mandag den 8. august 2011

30 day photo challenge dag 8

Dagens ord er "teknologi"..

Tja jeg ved faktisk ikke rigtig hvordan mit forhold er til det - jeg har ikke noget imod det, eller er bange for det. Faktisk syntes jeg det er spændende - det skal så lige siges, at alt hvad der har med computere og hardware at gøre det sørger gemalen - for det skal i min verden bare virke, og det sørger han så for så godt han nu kan..
Men at sidde og lege med tingene blandt andet programmer til computeren eller IPhonen det syntes jeg er rigtig sjovt, og jeg er heller ikke bange for at prøve mig frem..
1. Min gode dejlige harddisk som gemmer på alle mine digitale billeder, blog billeder og andre ting som jeg syntes der skal passes ekstra på.

2. Min IPhone (med det grønne cover som jeg jo også burde have haft med under dag 4 - min storebror har haft det med hjem fra USA netop på grund af den grønne farve). Den bliver der brugt rigtig mange timer på med alle de apps man kan købe/hente gratis: foto - skype - mail - opskrifter - banken - google - spil.

3. Vores Wii - jeg kan vist godt skrive under på, at jeg har indhentet alt det spilleri jeg ikke nåede som barn - jeg syntes det er så sjovt især når man skal bruge begge controllere og kordinerer sine bevægelser for at komme videre i spillet (men jeg hader også når jeg ikke kan finde ud af, at komme videre og til sidst efter 1 time nødtvungent må gå til gemalen og bede om hans hjælp - og han så bare lige gør det uden besvær!!!!)

4. Min symaskines teknologi som bare kan lidt - og når jeg skriver lidt så er det fordi den slet slet ikke kan sammenlignes med hvad de helt nye maskiner kan. Men jeg er glad og tilfreds med den!

søndag den 7. august 2011

30 day photo challenge dag 7

Så er det den 7. dag i foto udfordringen - og ja dagens ord er "noget nyt"..
Jeg vil ærligt indrømme, at det nyeste jeg kan deltage med er:
Denne kurv som jeg har fået af min storebror - der har gjort et kup i en eller anden Silvan.
Jeg syntes faktisk rigtig godt om den, jeg har bare ikke rigtig fundet ud af hvad jeg skal bruge den til endnu..
For den kunne jo bruges til blomster, men nænner næsten heller ikke at den skal blive ødelagt af vand og hvad vejret ellers kan tilbyde her i Danmark.
Den kunne også bruges til kreative ting, men hvor skulle den så stå? jeg har jo i forvejen alt for meget som jeg flytter rundt på når jeg skal lave noget kreativt, og ja kurven ville jo holde det samlet, men ville jeg så få nok og rydde op/gøre færdig når jeg bare kan lægge det i kurven og stille den væk?
Tja mulighederne er mange, men lige nu står den bare og står..

lørdag den 6. august 2011

30 day photo challenge dag 6

Dag 6 - barndomsminder
Tja der er faktisk hele tre minder på det her billed:

1. Der er blevet bagt rigtig mange mudder-kager i det her legehus, og selvfølgelig skulle der også ryddes op og flyttes rundt på tingene når nu de havde stået for længe det samme sted..

2. Den lille (røde) trehjulede cykel med lad var simpelthen den bedste jeg havde - jeg elskede at slå ladet ned og så ellers cykle så stærkt jeg kunne op og ned af vejens fortorv (det er en lukket vej). For nøj hvor kunne det larme da fliserne ikke lå helt lige og ladet skramlede højt og mere jo hurtigere man kørte. Og ja jeg var vist ikke så populær bland de hjemmegående naboer, men jeg hyggede mig!

3. Hvis man kigger godt efter kan man i højre side af billedet svagt ane en hvid striktrøje og hånd som spejler sig i ruden hvor billedet er taget - det er min storebror som gik til foto i ungdomsskolen - også derfor billedet er i sort/hvid. Jeg har stået model til mange af hans billeder - engang puttede han mig i min mors hvide pels, gav mig makeup på og tørklæde om hovedet - det tog en evighed i min hukommelse, men i dag kan jeg godt se at det faktisk blev nogle ret flotte billeder.

fredag den 5. august 2011

30 day photo challenge dag 5

Dagens tema er "someone I love", men her hos mig bliver det altså fortolket som "kærlighed" i stedet for..
Jeg tog i sin tid nogle billeder af min familie - billeder jeg skulle bruge til den bog jeg lavede i forbindelse med det online scrapbook kursus jeg deltog i (ikke at jeg er færdig endnu, men bare lidt baggrunds info).
På billedet bad jeg min bror og far om at kysse min mor på hver sin kind - fordi jeg havde andre billeder hvor der blev kysset på, og tænkte det kunne være den røde tråd i de billeder jeg scrappede om:
Jeg ved ikke hvad de lavede, eller om min mor bare kan se det komiske i det, men griner det gør hun!
Og det er, hvad der for mig er kærlighed - opsat eller ej..

torsdag den 4. august 2011

30 day photo challenge dag 4

Det er nu meget smart med sådan en foto udfordring - jeg får jo blogget hver dag, hvilket i denne sommer har været nærmest ikke eksisterende..

Vi er nået til dag 4 ynglings farve - så nu bliver I billedspammet, for jeg er gået helt amok med Iphonen 
1. Lupin plantens blade efter en nat med frost.
2. Min første grønne kjole - selv lavet.
3. Min alt-mulig saks.
4. Et nærbilled af min grønne kjole - troede farven ville ses bedre, for den er meget frisk grøn i virkeligheden.
 5. Håndsæben og min shampoo - sæben er valgt med vilje, det er shampooen ikke men tilfældigvis passede farven.
6. Strikkede grydelapper lavet af min mor, og fået i 2010.
7. Margrethe skåle i mange størrelser - fået af gemalen i fødselsdagsgave.
8. Glasæg med grønt i - købt i souvenir butikken ved grenen i Skagen.
9. Kludetæppe købt i Fakta.
10. Ørestikkere købt på Forårsmarkedet 2011.
11. Mine grønne crocs - pyntesommerfuglen har jeg fået af min mor - de to blomster af gemalen. Og ja de er fyldt med mudder fra Vig festivalen.
12. De grønne farver/felter til mine mælkebøtte billeder.
13. Kaffekværn og mælkepisker fået af min storebror i gave.
14. Glasvase fået af min mor - købt så vidt jeg husker hos en kunster på Langeland.
15. Gavebånd.
16. Gummisi fået af gemalen til min fødselsdag.
17. Viskestykker fra IKEA fået i gave.
18. Sandaler købt i Netto på grund af farven.
19. Lampe (har to styks.) købt i Netto på grund af farven og modellen.
20. Glassmykke fået af mine forældre.
21. Stable-kurve købt i Netto - bruges til mit overlock garn.
22. Retro dug reddet fra en af min mors ryd-op-og-smid-ud omgange.
23. Elizabeth Arden Green tea - min ynglings parfume.
24. Mit mælkebøtte ophæng.
25. Bæltetaske - hjemmelavet.
26. Et af mine krussedulle tegninger - mindst 10 år gammelt.
27. Ugens sengetøj.
28. Mine grønne neglelakker.
29. Patchworktræ ophæng - hjemmelavet.
30. Køkkenrulleholder.
31. Gavepapir.
32. Hårklemmer.
33. Patchwork stoffer i ynglings farver.

Det var hvad jeg lige kunne finde - der er helt sikkert mange andre ting, men dem må I se en anden god gang.

onsdag den 3. august 2011

30 day photo challenge dag 3

Ja så er det allerede dag 3 i denne foto udfordring..

Dag 3. Skyer - Det blev faktisk lidt sjove billeder, for det første fordi de to øverste billeder er taget mod solen, og de to nederste i skyggen med solen i ryggen - så hvad angår den blå himmel, så er det altså de to nederste som har den "rigtige" farve.
Og den anden sjove ting er, at fordi jeg stod med solen i ansigtet, så så jeg slet ikke det sjove spil der i det store billede øverst til venstre: to måske tre "baner" efter flyvemaskiner, og så ellers de sjove tynde skyer som ligner lidt røgen fra en maskine som er ved at løbe tør men engang imellem kan sprutte lidt ekstra røg ud - ja fantasien fejler jo ikke noget..

Hemmeligheder....

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, så var jeg i Stof & Stil - det var blandt andet for at få købt ind til en stor hemmelighed..

Men selvom det er en hemmelighed, så kan man jo godt vise lidt (som forhåbentlig slet ikke giver nogen mening).
Det er endnu et af mine egne designs, men indtil videre har forløbet været sjovt og spændende - for det er faktisk noget jeg aldrig har prøvet før..
Og jeg glæder mig rigtig meget til, at vise jer det færdige resultat..

tirsdag den 2. august 2011

30 day photo challenge dag 1 og 2

Har set den hos flere bloggere - og selvfølgelig vil jeg da også forsøge mig..
Den startede godt nok i går, men jeg kan se flere af de andre også er kommet med i sidste øjeblik..

Dag 1. Selv-portrættet - tja det bliver altså det sidste nye jeg har taget (når I ser dag 2 vil det fremgå hvorfor..)
Det skæve smil skyldes, at jeg forsøger at få gemalen til at være med (og smile) men han sidder og snakker med en anden, og gider egentlig ikke det pjat lige der hvor jeg morer mig med at vende kameraet om på IPhonen og tage billeder - så hans ansigt bliver I skånet for...
Og da vi allerede er nået til dag 2 i dag, så kan jeg lige tage det med også..

Dag 2. Hvad jeg havde/har på - ja det står godt nok i datid, men I får altså ikke mit nattøj at se, og da jeg ikke har tænkt mig at skifte tøj, så må I nøjes med at se mig i mit jeg-skal-bare-være-herhjemme-og-være-kreativ-og-kunne-holde-varmen-bedst-ud tøj = gammel arvet undertrøje og gamle dog lidt yngre Addidas bukser (købt som sæt, men har vist kun brugt trøjen 3-4 gange i de 16 år jeg har haft det). Mine elskede crocs med pyntedimser som gemalen så i en udsalgsbutik, og straks tænkte at dem skulle han da købe til mig! :

Ja katten kom lige med - for jeg stod da helt sikkert lige der fordi jeg skulle nusse hende. Ærgerligt der ikke er lyd på, for så havde I hørt hendes klage-sang..

søndag den 31. juli 2011

Når regnen nu har dryppet udenfor...

... så er der jo her hos mig, rigtig mange UFOér som jeg kan gå i gang med - for jeg har virkelig svært ved, at begrænse mig. Og nogen gange så bliver de ting jeg går i gang med ikke helt færdige fordi jeg lige må i gang med noget andet..

Jeg har før omtalt mit evigheds projekt, og siden det sidste indlæg om det så må jeg indrømme der er ikke sket en s...!!
Men så gik jeg lidt i gang igen med at ri stof på papir - og da jeg nu sad der, så forestillede jeg mig hvordan tæppet engang i fremtiden ville komme til at se ud. Og jeg har jo klippet 130 stykker stof til at lave de hele cirkler som tæppet skal bestå af - så derfor blandede jeg alle de riet cigarfigurer i en pose, lavede mig en pap-skabelon til at sætte blyantstreger der hvor cigarfigurerne skal ligge på baggrundsstoffet (stregerne bliver helt dækket når jeg syr cigarfigurerne fast).
Og så var det ellers bare at gå i gang - har lavet de to første færdige, og er i gang med den tredje.
Jeg ved ikke hvorfor, men min forestilling om det færdige resultat = tæppet har hele tiden været at det i øverste venstre hjørne skulle starte med de hvide farver, og derefter bevæge sig skråt ned mod højre hjørne igennem alle regnbuens farver. Men da de fleste af de stoffer jeg har valgt har flere farver, så har jeg haft lidt svært ved at farve sorterer dem. Desuden har jeg også mange flere røde og grønne stoffer, og derfor ville der heller ikke blive en ens overgang gennem farverne..
Og nu hvor jeg sidder og kigger på billedet ovenover - tja så bliver jeg mere og mere tilfreds med min beslutning, om bare at stikke hånden ned i den blandede pose, og fiske forskellige cigarfigurer op og sætte sammen til en cirkel.
Så jeg glæder mig faktisk til, at se det færdige resultat, jeg er ret sikker på det bliver et flot farvestrålende tæppe, men det forbliver stadigvæk mit evigheds projekt, så der kommer til at gå noget tid endnu før jeg får det at se :)

fredag den 29. juli 2011

Tillykke med 1 års fødselsdag :)

Ja der har jo været lidt meget stille her på bloggen, men selvom der ikke sker så meget her, så får jeg alligevel lavet nogle forskellige ting, og en af dem er blandt andet til en lille dame jeg kender. Det er i dag hendes første sådan rigtige ud af selvfølgelig rigtig mange fremtidige fødselsdage.

Da jeg til jul lavede en taske til min svigerinde, syntes Taljes mor rigtig godt om den. Og hendes underforståede kommentar var: "det er sørme ærgeligt at der er så længe til Juli måned"..
I lørdags da jeg alligevel var forbi Stof & Stil (et helt andet blogindlæg, som kommer senere) så fandt jeg lige nogle stoffer som Taljes mor havde omtalt som "ønske-farver".

Den oprindelige taske havde ikke lommer indvendigt, men det var også noget Taljes mor talte om da vi i sin tid talte om tasken vs. pusletasker i al almindelighed..


Når det her blogindlæg bliver udgivet, sidder jeg sammen med lille Talje og hendes dejlige forældre (+ lillebror inde i mors mave). Jeg håber og tror at gaven falder i god jord - måske ikke lige hos Talje men så i hvert tilfælle hos hende mor!

lørdag den 18. juni 2011

Endnu en afkrydsning..

I går fik symaskinen og jeg os en lille svingom - for at gøre en lang historie kort (tja efter gennemlæsning blev den ikke så kort alligevel...), så så jeg sidste år da vi var på festival en meget fin bæltetaske - den var sort med farvede stikninger og ligesom flad på en måde. Jeg havde engang selv en skrigende lilla bæltetaske, men det var af den slags der sidder som en ekstra boble på maven så hvis man havde en trøje udover, så lignede det bare man var fed og havde en hængevom.. Den er vist blevet sendt videre til genbrugen - eller jeg har ikke set den i mange år så det går jeg ud fra..
Nå men da vi så kom hjem fra festival tænkte jeg, at jeg kunne da sagtens lige google ordet "bæltetaske" og vælge billeder også ville den fantastiske taske da lige komme frem - det gjorde den jo så ikke, og det der tilnærmelsesvis lignede bare lidt kostede meget mere end var min micro-lille pengepung havde råd til.
Så jeg havde faktisk opgivet lidt, og det var kun ved et tilfælle jeg så at Stof & Stil havde et mønster til en bæltetaske som havde facon som den jeg var blevet forelsket i.
Derfor fik jeg for snart meget lang tid siden købt både mønster, stof, lynlås og spænde - og så var det jo bare lige at gå i gang, men med så mange andre ting, så var der altså lige noget som var mere spændende..

MEN i går skulle det være - nu nærmer festivalen sig jo også, så det skulle være snart hvis den skulle bruges i år.
Jeg fik lige taget et før-billed:
Jeg har ikke fulgt opskriften helt - for jeg havde allerede fra starten valgt at der skulle bruges et spænde som lukning, og så havde jeg i forvejen sådan noget bredt kraftigt bånd, som jeg tidligere har brugt som bælte. Og hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg vist heller ikke fulgt forklaringen helt der hvor jeg skulle bruge den.. Men jeg er tilfreds med resultatet, og dermed så slipper jeg for at rende rundt med en grim pengekat og eventuelt min ellers højt elskede Fjälräven..
Så nu kan festivalen bare komme an - jeg er klar..

tirsdag den 14. juni 2011

Jeg har da helt glemt...

at vise jer alt det flotte papir som min super dejlige bror endnu engang har taget med hjem fra USA - denne gang var han gået totalt amok (selvfølgelig super dejligt hvis du spørg mig)

♥ Så endnu engang tusind mange tak for alt det totalt fed/flotte/søde/nuttede/fantastiske papir ♥


La Crème: 48 stykker papir 8x8 tommer. Der er to af hver slags i glitter, metallisk og med struktur. Meget neutralt papir men smukke i deres enkelthed.

The Pets stack: 48 stykker papir i 8x8 tommer. Titlen siger lidt sig selv, men er dog mest nuttede katte og hunde og hvad de spiser af kødben og fisk. Der er to af hver stykke papir. Og heller ikke her er der sparet på glitter og gloss (så det skinner). Der er også papirer med mønstre som matcher alt det andet, og nogle med tekstfelter både til hund og kat.

Animal crackers stack: 48 stykker papir 8x8 tommer. To sider med samme print. Temaet er safari med en masse nuttede dyr: aber, elefanter, giraffer, fugle næsehorn, løver, flodheste, krokodiller, papegøjer fyldt med glitter og gloss. Også her er der papir med tekster, tern, prikker og bogstaver.

Safari kids stack: 48 stykker papir 12x12 tommer. To sider med samme print. Er også fyldt med de samme dyr som Animal crackers - og de to matcher godt hinanden. Derudover har den her også dyreprints i flotte farver (altså leopard og krokodille skin), bogstaver, tern, striber, blade, safaribiler og tekster. Og så her er der fyldt med glitter og gloss.

Hippie Chic: 48 stykker papir 8x8 tommer. "love, peace and harmoni" stemning fuld af retrofarver, mønstre, striber, prikker og blomster med to sider af hver. Der er lidt tekst men i form af små ord tegnet ind i mønstret.

The Mod-retro stack: 48 stykker papir 8x8 tommer. To styks af hver side. Der er små gloss dækkede tekster og borter. Mønstre, terner, prikker, hjerter, gramofonplade, postkort, blomster og farvestrålende linjeret papir. Og sidst men ikke mindst er der to stykker papir med små tøjmønstre med indsnit, trådretning og udenom er der tekster som mønstredelene hedder fx. "skirt side back".

Men da jeg stadigvæk mangler to stykker dansetøj + alt det løse, får jeg vist ikke lige nu tiden til at pusle med det, men jeg har da fået lavet et par enkelte til/fra kort..

mandag den 13. juni 2011

Lidt nyt herfra..

SÅ blev jeg endelig færdig med det første sæt dansetøj - det har taget sin tid både på grund af manglende mønster, mål på tøserne og derefter tilrettelser af mønstrene så det tøj jeg syede også passede når jeg var færdig.

Og I skal da ikke snydes for lidt billeder - underskylder den dårlige mobilkvalitet af billederne, men man kan da se hvad det skal forestille:
Ifølge tøserne så skulle deres dragter kaldes "duedragter" - jeg har ikke så meget forstand på det, jeg skal kun sy det. Navnet kommer af de lilla streger man kan se på brystet af dragterne - der er seks snore i hver klase, og der er i alt 9 klaser foran og 9 klaser bagpå - ALLE syet på i hånden!!
Så når de hænger der, så ligner de lidt en due..??!!!
De ville rigtig gerne have de hætter på dragten, men jeg ved det går vildt for sig når de danser, så for at hætten ikke skulle komme i vejen/være til besvær når den hele tiden faldt ned - så har jeg øverst på hætterne lavet to knaphuller med 2 cm mellemrum, for så kan de tage et knækspænde eller en hårnål igennem hætten og sætte fast i håret, og volla så bliver hætten siddende når de danser rundt..

Jeg har heller ikke helt kunne holde fingerne fra mit mælkebøtte ophæng, så det skal I da også lige se:
Lyset snyder lidt, og viser dermed ikke helt farverne som de i virkeligheden ser ud...
Det tager lidt tid med blomsterne da jeg syr hvert blad fast. Min fortolkning af mælkebøtteblomsten blir at hvert blomsterblad skal være flosset i kanten, så det kommer til at se "råt" ud.. Men jeg ved ikke helt om det er den bedste ide jeg har fået, for jeg kommer til at sy mange gange det samme sted for at sy alle de blomsterblade fast - men på den anden side så er billedet helt sikkert quiltet godt der hvor blomsterne sidder :)

fredag den 20. maj 2011

....

ja nu ville jeg jo gerne have vist jer det færdige resultat af mit sidste indlæg, men der er kommet nogle andre ting i vejen.
Eller det vil sige det var faktisk ting som jeg havde lovet at lave inden jeg gik i gang med mine billeder.

Den ene af tingene er, at jeg har lovet at broderer navne og datoer på en dåbsunderkjole i bomuld - den yderste del er en hæklet kjole, hvor man så vidt jeg husker kan skifte bånd alt efter om det er en dreng eller pige.
Den har desværre fået lov til, at ligge alt for længe uden at jeg har gjort noget ved den - MEN nu er jeg i gang!
Der er syv navne og de har mindst tre navne og heldigvis højest fire, og jeg er kun ved at lave det tredje navn.
Heldigvis har jeg sådan en tusch som efter nogle timer forsvinder igen, og det gør det meget nemmere at broderer - før jeg fik den var det som oftest gennem madpapir eller almindeligt papir jeg broderede, og det er altså besværligt.

Et lille sneakpeak:

Den anden - og faktisk også den største og mest krævende er, at jeg har lovet at sy dansetøj til mine svigerinder - to styk piger, og 4 styk dansetøj værsegod at gå i gang!
At tøjet så gerne skulle have været færdigt før stof og mønster overhovedet var købt, er så en anden sag..
Men min holdning er, at jeg ikke vil sy noget så vigtigt før jeg har nogle mål at gå efter - og da de har så travlt med alt muligt alle dage i ugens løb - ja så har det jo taget sin tid at få de mål..

Desværre tror jeg at jeg er inde i en periode igen hvor jeg gerne vil så utrolig mange ting, men bare ikke lige har overskud eller kræfter til det helt store. Nogen gange kan for mange ting på en gang få mig til slet ikke at nå noget overhovedet!
Jeg læste for et stykke tid siden et indlæg hos en anden blogger om, at hun syntes det var lidt af et pres at følge med hos andre bloggere som både havde børn, arbejde og overskud til at lave kreative ting og oveni blogge om det hverdag (glansbilled). Når hun selv ingen børn havde, gik hjemme og bare ikke havde overskud til at få lavet noget kreativt hver dag og også blogge om det - jeg ved lige hvordan hun føler, men sådan er livet nu engang - græsset er altid grønnere hos naboen..
Vi må bare tage os den tid vi skal bruge, og være stolte over når noget bliver færdigt, og vi stadigvæk har plus på overskudskontoen.

tirsdag den 10. maj 2011

Grønt og gult i smuk forening..

I snart mange år nu har ynglings farven været grøn - men faktisk kan man ikke se det når man kommer ind i vores hjem. Der er lidt grønt rundt omkring men ikke så man direkte ville vide at det er en ynglings..
Gemalens ynglings er gul - og den ses her endnu mindre!
Så derfor har jeg længe gået og tænkt på hvordan jeg kunne forene de to farver - vores farver - en slags yin og yang.
Først var jeg ude i at ville male nogle billeder - men jeg kunne ikke bestemme mig for hvordan motivet/temaet skulle være, så hele "projektet" blev lagt i tænkeboksen igen. Og derfor er der nu gået et par år hvor der intet er sket ..

Men så så jeg tilfældigvis Marias smukke valmue-billeder - også var jeg forelsket... min første tanke da jeg så billederne var, at lave mælkebøtte-blomster istedet for valmuerne, for på den måde fik jeg både de grønne og de gule farver med som jeg jo ønskede.
Da jeg har haft gang i så mange andre projekter, så har jeg ikke hastet ud for at købe lærrederne, og jeg havde faktisk heller ikke kigget alle mine grønne patchworkstoffer igennem for at se hvad der matchede hinanden.
Og en anden af grundene til at der ikke var sket mere, var nok også at jeg egentlig ikke vidste hvor billederne skulle hænge når de var færdige..

Men så havde Netto jo lige 30x80cm lærreder som tilbudsvarer - og så kunne jeg jo lige så godt købe to styks (jeg kunne jo altid få syet nogle grønne firkanter sammen og lavet mælkebøtte-blomster) men så begyndte det altså alligevel at krible i mine fingere, og jeg er nu gået i gang med at ri stof på pap.
Først gik jeg igennem mit eget lager af grønne stoffer, og selvom jeg har mange - så var der mange af dem som jeg ikke syntes passede ind, enten på grund af nuancerne eller fordi der var for meget mønster i dem. Men jeg fik da klippet til 22 ud af de 48 stykker jeg skulle bruge, og så her i anledning af Mors dag hvor vi var hjemme på besøg hos mine forældre - gik jeg også lidt på rov (med tilladelse) i min mors stoffer hvor det blev til 16 stykker stof, så nu manglede jeg bare de sidste 10 firkanter.

Jeg havde selv tænkt på, at farve noget bomuld så jeg kunne få lige præsis den farve nuance som jeg gerne ville have, men min mor foreslog at jeg besøgte en lille hobby forretning som også sælger lidt patchwork stof i små stykker. Så Mandag gik turen til den hobby forretning for, at se om de overhovedet havde de stoffer jeg stod og manglede - og hvis ikke så blev løsningen at jeg selv måtte i gang med at farve.
Heldigvis var jeg heldig og fik fire forskellige stoffer jeg kunne bruge.

Et lille tip som jeg også selv har brugt er, at bruge vrangsiden på et stykke stof for dermed at få et lysere og nogen gange mindre mønstret stykke stof - på den måde har man faktisk to stoffer i et stykke stof, og kan spare nogle penge på, ikke at skulle købe stof som man bare skal bruge et enkelt stykke af for at få en effekt..

Min fortolkning af valmue-billederne bliver 10x10cm firkanter som bliver syet sammen i hånden over pap, hvorefter jeg skal applikerer mælkebøtte-blomster ovenpå - hvordan blomsterne skal laves ved jeg ikke endnu, men det kommer nok.

Det første billed er mine egne stoffer - det næste er min mors - og det sidste er de nyindkøbte stoffer.

Har nu prøvet flere forskellige oplægninger, men jeg tror jeg har fundet den jeg gerne vil have nu - så nu skal der bare syes firkanter sammen..
Og jeg har også fundet pladsen til de to kommende billeder - de skal nemlig hænge når man kommer op af trappen til 1. salen så de bliver det første man ser..
Der hænger de også mod Nord, og på den måde håber jeg de holder farven længere inden de falmer - vores stue er mod Syd og der er flere af vores ting som gennem årene er blevet lysere i farverne..

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails