lørdag den 6. august 2011

30 day photo challenge dag 6

Dag 6 - barndomsminder
Tja der er faktisk hele tre minder på det her billed:

1. Der er blevet bagt rigtig mange mudder-kager i det her legehus, og selvfølgelig skulle der også ryddes op og flyttes rundt på tingene når nu de havde stået for længe det samme sted..

2. Den lille (røde) trehjulede cykel med lad var simpelthen den bedste jeg havde - jeg elskede at slå ladet ned og så ellers cykle så stærkt jeg kunne op og ned af vejens fortorv (det er en lukket vej). For nøj hvor kunne det larme da fliserne ikke lå helt lige og ladet skramlede højt og mere jo hurtigere man kørte. Og ja jeg var vist ikke så populær bland de hjemmegående naboer, men jeg hyggede mig!

3. Hvis man kigger godt efter kan man i højre side af billedet svagt ane en hvid striktrøje og hånd som spejler sig i ruden hvor billedet er taget - det er min storebror som gik til foto i ungdomsskolen - også derfor billedet er i sort/hvid. Jeg har stået model til mange af hans billeder - engang puttede han mig i min mors hvide pels, gav mig makeup på og tørklæde om hovedet - det tog en evighed i min hukommelse, men i dag kan jeg godt se at det faktisk blev nogle ret flotte billeder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails