mandag den 28. juni 2010

Helt stille kunne jeg altså ikke sidde.. ups

Heldigvis er min fod i bedring, men jeg kan stadigvæk ikke stå/gå for længe uden at det begynder at gøre ondt. Så her i weekenden tænkte jeg, at hvis jeg nu fandt noget til at sidde stille med og sy i hånden - tja så ville det måske hjælpe til at foden ville blive endnu bedre.

For et stykke tid siden havde min mor lånt et blad af en af hendes veninder og der var der et patchwork mønster på en "selskabstaske" i japansk foldeteknik. Den fik jeg taget en kopi af, og jeg kunne egentlig godt bruge en ny makeup pung, så det var bare at gå i gang.

Da jeg stadigvæk ikke kan scanne og få det ind på computeren, har jeg forsøgt at finde en forklaring på hvordan japansk foldeteknik fungerer via google, men jeg kan desværre ikke finde noget. Så i stedet for har jeg forsøgt mig i programmet "paint" (og det har jeg IKKE prøvet før, så håber du forstår mine tegninger!)

Man skal bruge til den simple udgave to forskellige slags stof (for at få en effekt).
Det ene skal bruges til en cirkel - på min tegning er der to cirkler, men det er fordi den tynde streg skal vise sømrum der er riet ind, men jeg kunne ikke vælge stiblede linjer. Det er nemmest at lave en skabelon i den rigtige/endelige størrelse på cirklen, og derefter stryge sømrummet ind over. Så er det nemmere at ri bagefter.
Det andet stof skal bruges til firkanten som vist på tegningen skal ligge lige ud til kanten af cirklen. Hvis det skal være blødt lægges der en firkant pladevat imellem de to lag af stof som ligger vrang mod vrang.
Når man har lagt firkanten ind på cirklen, sættes det fast med nåle - husk at glatte ud, så der ingen folder kommer.
Så bukkes de buer på cirklen som firkanten ikke dækker ind over firkanten som på næste billed. Buerne skal kun lige bukkes ind så selve bukkekanten ligger op til firkanten. Sæt buerne fast med nåle. Derefter skal det hele syes sammen. Knuden på tråden gemmes inden under den bue man begynder på. Der syes almindelige sting - ligesom når der ries, bare med mindre sting og mellemrum (kan stadigvæk ikke vise det, da der ingen stiblede linjer er).
Det endelige resultat skulle gerne blive som det næste billed, nemlig en firkant:
For at vise hvordan det i virkeligheden ser ud viser jeg et billed af min pung, men ifølge opskriften skulle man bruge det samme stof til både firkant og cirkel, og derfor blev mit resultatet en smule anderledes, men man kan stadigvæk se mine sting og forhåbentlig forstå meningen:
Og pungen endte med at se sådan her ud fra forsiden:I selve opskriften var der ikke noget med, at lave quiltning, men jeg syntes nu alligevel at blomsten skulle have nogle støvdragere lavet af kædesting og franske knuder.
Så nu har min makeup fået nyt hjem (for det næste stykke tid).

fredag den 25. juni 2010

Så har jeg fået tændt for min egen computer, lavet en kop kaffe og fundet puderne frem til min fod så den kan komme op, og sidst men ikke mindst redigeret i mine billeder..

Som jeg skrev igår, så var en af krea-tøserne og jeg på kursus i sidste uge. Vi havde tilmeldt os et kursus i teknik - jeg kan kun tale for mig selv, men jeg har aldrig lært noget om scrapbooking og hvordan man gør, jeg har bare gjort som jeg nu syntes. Så jeg kunne helt sikkert godt bruge det kursus.

Desværre fik de sendt listen med hvad vi skulle have med ud på selve dagen - kunne godt have brugt det var et par dage før (men vi fik en undskyldning da alle var samlet).
Jeg var faktisk på vej ud af døren da jeg modtog en sms med hvad jeg skulle have med, og blandt andet var det et sort/hvidt billed - så jeg tænkte at jeg kunne kigge i min fars gamle slægts billeder og lave en collage med det. Resultatet blev en collage med billeder af min mormor og morfar, min farmor og farfar og mine forældre. Desværre var temaet "monster" så de billeder passede slet ikke ind - så en lille rettelse til deres liste kunne godt være at skrive hvad temaet er, så man har lidt nemmere ved at udvælge sine billeder.

Nå men selvom jeg humpede rundt, så syntes jeg det var en hyggelig og lærerig aften - jeg fik en masse ud af det. Og ved godt hvad jeg skal investerer i næste gang jeg kommer forbi butikken!

Mit resultat endte sådan her - jeg har sat mit eget præg på det, så det ikke er helt magen til "lærens":
Desværre må jeg indrømme at denne LO er det eneste kreative jeg har fået lavet i de her to uger, hvilket egentlig går mig lidt på, men når overskudet ikke har været der - tja så må det jo være sådan.

Selvom jeg ikke selv har skrevet herinde, så har jeg stadigvæk fulgt med på de blogge jeg følger, og det klør i mine fingre for at komme i gang med noget patchwork - det er så dejligt at se at mange af de andre også er begyndt at elske det ligeså meget som jeg gør!
Men når jeg som sagt ikke har været kreativ, så kommer der her nogle billeder af blomsterne i mit højbed:
Silkepæonen er jeg helt vildt stolt af, den havde lavet mange knopper sidste år, men så blev den flyttet til højbedet og så tørrede de simpelthen ud - selvom jeg vandede og vandede. Jeg har fået at vide de er meget specielle, og måske først vil blomstre et par år efter de er blevet flyttet. Derfor troede jeg heller ikke at den ville komme med blomster i år, men nu blomstre den altså og har tre andre store knopper.
Det lille billede med ærteblomsten er frø fra sidste sommers ærteblomster jeg fik af min far. Jeg fordelte frøene ud da de var modne - og de er nu også på vej, og dufter dejligt!

torsdag den 24. juni 2010

Jeg er ikke helt forsvundet!

Her har været lidt stille herinde - det er over en uge siden sidst jeg skrev. Men jeg er altså i live endnu!

Ja det hele startede sidste tirsdag hvor jeg kom til, at gå lidt mere end jeg normalt gør når min fod begynder at gøre ondt - og ja så har det bare udviklet sig til at blive båret rundt på af gemalen da jeg ikke kunne gå, besøg hos lægevagten, morfinpiller, kolde fodbade, forsøg på at holde mig i ro (hvilket ifølge gemalen er ikke eksisterende hos mig - tror måske jeg kan give ham lidt ret), indhente manglende søvn da jeg ikke kunne sove om natten på grund af smerter, ekstra besøg hos lægen, fået udleveret krykker fra sygehuset og gigtpiller.

Det hele viste sig at være, et åbenbart ganske almindeligt urinsyregigt anfald - og da lægen så mig her i tirsdags: åbenbart ikke et af de værste (nej men han så det så heller ikke da det var værst, for der var der kun lægevagten at få fat i!!) Og min eneste måde at komme rundt på selv var via mine nu elskede og værdsatte kontorstole.

Egentlig ville jeg gerne skrive indlæg om det Scrapbook kursus en af krea-tøsserne og jeg var på i Torsdags, vise billeder med mere. Og jeg ville egentlig også gerne lægge billeder ind af mine smukke blomster i haven, men da jeg har benyttet mig af at kunne lave lidt i dag med lange pauser i koldt fodbad og nu med foden oppe. Sidder jeg desværre med den bærbare og ikke min egen computer hvor jeg kan lægge billeder ind fra kameraet. Så tror det må vente til i morgen - så til vi ses igen i morgen ...


onsdag den 16. juni 2010

En dejlig dag som endte med en ekstra lille overraskelse..

Havde igår lavet aftale med mine forældre om, at vi skulle komme hjem forbi og lave forskellige ting. Så min mor og jeg startede med, at sætte noget plastik fast på vores skærer linealer - det var samarbejde på højt plan - og hver gang vi skulle til at sætte et nyt stykke på en ny lineal så ringede telefonen, så jeg endte med at stå med det selv! Nå men vi blev færdige, og nu glæder jeg mig bare til at skulle skærer i noget, og se om linealen bliver hvor den skal og ikke smutter som før.

Egentlig skulle vi bare til Holbæk og have is, men vi endte altså ude i Megacentret først og fik tøffet rundt i forskellige butikker (og ja skriver tøffe da jeg havde ondt i min ene fod) - fik blandt andet købt orkidejord så jeg kunne få klippet mit lille barn af og plantet for sig selv. Så må vi se om den kan overleve det!
Ja faktisk så blev det kun værre og værre med min fod, men jeg ville jo gerne så jeg bed smerten i mig -hvilket jeg fortryder meget i dag for nu kan jeg slet ikke støtte på foden og kører rundt på min kontorstol der hvor jeg kan!
Min plan for i dag var ellers at ordne min jordhøj for ukrudt som har haft det godt efter alt det regn, og så plante de små squash og pynte græskar planter som vi fik med hjem igår fra mine forældre, samt at få vasket noget tøj når nu solen skinner sådan.... meen det sker altså ikke i dag!

Så i går da vi kom hjem var jeg meget træt, men jeg kvikkede op da jeg så der lå en lille pakke til mig. Det kunne kun være den gave som jeg vandt som fast læser hos Elsemarie og sørme så om det ikke var 28 smukke dukker, og ihh hvor jeg glæder mig til at lave noget med dem - for jeg har allerede et nyt projekt i hovedet som bare lige skal føres ud i livet..
Nu vil jeg trille lidt rundt her på min kontorstol og ønske jer alle en god onsdag i juni..

mandag den 7. juni 2010

Lidt positivt her i alt regnen

Endnu en stolthed i mit bed, min gule Akeleje:
Midt i alt det regn, så jeg lige at den endelig var sprunget ud, så da der kom en pause i regnen var jeg straks ude med mit kamera - den blev sået sidste år, og dette er så den første blomst den er kommet med, og hvor er den bare smuk!

torsdag den 3. juni 2010

Tja lidt blær kan man vel godt kalde det..?..

Min mor har på vegne af min bror syet et barnevognstæppe 1x1m (ja det kan jo bruges til hvad man vil) og jeg nåede at tage nogle billeder inden han fik det med hjem her den anden dag.
Så nu vil jeg blære mig med hvad min mor har siddet og knoklet med det sidste stykke tid.
Mønsteret hedder "double weedingrings" - og ifølge min mor, er det i sådan en lille størrelse næsten umuligt at sy på maskine, så hun har syet det hele i hånden. Reelt ville hun have haft at tæppets yderste kant skulle være buerne, men da der er fleece som baggrundsstof, og sømrummet på de stykker stof som er sat på pap er ca. på 0,5 cm så ville det ikke kunne holde til særlig meget før det hele ville trevle op. Så foreslog jeg hende at sætte en kant på af baggrundsstoffet under ringene - derved blev tæppet også firkantet.

Jeg har siddet og hygget mig lidt med det "nye" (ja altså for mig) fotoprogram, så billederne af tæppet er blevet til en collage:
For en gangs skyld passede det så hele familien kunne samles hos mine forældre den anden dag, og jeg havde taget nogle billeder af blomsterne i haven som jeg ved samme lejlighed kunne vise til både min bror og far.
Grunden til at det netop var de to der skulle se billederne var, at sidste år fik jeg af min bror blandt andet en flot hvid valmue - og i år er den bare gået amok både med at vokse og få blomster. Og af min far har jeg fået forskellige Akelejer som nu også står flot.
Og da jeg fik set billederne igennem fra mit kamera da jeg skulle lave collagen med min mors tæppe, så jeg at de billeder af blomsterne faktisk var ret gode. Så selvfølgelig måtte jeg da også lige lave en collage med dem...

søndag den 30. maj 2010

Jeg kan ikke sige andet end: nur hvor er de dejlige!!!

Jeg ved ikke lige hvordan jeg endte inde på hendes blog, men nøj nogle fantastiske billeder hun tager - jeg er simplehen nød til at vise jer nogle af dem, og selvfølgelig link til hendes side.
Man bliver jo helt vildt inspireret, sådan nogle billeder ville jeg da rigtig gerne kunne sige var mig der havde taget - måske man engang er heldig at kunne komme til det!

Ja man smelter jo helt af de her billeder - mere behøver jeg vel ikke at sige...
Det skal så lige siges, at hun lever af at tage billeder, og selvfølgelig har nogle tricks i ærmet, men derfor kan man jo godt drømme lidt at man selv kan være så kreativ...

lørdag den 29. maj 2010

Masseproduktion og et lille tip

Jeg har længe gået og spekuleret omkring hvordan man kunne lave sine egne holdere til "patchwork på pind". Den gang Netto nemlig havde holdere som spotvarer købte jeg kun ét par - og det er jo slet ikke nok!!!
Jeg kan sagtens bruge nogle flere, også fordi det jo er en pæn gave at give.
Den gang tror jeg de kostede omkring 30 kr for to holdere, min mor købte sidst vi var på messe to nye umalede holdere som pr. styk kostede 25 kr = 50 kr for to. Så jeg mente også at det kunne gøres billigere.

I går da vi alligevel var nede i Mega centret købte jeg to brædder til bunden af holderen, og den anden dag købte jeg blomsterpinde. Gemalen hjalp mig med at skærer brædderne ud som jeg gerne ville have det, og jeg sleb med sandpapir så de blev pæne igen. Lim og maling havde jeg i forvejen, men sådan en holder med to pinde i står mig i 3,78kr - så man må sige jeg har sparet nogle penge.
Jeg har valgt at der kun er én holder med to pinde i - man kan jo altid dreje og sætte sit pynt som man vil, og nu er der ikke risiko for at en af holderne bliver væk!

Nu skal jeg så bare have malet dem allesammen...

Og så har jeg lige et lille tip: jeg bruger normalt Photoshop til at rediger mine billeder, men jeg har ikke helt været enig med programmet når der skulle laves collager. Så igår da jeg sad og læste på de blogs jeg følger var der en der linkede til et gratis program til at fixe sine billeder i. Programmet hedder Photoshape og kan hentes her - jeg hentede det i går aftes og har stadigvæk ikke prøvet så meget i det, men det er på dansk og man kan lave collager som jeg gerne ville.
Så når jeg har noget mere tid, så må jeg udforske det noget mere... Jeg har lige lavet collagen oven over bare for at prøve.

OBS.... HVIS DU BRUGER LINKET FOR AT DOWNLOADE PROGRAMMET PHOTOSHAPE - ER DET DEN GRØNNE KASSE MED DEN HVIDE PIL DER HELE TIDEN BEVÆGER SIG NEDAD SOM DU SKAL TRYKKE PÅ, OG INGEN AF DE MANGE ANDRE DOWNLOADS SOM FINDES PÅ DEN SIDE!

torsdag den 27. maj 2010

En ekstra lille gave.

Vi skulle jo til 50 års fødselsdag i søndags, men lørdag fandt vi lige ud af at gemalens lillesøster skulle med. Hun havde lige brug for, at kigge på lidt andre mennesker end dem hun plejer. Så jeg måtte jo lige finde på en lille ekstra gave fra hende af.

Heldigvis ved jeg at fødselaren er utrolig glad for små nipsting, men da jeg ikke havde så meget stof tilbage fra bordløberen måtte jeg jo tænke lidt kreativt..

Jeg ved godt jeg har sagt at de der ugler som er oppe i tiden nu ikke var noget jeg ville begive mig ud i, men jeg må gå til bekendelse - det er det nu:

Så ud fra et meget lille billed jeg fandt via google billeder måtte jeg i gang med at lave mit eget mønster, og resultatet blev de her lidt spøjse ugler!
Som det kan ses har jeg sat mit blognavn ind på billedet, og det kommer til at være der fremover. Der har været en del røre herinde på de forskellige blogs de sidste par dag - nogle er endda blevet lukket ned (hvilket jeg syntes er meget trist, men forståeligt). Det hele skyldes at en person har haft gang i at stjæle identitet fra forskellige blogs det drejer sig om billeder af mennesker som er blevet lagt ind forskellige steder med nye navne og historier til.
Så jeg har taget det valg, at fremover vil mit blognavn altid være på mine billeder.

onsdag den 19. maj 2010

Lige et hurtigt indlæg..

Dagen i dag står på tøjvask, tulle rundt og ordne mine bede og ellers sidde udenfor og nyde det dejligt vejr - og at gemalen nu er færdig med at tage buskørekort, og har bestået alle de tre prøver : teori - kørerprøve - kursus..
Det er bare så dejligt, og håber er jo selvfølgelig at det ender med arbejde.

Og da jeg sad udenfor og hyggede med en kop kaffe, og tjekkede de blogs jeg følger, faldt jeg lige over den her dejlige give away med nogle smukke hjemmelavede ørestikkere, som jeg vældig gerne vil vinde... Så kryds fingre
Eller deltag selv..
Jeg vil fortsætte min læsning og nyde det dejlige vejr.. God onsdag til jer alle derude.

mandag den 17. maj 2010

Lidt stemningsbilleder når jeg nu var i gang med kameraet..

Ja jeg var jo ude og tage nogle billeder, så jeg syntes også I skulle have fornøjelsen af nogle af dem:
Det her er naboens pæretræ - det ser rigtig flot ud nu med de hvide blomster og lysegrønne blade, men desværre kan jeg ikke lide frugten..
Normalt bryder jeg mig ikke om mælkebøtter, men kan dog alligevel ikke lade være med at syntes de er smukke her først på året med deres stærke gule farve.


Ja jeg har altså et eller andet med havenisser, det er egentlig ikke fordi de er særlig kønne, men de er nu hyggelige at have i haven.

Denne smukke hvide løjtnants hjerte fik jeg sidste år af min bror - da nåede den ikke at blive særlig stor, men kom stadigvæk med de her smukke blomster. Selvom den fik lidt frost tidligere på måneden er den nu kommet sig godt og er fire gange så stor som sidste år. Så lidt må den da kunne lide at være i mit bed!
De her violer er selvsået fra sidste år - det er nu tredje år hvor de har sået sig selv - det er jo altid dejligt når blomsterne selv kan. De har skiftet lidt farve i løbet af årene, men de er nu stadigvæk smukke i mine øjne. Husløgene, julerosen og perlehyacinten er oprindeligt hjemme fra mine forældre, og de har også syntes godt om at komme i jorden her hos os - det er jo dejligt med alt det der spirer frem i øjeblikket, så kan jeg også se hvad vi plantede hvor i mine bede fra sidste år - man glemmer det jo hen af vejen.. Så jeg havde fået sat mit lille fuglebad ovenpå der hvor de røde kejserkroner skulle komme op, heldigvis så jeg det da og de har også rettet sig ud efterfølgende som det kan ses på billedet med den ene havenisse.. (Ups)



Bordløber til 50 års gave.

Så blev den endelig færdig, den bordløber jeg tidligere har talt om. Den er som sagt syet over pap: de firkantede er 10x10 cm og så er der de små lyserrøde som er 5x10 cm. De to afsluttende kanter er dog syet på på min dejlige symaskine. Den lyserrøde er 2,7 cm og den grønne er 1 cm, og for en gang skyld har jeg også quiltet dem begge på maskinen. Det plejer jeg ellers altid at gøre i hånden, men jeg skulle jo også gerne have tid til andet. De små hjerter som er i alle de seks lyserrøde felter er dog quiltet i hånden.
Jeg har løbende taget billeder af hvad jeg har lavet, så derfor er der denne lille collage. Men i dag blev den altså helt færdig - afslutningen var at sy mit mærke "Quie" på, og broderer med kædesting "10" for 2010.
Og da vejret jo har været helt vidunderligt i dag i forhold til de fire sidste dage, så måtte jeg bare ud og tage nogle billeder, og lege lidt med min Photoshop:
Så nu er der bordløber med himmel som baggrund. Jeg glæder mig meget til at give hende denne gave på søndag, og håber den vil blive flittigt brugt.

torsdag den 13. maj 2010

Hvor dejligt

Ih hvor var det bare dejligt at logge ind i dag, og se jeg havde vundet!
Jeg havde dog ikke gættet det rigtige antal, men nogle gange er man bare heldig - og det var jeg
Det var hos hende her jeg har vundet, og jeg glæder mig til at se hvad posten kommer med..
Og så ønsker jeg hende og familien en rigtig god barnedåb.

tirsdag den 11. maj 2010

Ja ja jeg ved det godt... men nu gør jeg det bare alligevel..

Ja jeg ved godt jeg skrev i går, at jeg faktisk ikke havde tid til at være herinde, meeen jeg har faktisk næsten syet hele løberen sammen over pap. Så nu giver jeg lige mig selv lidt "fritid".

