede jeg det på et hængende hår - for begge mine billeder blev færdige den 30. December!!

Men jeg fik først sat dem fast på rammerne i det nye år:

Nu er der mere sammenhæng mellem de to billeders blomster, og jeg er godt tilfreds med resultatet - mangler dog stadigvæk at finde de fu***** svæverammer!! Men det må blive udfordringen i 2012.

torsdag den 29. december 2011

Tadaa...

Som jeg skrev i starten af December så deltog jeg i år på Hannes blog i en Del Hver Dag - og nu er jeg endelig blevet færdig i dag (og så snakker vi ikke noget om, at selve DHDén sluttede den 24. December).
Og Hanne har opfordret os som deltog til, at sende et billed til hende så hun kan fremvise dem allesammen på hendes blog - det har jeg så også lige gjort, men I skal da ikke snydes for et billed af hvordan min endte:
Bedre sent end aldrig - men de er helt sikkert klar til julen i 2012!

onsdag den 28. december 2011

Angry Birds ala Homemade by Quie:

Så blev det endelig lidt normal hverdag igen, så tiden igen kan bruges på kreativitet og min blog. Og jeg kan vise jer hvordan mine Angry Birds endte...
De blev helt færdige den 25. December - og det der tager mest tid er påsyningen af alle ansigts detaljerne. Især de sorte pupiller var besværlige da fleecen ligesom krøllede sammen under trykfoden når jeg ville sy dem fast.
Jeg mangler at sy to hele fugle sammen, men da jeg sendte gemalen ud for at købe stof, troede jeg at jeg havde noget grå fleece - det var der så bare ikke da gemmerne endelig blev ledt igennem!
Men historien til den nye fugle og grise ejer blev, at de to fugle endnu ikke var ruget ud, så derfor kunne han jo ikke få dem..





Den røde og den turkise fugl er blevet større end det originale mønster - hele 30 % større for at være præsis, da ønsket var at de alle skulle have nogenlunde sammen størrelse. Jeg kunne bare ikke lade være med at sy to små grise oveni.
Heldigvis blev de vel modtaget da han endelig havde kommet sig, efter vi havde lavet surprise party for ham..




torsdag den 22. december 2011

Så har jeg gjort det igen..

Og så tænker du sikkert: "Hvad nu?????"
Tjov jeg er såmænd blevet spurgt om jeg ikke lige kunne sy sådan nogle "Angry Birds" bamser:
Billedet er fundet her

Aftalen var så at de skulle sende mig nogle billeder, så jeg ligesom havde noget at gå efter, men der gik så lige 14 dage, så stoffet fik jeg først købt Onsdag og det bedste af det hele er at de alle sammen skal være færdige til den 26. December hvor vi skal til fødselsdag og give dem i gave.... 
Så ja jeg har gjort det igen - sagt ja til noget som jeg godt kunne tænke mig at have haft bare lidt mere tid til - heldigvis skal jeg ikke selv lave mønstrene fra bunden af - jeg følger nemlig en blog hvor hun sidste år lavede de bamser, og samtidig en masse mønstre som hun lagde op på sin blog til hjælp for blandt andet sådan en som mig!
Så hvis du også skulle få en ubeskrivelig trang til at lave de hersens bamser, så er linket lige her (bloggen er på engelsk).
Så som jeg skrev igår har jeg faktisk slet ikke tid til at være herinde - så giver jer lige et billed af den første del af hele processen:
Og så suser jeg ellers videre sammen med min symaskine - og krydser fingre for, at jeg når det hele...

onsdag den 21. december 2011

Årets julekort

Så blev der efter en masse år med købte julekort endelig igen tid og overskud til at lave mine helt egne..
Og selvfølgelig kom jeg da først i tanke om, at jeg skulle tage billeder af dem da de fleste var kommet i kuverter og lukket...
Ja ja men jeg nåede da lige at tage et billed af det sidste kort jeg fik lavet:

Og så kan I da også lige få et billed af bordet som jeg har fyldt op med alverdens ting og sager til julekort-produktionen:
Og hov der var sørme også et andet kort jeg fik lavet - wee fik vist jer hele to af de mange kort jeg fik lavet!!
Nå det var hvad jeg kunne nå i dag - for jeg har mega meget travlt, men det må I høre mere om imorgen..

søndag den 18. december 2011

Lige et julebilled alligevel

Havde planer om at sætte en lyskæde op, men til ære for gemalen blev det den meget farverige udgave som kom til at lyse hele stuen op:
Og det er nu meget hyggeligt må jeg indrømme..

fredag den 16. december 2011

Lidt sker der alligevel..

Ja jeg havde ellers mange planer om, at skulle blogge hele julen med fremvisning af noget af alt det julepynt, som der igennem tiden er kommet til her hos os - men vi har slet ikke rigtig fået pyntet op til jul endnu, så derfor er kasserne heller ikke kommet frem = ingen billeder er blevet taget..

Men selvom der ikke kommer alle de julebilleder jeg havde tænkt mig - skal I da ikke snydes for at se noget af det jeg har fået lavet:

Vi skulle ud og se en lille ny verdensborger, og så tænkte jeg at så var der da lige mulighed for at få prøvet et par af mine mange mønstre af - nemlig Slaskedyr og Kat (begge fra Stof & Stil).
Den nye lillebror skulle helt sikkert have Slaskedyret i seje grønne farver, så alt ikke bliver lyseblåt - og for at den helt nye storesøster ikke skulle føle sig udenfor, så måtte der lige laves en Kat til hende (selvfølgelig med det ugle-stof som jeg ved moren er helt vild med).

Jeg har efterfølgende hørt at storesøster har møsset og krammet dem begge mange gange, så indtil lillebror blir stor nok tror jeg søster passer på hans Slaskedyr :)

Jeg har ikke helt lavet bamserne efter mønsteranvisningen - jeg har selv bestemt hvor, hvad og hvor mange forskellige farver stof jeg ville have.
Men hvis du overvejer at købe og sy katten - så husk at tage højde for, at den er meget sulten hvad angår fyld i kroppen. Blev selv helt overrasket over hvor meget der egentlig skulle til at fylde den ud..

tirsdag den 6. december 2011

Hva faen er det for noget???

Ja jeg ved ikke hvad det er som sker her for tiden, men der er nogen som roder på mit bord - det er jo helt vildt!!!
Vedkommende kunne da i det mindste rydde op efter sig, så jeg kunne komme til og være kreativ lige nu og her...

mandag den 5. december 2011

Juleløber/remser kan man da aldrig få for mange af..

Jeg skrev jo for et stykke tid siden, at jeg havde nye projekter som jeg gerne ville i gang med - den sidste af dem jeg nævnte, var en julebordløber/remse i patchwork - ja altså indtil jeg finder på noget nyt..
Der manglede dog lidt farver for jeg havde ikke nok jule stoffer. Men efter en lille tur til Køge fik jeg købt hvad der manglede.
Jeg havde set løberen på internettet, og tænkte at det mønster kunne jeg da sagtens selv tegne op - så jeg gik i gang. Hvad jeg så efterfølgende har lært af er, at jeg skal huske at streg den side ud når jeg genbruger papiret som ikke er rigtig! For da jeg sad og skulle til at skrive ned hvad jeg skulle bruge/skære af de syv forskellige stoffer, så kiggede jeg på den forkerte side af papiret, og troede derfor jeg havde glemt en farve nemlig den tredje grønne, så jeg startede helt forfra og tegnede derfor et helt nyt mønster (og hvis jeg havde vendt papiret om, så havde det rigtige mønster været der!!).
Men én god ting kom der dog ud af det - nu har den yderste kant den rigtige størrelse i forhold til det billed jeg havde at kigge efter - så det var nok meget godt jeg kiggede forkert..

Selve løberen består af tre store Log Cabin, og fire små. De har alle sammen tre forskellige røde og grønne farver. Selve midten af alle Log Cabinérne er creme/hvid, og det er også den som bruges til de trekanter som forbinder de små og store Log Cabin.

Som man kan se på det ene billede i collagen, så har jeg quiltet i alle firkanterne, og efterfølgende rundt langs den røde kant.
Den var faktisk allerede færdig den 1. december, men gemalen har pillet ved min computer så den har været splittet i atomer - men nu kunne jeg altså ikke ventet mere med at vise frem, så jeg har pillet lidt selv så det hele virkede som det plejer og kunne hvad jeg ville :)

torsdag den 1. december 2011

Hvis du skulle have lyst til et lille sy-projekt fra idag og frem til 24. december

Jeg følger med hos Hanne som er en dejlig patchworkdame - hun har sin egen patchworkbutik som hedder  Hannes og det er både en fysisk butik og en internetbutik. Og man kan via bloggen følge med i både hendes hverdag og hvordan livet går i butikken både med produkter, kunder og kurser.
Hanne har altid gang i mange projekter - blandt andet har hun i år fundet på, at lave en advents pakkekalender som man kan købe i hendes butik - har luftet det for gemalen, men der skete ligesom ikke rigtig noget, så ingen advents gaver til mig!

Nå men til den egentlige grund til dette indlæg - nemlig at Hanne har lavet en Jule DHD (del hver dag). Det vil sige at man hver dag på bloggen får at vide hvad man skal sy/gøre og hvordan det skal syes. Og kun Hanne ved hvordan mønstret skal se ud..
Hanne har før lavet mønstre med forklaring på hendes blog, og det er gode og nemme forklaringer med billeder så alle kan være med - og det sjove er altid hvordan det ender med at se ud når man ikke kender mønstret på forhånd.
Og som hun selv skriver, hvis man skulle blive forhindret den ene dag - så ligger mønstret inde på hendes blog og forsvinder ikke. Man kan altid gå ind og gå tilbage til den manglende dag.
Hannes Jule DHD findes også på Facebook hvor man også kan følge med, og se hvad de andre der er med, har lavet med de billeder de lægger ind.

Jeg har linket til den 1. december, men i hendes indlæg linker hun selv til siden hvor der står hvad man skal bruge, og til hendes netbutik hvor der er en hel side med ting til Jule DHD 2011 - blandt andet tre forskellige sykit bestående af de fire forskellige stoffer der skal bruges, i tre forskellige farve sammensætninger. Men det er intet krav at købe ting hos hende, man kan sagtens bruge sine egne stoffer - og ifølge hende selv også bruge andre farver end rød og grøn som hun foreslår..

Bare et lille tip hvis du skulle have mod på, at være med til at sy noget som kun Hanne ved hvordan skal se ud..

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails