Ja faktisk så er det noget tid siden, men jeg har bare haft så travlt med andre ting at jeg egentlig helt har glemt det..
Her på bloggen har I jo kunnet følge med i mit mælkebøtte projekt både her og her . Og i det her indlæg var det så meningen at jeg ville skrive om, at det første billed var færdigt - jeg manglede bare at sætte det rigtig fast på rammen (derfor alle de nåle på billedet).
MEN efter at have gået og kigget på det mens det har siddet fast på rammen, så er jeg blevet mere og mere utilfreds med de to øverste blomster - de er simpelthen for "tynde" i forhold til den nederste. Så i skrivende stund har jeg pillet den øverste blomst op, og startet forfra. Ergo kan jeg jo så ikke sige at jeg er færdig med det første billed, men sådan går det jo engang imellem når man får kigget på tingene lidt på afstand..
Så I får lige et billed af det færdige billed, som så ikke var så færdigt alligevel.
Oprindelig var det ikke min plan at sætte blade på, men der manglede altså et eller andet. Så jeg måtte i gang med at google billeder af mælkebøtte blade, og heldigvis fandt jeg en flot tegning som jeg så har fortolket til de blade I ser her.
Da jeg købte rammerne tænkte jeg ikke over, at det kunne være noget så svært at finde sølvfarvede svæverammer i størrelsen 30x80cm - det er rent faktisk umuligt!
Så måske bliver løsningen at jeg sætter noget pænt bånd på hele vejen rundt om billedet, bare så der er noget der bryder billedet og jeg får en pæn kant rundt. Nu må vi se hvad det ender med, og om jeg måske også ser mig sur på det..
Det er blevet kønt. Meget meget flot!
SvarSletMange tak - jeg arbejder på højtryk på at gøre de to øverste "rigtige", så det igen kan være "færdigt" :)
SvarSlet