Jeg har jo fået lavet en del, blandt andet nogle UFO grydelapper - det er egentlig et meget nemt mønster, og skal bare syes over pap - jeg gad bare ikke!
Men nu er de blevet færdige, og jeg er egentlig godt tilfreds med dem, så de er kommet ud på krogen til grydelapper i køkkenet: Vi var blevet inviteret til 1 års fødselsdag her St. bededag, og søndagen inden forsøgt jeg at få nogle ønsker ud af fødselarens mor - det var sørme ikke nemt, men endelig kom der et ønske som nok mere var fra storesøsteren: En stof bog så hendes rigtige bøger ikke længere blev suttet og savlet på (ødelagt). Der måtte gerne være vecrobånd på og nogle bånd til at få fat i. Så jeg måtte jo hjem og i gang.
Jeg har gennem årene samlet ting fra min mors aflagte "Hendes verden" blade, blandt andet havde jeg gemt et mønster på en aflang billed remse til tremmesengen lidt ligesom den her:

(den her er lånt herfra)

Så jeg brugte størrelsen som med sømrum var 18x18 cm som "sider" i bogen, og så brugte jeg tre af skabelonerne til applikationer som der også var - bolden, solen og bilen. Mariehønen havde jeg i en meget mindre udgave, så den måtte igennem forstørrelsen på printeren så den kom til, at passe i størrelsen med de andre. Slangen tegnede jeg i frihånd, og kassen med "bånd" lavede jeg også selv. Det var en af de første gange jeg har forsøgt mig med at applikerer på den her måde, jeg brugte hifix fra Stof og Stil (det er i bund og grund noget klister man bruger så det man applikere klister fast ved hjælp af et strygejern på det baggrundsstof det skal være på, og man så kan sy det fast - måske et emne til en DIY..)
Mit resultat endte sådan her - og det bedste af det hele var, at lille Sebastian blev meget vild med den - især "båndene" til at gumle på!


Og ja ud over den bordløber jeg nu er i gang med, så var jeg faktisk også gået i gang med et større projekt - noget af la det her:

Det her er et af de flotteste af alle billederne - og nok også én af grundene til at jeg forsøger mig. Men billederne af mit må vente lidt endnu - jeg er stadigvæk i gang med at få cigarfigurer nok! Hvis du gerne vil se flere billeder kan de ses her - men pas på du ikke bliver forelsket :-)


Nå jeg må hellere tilbage til min bordløber..



mandag den 10. maj 2010

Uhh jeg har ikke tid, men gør det nu lige alligevel..

Ja jeg har egentlig slet ikke tid til, at skrive eller være herinde for den sags skyld. I går blev vi inviteret til 50 års fødselsdag sidst på måneden - og da jeg ved hun er vild med mine kreative ting ja så måtte jeg jo bare i gang med at sy noget til hende. Vi var jo hjemme hos min mor i anledning af mors dag, og så ringede hun og inviterede os - selvom jeg havde glemt min kalender så kørte hovedet allerede med hvad jeg skulle finde på, at lave til hende og med hvilke farver.. Så jeg blev jo nød til, at ringe tilbage til hende og hører hvilke farver hun syntes om. Som hun selv sagde så var det et lidt underligt spørgsmål, når hun jo egentlig bare gerne ville vide om vi overhovedet kunne komme, men jeg kan stadigvæk ikke glemme hendes ansigt da hun så den juleløber jeg havde syet til min svigermor, og at jeg så ikke havde syet noget til hende - hun havde næsten tårer i øjnene!! Og sådan en person er jo lige netop sådan én man rigtig gerne vil sy noget til så..
Så jeg har selv fundet på mønstret til en bordløber syet over pap med pastelfarver som hun godt kan lide = jeg ikke har tid til, at være herinde. Jeg skal nok komme med billeder når jeg bliver færdig.

Men grunden til, at jeg overhovedet gik i gang med at skrive var, at jeg jo har fået lavet albummet færdig til min svigerinde - må tilstå at det faktisk allerede var færdigt den 4. Maj, men jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at få lagt dem ind og skrevet et lille indlæg. (Fy)
Så her kommer resten af det album jeg-vi har givet hende i fødselsdagsgave:







Og heldigvis blev den rigtig godt modtaget..
Nå jeg må jo hellere finde tilbage til mine papstykker...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails